Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 43. 24de oktober 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 43.
TEKNISK UGEBLAD.
181
Indhold: Legale bestemmelser om Kristiania regulering og deres
virkning. - Restaureringsarbeiderne ved Trondhjems domkirke.
-Foreningsefterretninger. - Tekniske medd-elelse r : Kunstner-
nes høstudstilling. - Berigtigelse. - Dividender. - De saksiske
statsbaner. - Den nye underjordiske jernbane. - Telefonforbindelse. -
Selvantændelse i en kulbeholdning. - Brevkasse. -
Legale bestemmelser om Kristiania regulering og deres virkning.
Af Herra. M. Schirmer.
Branden på bordtomterne d. 4de mai 1819
skaffede Kristiania de første bygningsbestemmelser
i «den provisoriske anordning angående
bygnings-og brandvæsenet i Kristiania by og forstæder», der
emanerede d. 15de november s. år.
I 1821 og 24 blev der fremsat proportioner for
Storthinget om en bygningslov for Kristiania. Sagen
udsattes imidlertid, og først under 27de juli 1827
fik Kristiania en sådan lov, hvortil der under 23.
7. 1833 føiedes endel retterbøder. Denne
lovgivning afløstes imidlertid af loven af 8de septbr. 1842,
der stod ved magt lige til 1875, men modtog i tidens
løb flere retterbøder, d. 13. 4. 1848, d. 8. 6. 1858
og d. 9. 5. 1863.
Den 5te juni 1875 emanerede Kristiania
nugjældende bygningslov, der senere kun har modtaget
et kort tillæg i lov af l’die april 1880.
Såvel i disse bygningslove for Kristiania, som
i det øvrige specielle, og den almindelige
bygningslov for landets øvrige bygiiingskommuner er også
reguleringsvæsenet optaget. I administrativ
henseende danner det dog en selvstændig organisme,
idet der er anordnet såvel en reguleringskommission,
som en bygningskommission, hvis virkekreds på alle
væsentlige punkter er adskildte. Af disse er
regu-leringskommissionen den stærkere, og forsædet i den
føres af magistraten, medens det er politimesteren
der administrerer bygningskommissionen.
Kommunens tekniske chefer, stadskonduktøren og
stadsingeniøren har sæde i dem begge, og disse chefer
påhviler også den faglige og forberedende
behandling af reguleringssagerne, dog således, at
stads-konduktøren - i forholdets medfør - er den
egentlige reguleringschef, stadsingeniøren den i de ham
underliggende branchers interesse tilforordnede. Dette
er den administrative ordning. Vi skal nu se
hvilken ledetråd denne administration i lovgivningen
har havt at følge under udøvelsen af sin gjerning,
når man bortser fra detaljebestemmelserne, og alene
holder sig til den optrukne hovedlinie for dens
virksomhed. Denne begynder samtidigt med
regulerings-kommissionens etablering, idet loven af 1827 i sin
§ 5 herom bestemmer:
«Inden udgangen af mai måned næstkommende
«år skal magistraten og 7 af formændene træde
«sammen i en kommission med politimesteren,
brand-«direktøren og stadskonduktøren, for at regulere,
«hvilke pladse, gader og offentlige udgange i
Kri-«stiai)ia og de på stadens grund liggende forstæder,
«imod godtgjørelse af stadens kasse, bør at udvides
«eller rettes, enten strax, forsåvidt de er
ubebyg-«gede, eller efterhånden, som de nuværende
bygnin-«ger enten borttages, eller deres grundvold undergår
«nogen betydelig forandring*.
Disse bestemmelser er meget redige, og deres
mening umiskjendelig. Man havde indseet det
uheldige i, at byen voxede vildt, da planen af 1624,
hvorefter byen var grundlagt, ikke længere strak til, og
vilde derfor tilveiebringe en organisme efter de
udvidede fordringer, til hvis iværksættelse man
imidlertid erkjendte, at meget af den opståede bebyggelse
måtte ændres, medens man også for de ubebyggede
arealer vilde have fremtiden planlagt, hvorved kunde
forebygges atter at komme i det tilfælde senere at
måtte ændre bebyggelse, der iværksættes efter denne
tid. Man vilde i den voxende byes interesse
tilveiebringe orden og organisation, hvor disse
egenskaber truede med at tabes, eller vel og allerede
var overgroede af tilfældighed og godtykke. Derfor
bestemtes endvidere (§ 53) at samtlige
grundeien-domme skulde opmåles, og endelig bestemmes i §
57 som følger:
«Et generalkart over Kristiania og Sammes
«grund skal af stadskonduktøren være udfærdiget,
«imod passende godtgjørelse af stadens kasse, inden
«tre år, efter den i § 53 anordnede specielle
opmå-«ling er tilendebragt, af hvilket kart, der skal være
«efter en målestok af ^W af den virkelige længde
«og hvorpå vandlednings værket tillige bør kunne
«sees, skal udstedes i 2de exemplarer, hvoraf det
«ene nedlægges i rådstuarkivet, det andet i
rigs-«arkivet».
Hermed var altså en ordning etableret, og
midlerne anviste for dens gjennemførelse. Det sees
imidlertid, at byens grændser har været mindre
bestemte, hvorfor tillægsloven af 1833 påbyder,
at disse grændser af reguleringskommissionen
«snarest mulig bliver nærmere at bestemme, og
«derefter af stadskonduktøren på et kart at
an-«tyde. Dette kart, med fornøden beskrivelse,
ind-«sendes til kongelig approbation, og bliver, når
«samme er erhvervet, bemeldte beskrivelse af
regu-«leringskommissionen besørget offentligt kundgjort,
«samt, tilligemed kartet henlagt på stadens rådhus,
«hvor enhver tilstedes adgang til at efterse begge
«dele. En nøiagtig og attesteret kopi af kartet
«bliver at opbevare i rådhusarkivet*.
Man vilde altså have byens grændser fastsatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
