Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 43. 24de oktober 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
TEKNISK UGEBLAD.
24de oktober 1884
og stadfæstede af statsstyreisen (kongen), man vilde
have de enkelte eiendomme opmålte og kartlagte,
man vilde derhos have et generalkart over byen i
stor målestok og endelig dens regulering i det
væsentlige fastsat for fremtiden, dens gader, dens
pladse, dens offentlige udgange.
Det forudsåes imidlertid, at disse påbud vilde
give meget at bestille, at selv når en
hovedreguleringsplan fastsattes, vilde der dog i tidens løb
fremstille sig mange detaljespørgsmål til afgjørelse,
hvorfor reguleringskommissionen etableres som fast
institution, idet samme oprindelige lov (§ 7)- optager
følgende bestemmelse:
«Den i foregående § anordnede
regulerhigs-«kommission har og siden at træde sammen, så
«ofte noget indtræffer, som, enten i anledning af
«gaders anlæg, retning eller udvidelse, eller i
an-«ledning af andre dens virksomhed ved denne lov
«underlagte tilfælde, måtte behøve afgjørelse–––-».
Det må erkjendes, at der er fremsyn i disse
anordninger. Man kan ikke være i tvivl om, hvad
der tilsigtedes, og det var også i meget anseede
mænds hænder udarbeidelsen af denne grundlæggende
lov var betroet, hvoraf fremgår at man tillagde dens
tilveiebringelse stor betydning. Den udarbeidedes
af en kommission bestående af generalmajor A u b er t,
Justitiarius Berg og kjøbmand Jørgen Young.
Man ønskede således for udarbeidelsen at have
samlet teknisk kyndighed, retslig kyndighed og
kyndighed i borgerskabets interesser. Kommissionen
indledede også sit foretagende med at opstille klare
og bestemte principer, som grundlag for sit arbeide,
(s. St.efterretninger b. 2).
Et er imidlertid at påbyde, et andet at
efterkomme, og vi skal nedenfor følge tingenes gang,
for at lære kjende hvorledes de vedtagne lovbud
virkede.
Opmålingen af de enkelte eiendomme
påbegyndtes d. Ilte febr. 1828 og har senere uafbrudt været
fortsatte lige til denne dag. Ligeledes påbegyndtes
det store kart allerede 1828, fortsattes og
afsluttedes 1837 og «vandværket» aflagdes derpå. Den
senere lov af 1842 bestemte at det skulde revideres
hvert 25de år, og det er også afløst af det store
koterede detaljekart i T^U, der blev optaget fra nyt
i årene 1855-60, og publiceret, og hvilket atter i
de senere år har været under revision, supplering,
for de efter loven af 77 tillagte arealer, og ny
udgivelse. På disse karter er vandværket ikke med
optaget.
Grændsekartet kom imidlertid - såvidt jeg har
kunnet erfare - ikke istand. Ialfald påberåbes
ved en senere opmåling af privat grund ved
bygrænsen det Hirsch’ske kart over byen og bymarken
af 1794 og 95 som den eneste forhåndenværende
hjemmel for bygrændsen, ialfald på angjældende
sted. Grændsekart blev imidlertid optaget ved by-
grændsens udvidelse 1857, og atter ved den store,
seneste udvidelse 1877.
Disse anordninger udgjorde, dog kun vilkårene
for det egentlige hovedformål, hvis iværksættelse
de skulde muliggjøre, idet de måtte kræves for
tilveiebringelse af materiale til udarbeidelse af en
samlet reguleringsplan. Denne udeblev imidlertid.
Der var i loven af*1827 vistnok ikke med
udtrykkelige ord forlangt k ar ti ag t en sådan plan, men
forlangendet om den forelå ikkedesdomindre tydeligt
nok, da en planlæggelse er den eneste måde hvorpå
beslutninger om regulering af «pladse, gader og
offentlige udgange* kan fixeres. Så langt rak man
imidlertid ikke, hvorfor loven af 1842 gjenoptog
sagen, idet den i sin § 6 bestemmer som følger:
«Reguleringskommissionen har at træde sammen,
«så ofte, enten i anledning af gaders og offentlige
«pladsers anlæg, retning og udvidelse, eller i
anled-«ning af andre dens virksomhed ifølge denne lov
«underlagte tilfælde, noget indtræffer, som måtte
«behøve afgjørelse, og har den strax at lade
«udarbeide plan til rettelse, udvidelse og
«anlæg af gader og offentlige pladse på de
«i byen eller nærmest den liggende
strækninger*), hvilken plan bliver at forelægge
kom-«munens repræsentanter til antagelse og derefter
«at undergive kongens approbation».
Her har man altså også efter ordlyden det
udtrykkelige og bindende påbud om udarbeidelse af
en samlet reguleringsplan for byen og dens
nærmeste omegn. Det er dog kun den oprindelige tanke
fra 1827, distinktere udtrykt, og at noget her
an-såes stående til rest fremgår yderligere af tilføielsen
om at dette påbud strax skal efterkommes -
hvorhos planen, når den er færdig skal stadfæstes
af stadss ty reisen (kongen). Tydeligere kan påbudet
om en samlet reguleringsplans, en generalplans
tilveiebringelse ikke udtrykkes, og der gives
umis-kj endeligt at forstå, hvorledes man anser dette
anliggende for presserende. Påbudet af 1827 har ikke
frugtet, nu gjentages det med udtrykkeligt
forlangende om uopholdelig efterkommelse, og til endelig
og bindende befæstelse skal planen stadfæstes af
kongen.
Denne plan for Kristiania regulering er
imidlertid aldrig bleven udarbeidet.
Da man i 1827 optog sagen stod det klart for
bevidstheden, at skulde det blive til noget, måtte der
først og fremst en hovedplan til, hvorefter
enkelthederne kunde afpasses. Den blev derfor opstillet
som det principale. Derhos forudså man dog at
der desuagtet i tidens løb vilde blive mange
detaljespørgsmål at løse, og man pålagde derfor
reguleringskommissionen også senere at træde sammen,
såofte deslige spårgsmål måtte forekomme. Den
*) Udhævet her.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
