Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 43. 24de oktober 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 43
TEKNISK UGEBLAD.
183
havde først at tilveiebringe en hovedplan, og d
ernæst havde den «at træde sammen, så ofte noget
indtræffer*, der påkalder dens virksomhed.
Man vil bemærke, at i loven af 1842 er denne
orden snuet om. Her har reguleringskommissionen
først at træde sammen, så ofte dens virksomhed
påkræves, og det blev, som vi i det følgende skal se
meget hyppigt - og dernæst har den strax at
lade udarbeide en generalplan. Allerede i denne
omstændighed synes at ligge en virkning af
begivenhedernes gang, et tegn på at sigtet er ved at glippe.
Man er så fuldt optaget med de mange specielle
ting, at man herved fjerner sig fra det generelle.
Det som den oprindelige og uhildede betragtning
erkjendte for det principale, bliver her stillet som
det sekundære, om end dets betydning fuldt ud
erkjendes, hvilket får sit udtryk i påbudet om den
øieblikkelige iværksættelse. Man får dog indtryk
af, at ordet skjærpes, fordi handlingen og den levende
bevidsthed er blevsn noget sløv i dette punkt. Men
hvorledes det nu end hermed har forholdt sig:
planen kom ikke.
Imidlertid tog byens nybygning til, og
regule-rigskommissionens virksomhed påkrævedes stadigt
hyppigere for at holde færdselslinierne klare, uden
at den havde nogen generalplan at rette sig efter.
Den havde kun de enkelte detaillebestemmelser, som
loven indeholdt, om gadernes bredde m. m. Man fik
indrette sig så godt man kunde indtil planen kom.
I perioden 1827-42 blev der fattet 199
sådanne specielle reguleringsbeslutninger. I perioden
1842-63 steg antallet betydeligt, idet der kom
428 nye til.
Herunder gled man imidlertid umærkeligt
stadigt længere bort fra den oprindelige klare og
frem-synte tanker, idet man kom ind på at følge efter
byens udvikling istedetfor at gå foran den. Man
blev derhos ved det øgede tal af mindre
forføinin-ger stadigt mere bunden; thi kjendsgjerninger har
bindende evne, selv om de er små. Man gerådede
ind i et leiligheds- eller stykkevis-system, der stadigt
greb om sig, og som det eneste der praktiseredes
tilslut gik ind i bevidstheden som den kurrente
regel, medens fordringen om en generalplan trådte
i baggrunden, indtil den under den travle
virksomhed ganske tabtes af syne, eller blev skudt tilside,
som noget man ikke længere havde behov for, eller
noget hvis betydning man ikke længere forstod, og
som man ikke vilde hefte tiden med nøiere at tænke
over, det gik jo som det gik, og for den som ikke
tænkte nærmere efter - og det er altid de fleste
- måtte det jo synes at gå bra; byen udvidede
sig, og gaderne var samen nokså bra, om de også
hist og her var lidt ugreie, eller stoppede op, det
fik man senere engang se til at rette. Et og andet
vittigt hoved ymtede rigtignok om, at man med de
nye gader fulgte efter der, hvor «kua» havde vist
vei*); men det fik man ikke bryde sig om, folk
havde altid så meget at sige.
Imidlertid - da lovgivningen næstegang
påkrævedes synes begrebet om byen, som en organisk
helhed, hvis udvikling som sådan man i sin tid
havde villet planlægge, i den her omhandlede
forbindelse ikke mere at være tilstede, men at være
gået over til et kollektivt begreb for flere enkelte
og særskildte, mere eller mindre indbyrdes
uafhængige dele, idet tillægsloven af 9de mai 1863 i sin
"§ l taler som følger:
«Det skal være kommunerepresentationen
overladt efter at reguleringskommissionen er hørt,
efter-«hånden at bestemme, for hvilke dele af Kristiania
«bys grund reguleringsplan bliver at udarbeide og
«overensstemmende med lov om bygningsvæsenet i
«Kristiania af 8. 9. 1842 § 6 at forelægge kongen
«til approbation. Sålænge og forsåvidt sådan plan
«ikke er istandbragt, bliver de specielle reguleringer,
«som af reguleringskommissionen er eller vorder
besluttede, at tage tilfølge, dog således at kommunen
«derved ikke påføres udgifter uden samtykke af den
«bevilgende myndighed. Det samme gjælder også,
«forsåvidt reguleringsplan er istandbragt, om de af
reguleringskommissionen besluttede reguleringer,
«som ligger udenfor planen, uden dog at komme i
«strid med denne. Forøvrigt gjælder alt, hvad der
«i fornævnte lov er bestemt om de i den
almindelige plan optagne reguleringer, også om de
regu-«leringer, som i medhold af nærværende lov blive
«at udføre».
Den samlede reguleringsplan nævnes vistnok
også her, og der alluderes endog indirekte til
påbudet af 1842, men den oprindeligt provisoriske
fremgangsmåde, der havde ledet til en permanent
stykkevisbehandling sattes her i system, idet man
opløser begrebet byen i de enkelte bydele, og gjør
det afhængigt af særlige og fremtidige beslutninger
hvorvidt der skal udarbeides samlede planer, endog
for nogen enkelt eller flere af disse dele, og en
generalplan omnævnes kun med den forbemærkning
for fremtiden «forsåvidt en sådan er udarbeidet».
Påbudet om dens udarbeidelse forsvinder hermed af
loven, men erindringen om det står dog igjen som
et vaklende begreb fra fordums dage, det man ikke
ganske vil bortkaste, men som man ikke mere har
noget positivt brug for, hvorfor det formelt og
reelt sattes ud af kraft.
Stykkevis-metoden havde hermed tabt alt spor
af et provisorium, af noget man gjorde indtil videre,
og var bleven det legale grundlag for Kristiania
reguleringsvæsen. Den befæstedes stadigt mere,
idet man til og med på disse enkelte forføininger
overførte en begjæring om fasthed og uforanderlig-
En allusion til de tidligere gangstier, ad hvilken byens
borgere drev sine kreaturer ud i bymarken (omtrent
den nuværende nordre og vestre by).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
