Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 44. 31te oktober 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 44
TEKNISK UGEBLAD.
187
domme måler nu kvadratmetre i millionvis her i
Kristiania*), og selv en partiel og ubetydelig stigen
eller falden i grundens værdi spiller derfor en
væsentlig rolle ligeoverfor eiendomsbesiddernes samlede
formuesforhold. Heller ikke er bykassens udgifter
til grunderhvervelser i reguleringsvæsenets tjeneste
af nogen ganske uvæsentlig betydning. Al ny
gadegrund har byen haft frit, sålangt tilbage, som
lovgivningen rækker, og; den oprindelige kostede den
heller ingenting. Desuagtet er der medgået ca.
31/2 million kroner til erhvervelse af
gadegrund**), og da til rettelse af tidligere
bebyggelser. Heri er derhos ikke medtaget, hvad der af
indkjøbte tomter for byens byggeforetagender er
afgivet til gadegrund. Ser man nøiere på de enkelte
poster, hvoraf denne sum er fremkommen vil også
herved bekræfteb rigtigheden af hvad ovenfor er
fremholdt. Først er selvfølgeligt den overveiende
del af beløbet kommen til anvendelse i de ældre
bydele, hvor man har havt med gjennembrud og
nedrivning af tidligere bebyggelse at bestille. Et
lignende forhold kan imidlertid også fremtidigt
indtræde i de nyere bydele, forsåvidt fremtiden måtte
godtgjøre, nt man ved de her under nybygningen
udsparede hovedforbindelser på noget eller flere
punkter ikke har været heldig. Dernæst er alle
disse erhvervelser fra en forholdsvis nyere tid. Kun
*) I «Kristiania skattetaxter for 1883». udgivne af
«Intel-ligentssedlerne» vil man finde hver enkelt af samtlige
eieudommes kvadratindhold, reduceret til hele meter.
At addere alle disse kolonner har jeg ved nærværende
leilighed troet unødigt.
**) Se forelæggelserne for kommunerepræsentationen d. 9.
8. 1883.
l af de særligt opførte går så langt tilbage som til
1852," ellers er alle yngre end 1862, og massen
falder på syvtiårene. Dette bekræfter altså, at
regu-leringsvæsenet har ligget efter i de ældre bydele,
uagtet allerede loven af 1827 særligt havde sin
opmærksomhed henvendt på disse, og principaliter gik
ud fra, at her måtte banes vei for en redig
tilslutning af den fremtidige udvidelse.
Det stadfæstes altså også herved, at man fra
begyndelsen har tabt oversigten - har fulgt efter
udviklingen istedetfor at lede den, og da
udviklingen slog tilbage, i den rørigste, men derfor
tillige den kostbareste tid, måtte man også her følge
efter med reguleringsvæsenet, og kom nu i store
udgifter. Hvad tror man f. ex. reberbanens grund
var værd i slut af tyverne, eller først i tretiårene?
og hvad blev den betalt med, dåden i 1876 måtte
erhverves.
Det har altså ikke vist sig heldigt, at være
kommen bort fra, og tilslut at have annuleret
prin-ciperne fra 1827. Tvertimod, det har kostet penge
- blodige penge, vel også trykket værdierne, eller
ialfald spredt dem i en uforholdsmæssig grad, og
ingen ved hvad fremtiden herved yderligere vil påføre.
En god ledende tanke, som er bleven borte kan
imidlertid gjenfindes, og har rellativt altid samme
gyldighed, forsåvidt skriver vi endnu fremdeles anno
1827 eller 42. Forholdene er kun såmeget større,
de nye kommunikationsmidler har bragt Kristiania
i en anden stilling på den Skandinaviske halvø,
såvel som inden vort eget land, de har også stillet
andre udvidede og mere komplicerede fordringer til
byens egen indre husholdning, og vilkårene må
opfattes og behandles herefter.
Foreningsefterretninger.
= Den norske Ingeniør- og Arkitektforening og
den Polytekniske Forening. I fællesmøde den 28de
oktober påbegyndtes behandlingen af det af den nedsatte
komité afgivne forslag angående pensioner-,
alderdomsforsørgelse- og Understøttelseskasse for teknikere.
Forhandlingerne fortsættes i næste fællesmøde den Ilte
november.
X Den Polytekniske Forening. I møde den 21
oktober tilstede 55 medlemmer. Der indvoteredes hr. arkitekt
Halfdan Berle. I møde den 28de oktober tilstede 27
medlemmer. Der indvoteredes: hr. kaptein Beck og kaptein
Thor b j ørnsen. I næste møde tirsdag den 4de november
vil hr. universitetsstipendiat A. Helland fortsætte sine
foredrag om Norges bergværksdrift.
Tekniske meddelelser.
Norsk Teknisk Tidsskrifts 5te hefte er udkommet med
følgende indhold:
Firingfosdammen ved Nordsøs udløb i Skiens vasdrag,
af ingeniør A. Borchgrevink (pi. XI). Om gasens rette
anvendelse som belysningsmiddel; to foredrag holdte i Bergens
tekniske forening, af kand. polyt, H. Otto Jensen. Blyminerne
ved Bedår i Spanien, af ingeniør Dietrichson. Beretning om
bergværksdriften i nordenfjeld ske bergdistrikt i året 1882.
Bevægelig dambro for fermettedamme, af Hans Nysom (med
træsnit). Om koncentration af kobbersten og nikkelsten ved
bessemerblæsning, fornemmelig referat af forskjellige
udenlandske tidsskrifter, ved L H. Vogt. Om virkningen af
trækul og kokes, tillæg til afh. i «N. T. T.», 2det hefte
1884, af I. H. L. Vogt. Hodsons rotations-dampmaskine (med
træsnit). Borlands injektor (med træsnit),
n. Belysning i trapper og gange. En høist
tidsmæssig og efterfølgelses værdig forordning er udstedt af
poltti-præsidenten i Berlin. Det er nemlig bleven fastslået som
almindelig regel, at ethvert hus må have oplysning i
trapper og gange, og at det påligger huseieren at drage omsorg
herfor. Belysningen må altid være tilstrækkelig uden hensyn
til årstiden eller aftale med nogen af leieboerne, og skal
mindst vare til kl. 10 om aftenen (såvel i bag- som
hovedtrapper). I tilfælde forsømmelse i denne henseende gåes der
frem med tvangsforholdsregler.
n. Den nye tekniske høiskoie i Charlottenburg ved
Berlin, der skal festlig indvies i de første dage. af november,
har kostet 9 millioner Rm. og bedækker, hvad selve
hovedbygningen angår, et areal med en fagade som fra
universitets-gaden til Storthingsplads og med en dybde som 2/3 ind i
kvartalerne der. Desforuden findes en meget stor bygning for
det kemiske laboratorium og en for prøvning af
bygningsmaterialer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
