- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 2den Årgang. 1884 /
186

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 44. 31te oktober 1884 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

186

TEKNISK UGEBLAD.

31te oktober 1884

forud forelå nogen plan at følge, og der er også
siden 1863 fattet ikke mindre end l 519 forskjellige
reguleringsbeslutninger*).

Sammenholdes nu hvad ovenfor er fremdraget,
og man stiller det i den rette forbindelse, vil der
fremkomme følgende oversigt:

Da man foretog sig ad lovgivningens vei at
ordne Kristiania regulering, var den egentlige by
omtrent som ved dens grundlæggelse i 1624, eller
havde ialfald fulgt den plau, som ved
grundlæggelsen var den bestemmende, men den var omgivet af
en kreds af forstæder, som havde gjort sig selv.
Man indså da, at der måtte tilveiebringes en plan
for dens fremtidige væxt, og for at greie op i den
bebyggelse, der allerede forefandtes, og man påbød,
at en sådan plan skulde udarbeides. Man traf
også de erforderlige forføininger for ved opmålinger
og kartlæggelser at skaffe det fornødne materiale til
en planlæggelse, som den forlangte. Samtidigt
organiserede man en institution, der kunde tage dette
anliggende i sin hånd, og påse dets fremmelse.

Forarbejderne kom også i gang og blev anlagt
på sammenhæng og fortsættelse, der også er påfulgt
i. ønskelig orden, således at der i så henseende intet
lades tilbage at ønske. Det hovedformål, hvortil de
skulde bruges, rak man imidlertid ikke frem til.
Man fik ikke nogen reguleringsplan. Reguleres
måtte der imidlertid for at holde færdselslinierne
fri, og for overhovedet at efterkomme de enkelte
specielle bestemmelser for bebyggelsen, som man i
lovsform havde fortsat. Så måtte man da foreløbigt
regulere det mest fornødne, indtil planen kom. Men
den kom fremdeles ikke, og man blev nødsaget til
at fortsætte på samme måde, medens byen stadigt
voxte, og på alle hold sysselsatte kræfterne. Dens
grændser blev udvidede, og man måtte fremdeles
fortsætte, og tilslut kom man således i tur med
denne regalering så at sige for dagen, at man rent
glemte, den var en nødhjælp, noget man midlertidigt
havde grebet til, men som efterhvert fæstede sig i
bevidstheden som en normal fremgangsmåde, der
ikke kunde være anderledes. Denne forestilling
groede tilslut fast i lovsform, og blev således
etableret som fuldt anerkjendt grundlag for byens
reguleringsvæsen, hvorfor det hellerikke kunde falde

*) Det må bemærkes, at denne, såvel som den foran
meddelte talangivelse for reguleringer ikke er ganske
korrekt. I registret, hvoraf disse’ tal er uddraget
er, ialfald for de 2 senere perioder, fra 1842, medtaget
også de af reguleringskommissionen behandlede sager
der ikke vedrøre reguleringer, men som den ifølge
bygningsloven har, og altid har haft med at bestille,
som dispensationer fra enkelte bygningslovens
bestemmelser m. m. Disse beslutningers antal er
imdler-tid forholdsvis forsvindende, hvorfor jeg har
foretrukket at lade inkorrektheden stå, da den, ialfald i
nærværende forbindelse er uvæsentlig, fremfor at gå til den
omstændelige gjennemgåelse af samtlige protokoller, og
de enkelte beslutninger.

nogen ind heri at foretage nogen forandring, da
byens grændser atter blev udvidede.

Således er det gået til at Kristiania, der
oprindeligt var anlagt efter en meget regelret og streng
plan, der endnu er bevaret i byens ældste del -
er voxet op til sit nærværende omfang, ikke efter
en plan, men på grundlag af tilfældige
omstændigheder, hvis altfor menlige følger man har søgt at
afværge ved uafbrudt at være påfærde, og som man
har søgt at lempe tilrette ved en række af ikke
mindre end ca. 2 000 specielle reguleringer, uagtet
man, da legal orden overhovedet søgtes etableret,
sålangtfra savnede, at man meget mere havde en
fuldkommen klar bevidsthed om nødvendigheden af
en planmæssig fremgangsmåde, og åbent øie for,
hvorledes denne skulde grundlægges, hvorfor man
også fæstede sin anskuelse ved bestemte lovbud,
hvis virkning imidlertid er udebleven.

Det har ikke kunnet feile at denne tingenes
udvikling måtte påtrykke vort reguleringsvæsen et
præg af ubestemthed, af søgen hid og did, af gåen
efter hvor byggelyst kom tilsyne, hvilket da igjen
måtte give et mindre vel sammenhængende resultat.
Udviklingen savnede den støtte, som en
reguleringsplan giver, den planmæssige begrænsning, der giver
ro og omtanke til mest muligt at udnytte arealerne,
og lededes herved ind på en streifen om snart her,
snart der, hvor et eller andet gunstigt vilkår
forefandtes for bebyggelse, af den ene, eller af den anden
art - en vis tatermæssighed i bosættelsen.

Den omstændighed, at reguleringsvæsenet fulgte
udviklingen istedetfor at gå foran den, var da også
årsag i, at man fra først af kom til at beskjæftige
sig forholdsvis lidet med den ældre, den centrale
del af byen, men stadigt søgte ud i periferien. Man
blev trukket bort fra byens kjerne, og fik ikke
draget omsorg for en hensigtsmæssig forbindelse mellem
den nye og den gamle by, og da den nye stadigt
dannede flere lag om sig, blev også her den
indbyrdes forbindelse mindre redig. Under dette blev
da og adkomsterne til byen «de offentlige udgange»
mindre vel betænkte, byens fangarme, og dens
pulsårer, forbindelsesledene med de omliggende
distrikter og de indre hovedforbindelser kom i uorden,
eller blev ikke egnede den fornødne omsorg.

Man kan muligvis mene, at dette ikke har så
meget at betyde, har man noget at føre, kommer
man altid frem, men enhver grundeier har dog
vistnok længst erkjendt, at det ingenlunde er af liden
vægt ved hvilken art færdselslinie hans eiendom
ligger, og at dens værdi og udnyttelse megetmere i
fremtrædende grad er afhængig af den
kommunikationslinies beskaffenhed, til hvilken han er henvist.
Jo mere direkte hans forbindelse er med
omverdenen, og særligt med byens centrale dele, jo mere
stiger hans eiendom i pris. De skatydende eien-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:57:13 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1884/0196.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free