Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 47. 21de novbr. 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 47.
TEKNISK UGEBLAD.
197
Indhold: Ventilationskanalers ildsfarlighed. - Om udbredelse af
kundskab om sundhedspleie. - Om ildebrande og brandvæsen. - F o
re-ningsefterretninger. - Tekniske nyheder. - Isbryderbaden
Mjølner. - Ved akers mek. værksted. - Ildsikre Opvarmningssystemer.
- Mitscherlichs patentproces. - Mod de norske sulfitstoffabriker. -
Patentbeskrivelserne. - Jernbanevæsen. - Arbeiderforhold. -
Forfalskning af øl. - Horisontal eller vertikal dampkjedel. - Flasker af papir.
- Prisopgaver for opfindere. - 179 dynamitexplosioner. - Himalayas
fjeldtoppe. - Det årlige forbrug af ved. - En ny petroleumslampe. -
Forskjellige meddele l s er: Fjærkræudstilling. - Til Trond-
hjems magistrat. - Dividender. - Ziirichs telefonnet. - Russisk. -
Diamantspidser. - Det koncertprogram. - Professor W. von Lubke.
- Den elektriske jernbane i Wien. - Receptkasse. - Vandtætte
støvler. - Skummet melk. - Cement. - Lys egetræbeits. -
Mahogni-træbeits. -Satintræbeits. - Rosentræbeits. - Egetræbeits.- B o
g-o g Bl ad nyt. - Planche XVII. –Patentbeskrivelser: Lås af
O. Andersen. - Brænder af F. Koesewitz. - Fremstilling at svovlsur
ammoniak af N. Persson. - Kornrensemaskine af H. Liinøe. - Dørlås
af J. Kristiansen. - Gangspil af C. Arentsen. -
Ventilationskanalers ildsfarlighed.
Det er bekjendt, at den mening i sin tid gjorde
sig gjældende, at ildebranden i rigsdagshuset i
Briis-sel blev forårsaget af ventilationskanalerne på grund
af disses materiale, og ved den sørgelige brand af
Kri-stiansborg slot er det neppe tvivlsomt, at
luftkanalerne har bidraget sit til ildens udbredelse.
Herom skrives i Gesundheits-Ingenieur: Ved
politiforhøret angående slotsbranden blev det med
sikkerhed konstateret, at ilden er opstået ved fyring
i en ovn i det ved siden af statsrevisoriatet
beliggende stenografværelse; gjennem et brøstfældigt
ovnsrør fandt derpå ilden vei til riddersalens gulv.
Det er endnu uopklaret, når ilden opdagedes, idet
der påståes, at man lugtede røg allerede kl. 3,
medens først allarmsignalet kom til brandvæsenet l1/*
time senere. Den forsinkelse skrev sig fra forsøg
på at blive herre over ilden med de
forhåndenværende slukningsapparater, hvilket som bekjendt
fuldstændig mislykkedes. Det var især
rigsdagsloka-lernes ventilationsledninger, som så hurtigt afgjorde
riddersalfløiens Skjæbne. Disse dels horisontale dels
vertikale rør, som gik helt op over taget, strakte
sig under og gjennem hele fløien og dannede
ligeså-mange bekvemme gjennemgange for ilden, og da de
ikke var af ildfast materiale men af træ, der
selvfølgelig var meget tørt, så havde ilden let adgang
til at nå taget i en fart. Og dog tror «Nationalt.»,
at ilden kunde være bleven begrænset, hvis
damp-sprøiterne strax havde været på pletten. Det samme
blad skriver: Det er ufatteligt, hvordan ilden
pludselig kunde springe over i de tomme værelser i
kongefløien. Hovedfløien var dengang-kun halvt
nedbrændt, den hele kongefløi syntes endnu ikke
angreben og pludselig brænder det oppe i hine væ-
relser. Man har talt om gnister eller glødende kul;
men det er rent utænkeligt, at sådanne skulde kunne
kommet ind i de værelser - vinduerne var lukkede,
og her var ingen gas - men pludselig brød
flammerne ud fra disse rum. Man står på dette punkt
ligeoverfor de vildeste formodningen.
Man tillade os hertil at knytte det spørgsmål,
om det ikke skulde anses hensigtsmæssigt at udføre
både de horisontale og vertikale ventilationskanaler
af ildfast materiale og at forsyne dem med enkle
mekaniske indretninger som man i ildebrandstilfælde
kunde lukke.
Hvis der i et hus på loftet anbringes en stor
trækkanal, hvori samtlige aftræksledninger fra huset
udmunder, og hvorfra den forbrugte luft føres op
over taget - en ofte anvendt ordning - og der
så udbryder ild i et rum i huset, vil den få næring
gjennem indstrømningskanalen, medens
forbrændingsprodukterne stryger ud gjennem aftrækskanalen.
Hænder det f. ex. om natten, så kan ilden enten ved
flammen eller ved ophobning af de uforbrændte
gasarter pludselig tænde i trækkanalen på loftet.
Ligesåvel som det er stridende mod
bygningsloven, at røgrør går for nær træ, og ligeså farligt
som dette ved ildstedsanlæg kan være og ofte har
vist sig, ligedan er det med ventilationsrørene. I
sådanne tilfælde befordres ildens udbredelse end
mere derved, at træet i kanalerne ved den stadige
luftvexling er bleven så tørt og lettere antændeligt.
Allerede ifjor gjorde Stumpf på
Gesundheitstekni-ker-mødet opmærksom herpå og anbefalede at
udføre luftledningerne af metal med et isolerende
luft-skikt med solide stængeindretninger i de nedre
etager.
Om udbredelse af kundskab om sundhedspleie.
I «Den polytekniske forenings* møde
18de d. m. foranledigede hr. dr. G. Bentzen
diskussion om vore sanitære forhold og dannelsen af en
forening for sundhedspleie ved et foredrag,
der vakte forsamlingens livligste interesse, og som
vi ved foredragsholderens Velvillie er bleven sat
istand til i det følgende at gjengive i sin helhed.
For en forsamling som den nærværende behøver jeg ikke
at forklare sundhedspleiens betydning og opgave. Dens
opgave er jo enkelt udtalt at bevare individet og folket fra alle
indflydelser, som kan hemme den harmoniske, legemlige og
åndelige udvikling, og dens betydning står i forhold til
denne opgave.
Sundhedspleien har man inddelt i den private og den
offentlige. Og den private rummer da alle de bestræbelser,
som den enkelte uafhængig af samfundet^ kan iagttage for at
varetage sin egen sundhed, den offentlige træder til der, hvor
den enkelte intet formår alene, hvor afhængigheden mellem
de enkelte individer tvinger til samarbeide for det heles vel.
Målet for begge er selvfølgelig det samme, en normal
udvikling under velbefindende af enhver enkelt, hvoraf samfundet
består. Da mennesket ligesålidt som det øvrige organiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
