Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 47. 21de novbr. 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
TEKNISK UGEBLAD.
novbr. 1884
liv er fritaget for de onder, som følger af kampen om
tilværelsen, er de skadelige potentser, som de ydre omgivelser
under de forskjelligste forhold frembyder, utallige. Vi ved at
de væsentligste betingelser for et sundt liv, er frisk luft i
overflod, rent vand, gode næringsmidler, hensigtsmæssig
beklædning, hvortil da også hører hensigtsmæssige boligen Jo
mere samfundslivet udvikles, desto vanskeligere stiller det sig
og desto større opmærksomhed kræver det at kunne skaffe
disse livets største goder. Men foruden disse betingelser for
et sundt liv er der en mængde andre, som med den stigende
kultur, med arbeidets deling, og kampen alene for livets
bevarelse under hvilkensomhelst form stiller øgede krav til
omtanke og studium.
Omsorgen for sundhedspleien er formentlig ligeså gammel
som menneskeheden, og har fulgt og lempet sine fordringer
efter livets skiftende forhold, og love og bestemmelser har
givet de vexlende anskuelser udtryk.
Oldtidens ægyptere havde mange hensigtsmæssige
bestemmelser. Den yderst drevne renlighed, omsorgen for gode
næringsmidler, en offentlig kjødkontrol, de dødes balsameren
var regler, som måtte befordre den private og offentlige
sundhed. De bibelske bestemmelser orn sundhedspleien, som Moses’
bøger indeholder i en utallighed, gir et indblik i Ægypternes
høie standpunkt med hensyn til sundhedspleien. Thi
Ægypterne var vistnok Jødernes læremestere. Blandt de fleste
oldtidens folk, fra hvem man har beretninger, blandt Indere,
Skyther, Babyloniere, Persere, Grækere og Romere vidner
overleverede leveregler og forordninger om forståelsen af den
private og offentlige sundhedspleies nødvendighed. Lykurgs
bestræbelser for at fremme legemsudviklingen ved
vædde-kampe, væddeløb, der endogså strakte sig til kvinderne, som
således skulde udvikles til kraftige mødre, udvalg af de sunde
kraftige børn og udsættelse af de svage måtte bidrage til at
avle en kraftig slægt. Romernes vandledninger, gade- og
kloakbygninger, udbredte offentlige bade til gratis benyttelse
for fattige vækker vor beundring.
Den første kristne tid og middelalderen betegner en
tilbagegang for sundhedspleien. Smuds og elendighed, tortur
og pinsler af eget kjød, er tegn på gudhengivenhed.
Sygdomme af hver art, pest og andre farsotter er guds
straffedomme, som alene fromme bønner kan hjælpe mod.
Sundhedspleien kommer kun hist og her til sin ret.
Efter korstogene breder spedalskheden sig mere og mere
udover Europa. Sansen for renlighed, brugen af bade taber
sig. Beklædningen er slet, og omeiid senere bad og badstuer
blir almindelige, oprettes ved ethvert St. Jørgens hus eller
hospital for spedalske, og omend på offentlig bekostning, og ved
veldædige stiftelser lignende stilles til offentlig afbenyttelse
og gjøres tilgjængelige for de fattige, vies de almindeligt til
Venus vulgivaga og blir et arnested for udbredelse af
veneriske sygdomme. Med reformationen synes også at gry en
ny tid for sundhedspleien. Mønstergyldige
sundhedsforord-ninger udstedes hist og her. Urenlige og generende
håndværk pålægges visse indskrænkninger, eller forvises ud af
byerne. Gadernes og husenes renholdelse våges over. Salg
af næringsmidler kontrolleres. Mod smitsomme sygdomme
går man præventivt tilværks.
Nye tider, nye krav. Sansen for almenvellet øges.
Mænd og kvinder med varme hj ærter trækker de store læs
og stiller sig som forkjæmpere for samfundets sunde trivsel
ved alle og for alle. Mænd som Jenner, John Howard, Pringle,
Armstrong, Peter Frank bryder nye baner. Efterhånden
hæves sundhedspleien til en videnskab af første rang, og
til-kjæmper sig en vigtig plads ved de fleste høiskoler. De
experimentelle undersøgelser stiller den i de sidste decennier
blandt de exakte videnskabers rækker, og som den ypperste
repræsentant for denne retning er tyskeren Pettenkofer.
Samtidig vækkes interessen hos det store publikum for videnska-
bens resultater, og forståelsen af sundhedspleiens
nødvendighed og velsignelser udbredes blandt almenheden. I en sådan
tid undres man ikke over Disraelis ord under et møde i
Manche-ster, idet han siger: «Efter min mening er forbedring af folkets
helse det sociale problem, som har rang fremfor alle andre, og
som enhver statsmand, enhver lovgiver, ligegyldigt hvilket parti
han hører til, må tage under overveielse fremfor enhver
anden forbedring. Sunde boliger, rent vand, gode
næringsmidler, frisk luft i overflod er de betingelser, hvorunder vi kan
bidrage til menneskenes velvære og lykke».
Det ligger i sagens natur, at lægerne har den største
opfordring til, og også de bedste forudsætninger for at være
sundhedspleiens talsmænd. Alene ved nøiagtigt kjendskab
til den menneskelige fysiologi, til sygdomsårsager, vil det med
sikkerhed kunne lykkes at finde midlerne til at holde de
skadelige indflydelser borte. Derfor har også allerede i lange
tider sundhedspleien indgået som et særskilt fag i lægernes
undervisning. Ved alle medicinske læresæder foredrages dette
fag. Men i de senere år har undervisningen undergået en
stor forandring. Samtidig med at de experimentelle
undersøgelser udvides på flere og flere af denne videnskabs felter,
blir også undervisningen mere anskuelig demonstrativ, og
til de teoretiske mere eller mindre anskueliggjorte
forelæsninger knytter sig praktiske øvelser i laboratorier og udenfor
samme, hvorunder man søger at studere alle devexelforhold,hvori
vor organisme står til de ydre omgivelser, og udrede de
betingelser, hvorunder der kan opstå skadelige indvirkninger.
Som løn for store fortjenester, oprettedes der for Pettenkofer
i Munchen i dette Øiemed et hygienisk institut med
pragtfulde laboratorier og store samlinger. Det givne exempel,
og den øiensynlige store nytte, det medførte for stat og
kommune ved almindelig; udbredt dygtighed blandt de offentlig
ansatte læger i de for stat og kommune vigtigste spørgsmål,
manede til efterligning. Nu findes der i Tyskland, foruden
i Munchen, også i Leipzig, Gottingen og Rostock hygieniske
instituter, og i Dresden et Centralstelle fur offentliche
Ge-sundheitspflege. I Wien, Pest, Klausenburg, og såvidt
jeg-ved, også i Graz og Prag, er lærestolene i hygiene eller
sundhedspleie forlenet med laboratorier. I Holland, Belgien,
Frankrig, England, Portugal har de hygieniske instituter og
laboratorier feiret sit indtog. Væsentlig bestemt for
administrationen under dens præliminære arbeider for en
sundheds-lovgivning oprettedes i 1877 det «kaiserliche Gesundheitsamt*
i Berlin. Det dertil knyttede storartede laboratorium har
senere ivrig taget del i de videnskabelige forskninger på
hygienens område, og ligesom dette har leveret epokegj ørende
arbeider med hensyn til udforskning af årsagsforhold og
forebyggelsesmidler ved de smitsomme epidemiske sygdomme,
(man behøver blot at erindre Koch’s undersøgelser over
tærings- miltbrands- og kolerabacillen), således har alle de
nyoprettede instituter og laboratorier allerede gjort et kraftig
skridt fremad til befordring af det videnskabelige studium af
sundhedspleien. Opdragelsen af praktisk dygtige læger for
administrationen er gået hånd i hånd hermed. Det her foran
mig liggende program for det praktiske kursus i Miinchen,
således som det blev holdt i 1881, da jeg deltog i det, vil
give et indblik i undervisningsgjenstandene.
De teoretiske forelæsninger blev i Muiichen ledsaget af
demonstrationer, og forsåvidt nogen af mine herrer besøgte
den hygieniske udstilling i Berlin ifjor, vil de måske erindre
den smukke samling af hygieniske forsøgs- og
forelæsnings-apparater, som var udstillet af professor Fodor i Budapest,
og som viser, hvor interessant og instruktiv en undervisning
ledet på denne måde må blive. Her var nemlig blandt meget
andet udstillet apparater til lufts- og grundluftsanalyser, en
model til demonstration af forskjellige opvarmnings- og
ventilationssystemer, der formåede at vise 22 forskjellige
experi-menter, den naturlige sommer- og vinterventilation, ventila-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
