Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 47. 21de novbr. 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2OO
TEKNISK UGEBLAD.
21de novbr. 1884
Pettenkofers auspicier i 1867 dannet den første sektion for
offentlig sundhedspleie, og fra dette år daterer sig en mere
eller mindre livlig virksomhed for foreningsvirksomhed på
dette gebet, I de forskjellige tyske stater oprettedes der
foreninger for sundhedspleie, og i september 1878 trådte den
første forsamling af det tyske almenforbund for offentlig
sundhedspleie sammen i Frankfurt a/ Main. Denne alm.
tyske forening har i de forløbne år udfoldet en stor
virksomhed, og mange og vigtige er de spørgsmål, som i årenes løb
ved de årlige sammenkomster er bleven sat under diskussion l
og udredet. Initiativet til den tyske hygieniske udstilling i
Berlin udgik fra den.
I England, hvor de sanitære forbedringer i mange
henseender har været mønstre for fastlandet, findes også et
anseeligt antal foreninger med sundhedspleie som formål.
«National association for the promotion of social science» er stiftet
1856. En afdeling af «society of arts>, stiftet allerede 1754,
omfatter hygiene. «The sanitary insti tut e of Great Britain»
oprettedes 1876 under hertugen af Northumberlands forsæde
med opgave «at diskutere og meddele råd i spørgsmål
vedkommende sundhedspleien, at undersøge værdien af sanitære
opfindelser, at give stødet og rådslå om forslag til
forbedring af sundhedspleien, at søge at virke for fremskridt i
sundhedslovgivningen samt at udbrede kundskaber i
sundhedslære». «The ladies sanitary association»,«the national health
society» har ligesom de fleste andre et stort antal medlemmer,
hvoriblandt findes Englands bedste mænd og kvinder.
«The sanitary institute of Great Britain» træder sammen
B gange årlig i London og desuden l gang om året i en
anden større by, hvor der føres meget værdifulde forhandlinger.
Samtidig med det almindelige årlige møde udenfor London
holdes dår mindre hygieniske-udstillinger, hvorunder der
uddeles præmier og diplomer for de bedste produkter.
Foreningen har oprettet en examenskomite for underordnede
funktionærer, der ønsker ansættelse i sundhedspolitiets tjeneste, og
de uddelte examensbeviser tages ikke lidet hensyn til af de
administrerende myndigheder.
Udbredning af kundskab om sundhedspleie ved uddeling af
traktater, afholdelse af populære foredrag,
undervisningskur-ser for arbeidere, ihærdigt arbeide for indførelse af
sundhedsreformer og sanitære forbedringer er gjenstande, som findes
opført på de forskjellige foreningers program.
I Frankrig har der også i længere tid existeret selskaber
eller foreninger for sundhedspleie både for det hele land, som
«societé francaise d’hygiene», og for enkelte større byer som
Bordeaux, Havre osv.
Italien har sit «societå italiana d’igiene». N. Amerika
«American public health association*. Østerrig «Gesellschaft
fiir Gesundheitspflege*. Sverige sin «helsovårdsforening» i
Stockholm og Danmark «selskabet for sundhedspleie».
Den 25de juni 1879 udstedte endel mænd i Danmark,
hvoriblandt den bekjendte hygieniker dr. Hornemann ogprof.
Gædeken i Kjøbenhavn en indbydelse til stiftelse af et
selskab for sundhedspleie i Danmark med følgende formål:
1. Yed sagkyndige udvalg at bidrage til løsningen af
sådanne spørgsmål, som især have betydning for
danske forhold.
2. Y ed periodiske meddelelser gjennem offentlige møder,
foredrag og trykte skrifter at udbrede oplysning om
sundhedspleien, dens betydning for hele folkets og den
enkeltes liv, velvære og dygtighed.
B. Ved udadgående skridt at søge at fremme sådanue
sundhedsreformer, som have vist sig ønskelige, tidssvarende
og udførbare.
Selskabet blev derefter stiftet og bestyrelse etc. valgt
på det konstituerende møde den 28de oktbr. 1879.
Medlemmernes antal var da 236, og dette tal er siden betydelig voxet,
og efter hvad man kan se af de trykte forhandlinger, har
selskabet allerede udfoldet en respektabel virksomhed.
Af foredrag og diskussionsthemata, som er bl e ven holdt
ved de ordinære sammenkomster, kan nævnes om
«Forrådnelse som sygdomsårsag», indledet af dr. Salomonsen, «0m
sundhedspleien navnlig i hjemmet* af dr. Horneman, «Hvad
kan der gjøres for at skaffe de private skoler bedre
skolelokaler«, af etatsråd Meldahl, »Spildevandsledningen i vore
huse, som den bør og som den ikke bør være» af ingeniør
Meyer, «0m brændevinsdrik» af prof. Gædeken og i
forbindelse hermed kan nævnes, at selskabet allerede i den første
tid søgte ved forskjellige midler at bekjæmpe misbrugen af
brændevin. Selv fra videnskabelige undersøgelser har ikke
selskabet veget tilbage, således har det ladet udføre
undersøgelser over grundluften og grundvandet i KjøbenMvn.
Helsovårdsforeningen i Stockholm stiftedes den 15de j an.
1881 efter en indbydelse, der udgik i december 1880 og med
sådant program-
«Foreningens uppgift år att framja helsovarden dels
ge-nom att verka for inforande af sådana forbattringar i
sund-hetsvåsendet, som af erfarenheten prdfvats nodiga och tidsenliga,
dels afven genom att sprida kunskap om helsovårdens
be-tydelse fo’r den enskildes lif, helsa og arbetsduglighet samt
samhallets deraf beroende vålfard och forkofran.
I sådant syfte vil foreningen
dels ofverlagga om och uttala sig ofver helsovårdsfrågor
af praktisk vigt,
dels jemval och i den man forhållandena det tillåta,
ut-gifva skrifter och anordna offentliga foredrag i amnen
10-rande helsovård».
Forhandlingerne ved helsovårdforeningens
sammenkomster i Stockholm i de B forløbne år har allerede været mange
og interessante.
Som prøver på forhandlingsgjenstande kan anføres
følgende: - Den sanitara betydelsen af stadsgrundens
torrlag-ning - Sanitara fordringar på boningshus med afseende på
lage og byggnadssått - Om luftvexling i bostader - Om
behandling af stadernes affallsamnen med fastadt afseende på
i England under senare år indforda forbattringer - Sanitara
fordringar på skolerne.
Rekruteret, som disse forskjellige selskaber og foreninger
blir fra de forskjellige samfundsklasser, har de, og vil de også
i fremtiden sikkert have en stor og betydningsfuld indflydelse
til at give enhver bestræbelse for forbedring af
sundhedspleien en støtte i den offentlige mening. Det er nemlig af
vigtighed, som prof. Gædeken udtalte i et møde i vår es, at
samfundet opdrages til at indse, «at hygienens kostbare
forlangender ofte ere de billigste, at enhver forbedring, der
bidrager til, at de kommende slægter tæller færre sygelige,
ar-beidsudygtige krøblinger, formindsker antallet i vore
lemme-stiftelser, sindssygehospitaler, tvangsarbeidsanstalter,
formindsker vor hele fattigbyrde osv.», og at f. ex. «ethvert selv det
kostbareste middel, der bevisligt kan sikre landet mod
fremtidige epidimier, er langt at foretrække for de uhyre udgifter,
som epedemiens følger fører med sig i form af hjelpeløse
enker og forældreløse børn.»
Jeg har nu i det foregående forsøgt at give et overblik,
omend kortog flygtigt, over det standpunkt, hvorpå man i
forskjellige lande stiller sig ligeoverfor sundhedspleien som
et samfundsspørgsmål. Såvidt jeg kan se er de fleste af disse
be-sræbelser og bevægelser rundt om os gåt os forbi uden at
fremkalde nogen levende trang til at være med i disse store
opgaver. Skulde det skyldes, at det hos os ikke er
nødvendigt? Er vdr befolkning saa kjernesund, er vore boliger og
vore byer så fortrinlige, er befolkningens levesæt så
hensigtsmæssig, er der i vore fabriker og- håndværk taget alle
tilbørlige hensyn til at fjerne unødigt skadelige indflydelser, er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
