Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 47. 21de novbr. 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 47
TEKNISK UGEBLAD.
201
sansen for renlighed og ædruelighed så udbredt ? Nei! vist
ikke, og jeg vil nævne et og andet for at påvise det.
Hvad befolkningens sans for renlighed angår, så kan
den ikke sættes høit. Vi behøver ikke at gå langt for at
e-fare det. I Kristiania findes der i vintertiden blof 2
offeni-lige badeanstalter, begge i byens centrum. Priserne er høie,
og baderummene er for få. Den eneste, der kan have nogen
betydning for den større del af byens befolkning, er
Kristiania bade- og vaskeanstalt. Denne råder på hver af sine 2
afdelinger (for damer og herrer) over 8 baderum til 50 øre og
16 til 25 øre. Der kan her lige før de større høitidsdage
gives indtil 600 bad daglig, men hvad er det for en
befolkning på over 120000 mennesker. For arbeiderbefolkningen
ligger de for afsides og er for dyre. Her kan alene meget
billige lunkne duschbad, således som de var udstillet i form
af et folkebad på udstillingen i Berlin, og spredt udover i
arbeiderkvartererne bringe nogen hjelp. Men forståelsen af
hudkulturens nødvendighed for sundhedens bevarelse er
fuldstændig manglende. I vore militærkaserner her i byen findes ikke
badeindretninger, og efter hvad jeg har hørt, skal der iallefald
tidligere blot ved sammenskud af officererne være bleven
opnået at skaffe de menige soldater ved enkelte kompanier l
bad om måneden. Jeg har ivåres havt anledning til at se
et altfor illustrerende exempel på mangel på renlighedssands
på hold, hvor man ikke skulde vente det, til at jeg ikke
skulde omtale det ved denne anledning. I en anstalt i en
.by> Je£ yil i^e nævne den ved navn, skal belægget bades
hver 14 dag. Dette foregår eller foregik på følgende måde:
100 eller 150 mand bades hver lørdag i løbet af l time i 3
kar, hvori vandet skiftes et par gange. En lørdag, som
jeg-kom tilstede, var 100 mand badet i løbet af 3 kvarter og
vandet i karrene var skiftet l gang. I samme vand badede
altså mellem 16 og 17 mand, i sandhed et forfriskende
syn-og et forfriskende bad. Jeg kan ikke tro, at sådanne bad
vækker trangen til renlighed.
Vor befolkning er idetheletaget sky for vand, og i sam
klang hermed er, at der blandt almuklassens børn findes så
frygtelig mange skurvede og lusede. Jeg ber om
undskyldning for udtrykket.
Vore bygningslove har ikke taget tilstrækkeligt hensyn
til sundhedspleien, og det er en gru at tænke på trange og
mørke gårdsrum, de ofte elendige pigekamre uden både
tilstrækkeligt lys og luft, de mørke stinkende korridorer, som
har priveterne klods ind paa sig. Og vor befolkning,
hvorledes ved den at gjøre sig sine beboelsesrum nyttige? De
mindste, de mørkeste ram er sovekammere og børnekammere
og for at fuldstændiggjøre billedet, i disse ophænges som
oftest det smudsige børnetøi til tørring. Forinden en
nybygning er under tag og udtørret, tages den i brug, oftest til
stor skade for beboerne.
Hvad vor fængselshygiene, vor skolehygiene, vor
fabrikhy-giene, vor hospitalshygiene etc. angår, står vi langt tilbage i
mange retninger. Vore skolebygninger, hvori den opvoxende
ungdom burde have et sundt og hensigtsmæssigt tilhold i den
lange skoletid,lader oftest meget tilbage at ønske;
ialminde-lighed er det ikke gåt op for bevidstheden, at en
skolebygning har ganske andre krav at tilfredsstille end et
almindeligt våningshus.
Vore arbeidere er endnu altfor meget udsat for at miste
sin helbred i fabrikerne, og jeg vil herpå blot nævne et
exempel. Efter en undersøgelse, som jeg har anstillet for
Kristiania, har i de sidste 13 a 14 år over 80 pct. af dødsfald
blandt korkeskjærere været betinget af lungetæring, og de er
gjennemsnitlig døde i en ung, tidlig alder; at der i dette
forhold vilde kunne opnåes en betydelig bedring ved en
fornuftig fabrikhygiene, nærer jeg ikke tvivl om
Vor lovgivning med hensyn til skadelige og forfalskede
brugsgjenstande og næringsmidler er yderst defekt. Fra ud-
^landet oversvømmes vi f. ex. af arsenikholdige tøier etc., og
de enkelte kommuner må værge sig, så godt de formår, og det
er ofte skrøbeligt nok, mod de deraf flydende skadeligheder.
Alt i alt, både den private og offentlige sundhedspleie
hos os trænger til at fremmes.
Forhåbentlig skulde et og andet af de midler, som i
udlandet er benyttet, også kunne akklimatisere^ hos os og
bidrage til udbredelse af kundskab og sans for sundhedspleie
og derigjennem åbne udsigt til forbedring af vort folks
velvære. At en sammenslutning af mænd i forskjellige
livsstillinger til en forening for sundhedspleie efter vore
broderlandes mønstre skulde kunne være et fortrinligt skridt fremad,
er jeg meget villig til at tro. Kunde dette foredrag på en
eller anden måde give stødet til, at mænd med autoritet,
evne, lyst og tid vilde søge en sådan forening daunet hos os,
vilde jeg have opnået min hensigt med valget af mit emne
iaften.
Om ildebrande og brandvæsen.
I anledning af den sanitære udstilling i
London er der udgivet en samling håndbøger over
sådanne emner, der kan henføres til redningsvæsenet.
Et af disse skrifter, der handler om ildebrande
og brandkorpser, er forfattet af den bekjendte
chef for Londons brandvæsen, kapt. E. M. Shaw,
og vi skal her efter the Fire Engine give vore
læsere et uddrag af det. Kapteinen finder, at en
brandmand har årsag til at være stolt af sin
stilling, men han minder samtidig om, at hans gjerning
er temmelig afhængig af andre samfundsklasser,
såsom arkitekter, fabrikanter- vandværks-ingeniører
o. L, og tilslut publikum, hvis orden eller mangel
derpå har sådan alvorlig indflydelse på det hele.
Brandmænd der forstår og ikke forstår
deres opgave.
Hvor forskjellige brandkorpserne er i deres
ydre er bekjendt for enhver, der har havt
anledning til at se en del. Sprøitehuse og sprøiter,
kommunikationsmidler, brandmandskabernes uniformer
og personlighed, hestenes størrelse og hurtighed er
forskjellig i de forskjellige byer, men der er et
punkt, hvori der er endnu større forskjel, og det er
med hensyn til kjendskab til deres arbeide. Der
findes store byer af umådelig kommerciel
betyden-hed, hvor brandmændene er aldeles uden virkelig
uddannelse og øvelse, og uden fornøden erfaring og
kundskaber for at kunne vælge sine redskaber, de
er derfor ganske afhængige af råd - et ikke altid
uinteresseret råd - af dem, der har disse redskaber
til forhandling. De kan måske forsvare sit forhold
ligeoverfor sine foresatte eller sig selv; men
forsvaret synes i flere tilfælder at være beslægtet med
nogle af de gamle korsridderes? hvis fornemste kva-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
