Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 47. 21de novbr. 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2O2
TEKNISK UGEBLAD.
21de novbr. 1884
liflkationer ifølge beretningerne, skal have været,
at de have været ulykkelige i kjærlighed eller havt
en anden overvældende skuffelse. Der findes
mennesker omkring i verden, der af naturen eier store
anlæg for sin gjerning, og som har arbeidet strengt
og med held; over sådanne mennesker kan man ikke
øve nogen synderlig streng kritik, selvs om de ikke
altid har været heldige ved løsningen af en eller
anden vanskelig opgave. Napoleon sagde, at den
bedste general var den, der havde gjort de færreste
bommerter, og enhver brandmand med lang
erfaring kan være vel tilfreds med, at dømmes fra
samme negative standpunkt.
En alvorlig påstand.
Men foruden dem, der arbeider og er stolte af
sin stilling, findes der andre i spidsen for
brandkorpser, der ikke er i besiddelse af nogensomhelst
anlæg eller dygtighed og heller ikke gider at
tilegne sig nogen. Sådanne mennesker har skadet
den gode sag meget i verdens øine. Hvordan de
har opnået sin ansættelse, og hvordan de har kunnet
beholde den, er en sag, der kun kjendes af dem og
deres foresatte. Men det er udenfor al tvivl, at
mange af dem er deres redskaber, der sælger
sluk-ningsapparater, og at disse modtager bestillinger friskt
væk, medens de byer, de er ansatte for at
beskytte, får lide derfor. Slige mennesker, hvoraf
der findes altfor mange rundt omkring i verden, har
ingen ret til den plads de indtager blandt det
ar-beidende broderskab af brandmænd. De fremmer
ingen sag, - ingen dygtighed er her erhvervet, ikke
engang under udøvelsen af deres gjerning; man
mærker snart på dem, at de ikke er brandfolk -
men slet og ret agenter og kræmmere.
Råd til begyndere.
Men hvorledes erhverver man sig den fornødne
kundskab? Er brændende iver nødvendigt? Er det
en anbefaling, at man har havt uheld i andre
retninger? Det bedste råd, man kan give begyndere,
er, at gå langsomt tilværks; undgå overdreven
ivrighed, vær agtpågivende og studer, arbeid og lær
aldrig at vige tilbage for noget, pligten byder; vær
medgjørlig og retfærdig mod kammerater i enhver
stilling, ikke alene de lavere stillede, men også dem
i de høiere, som mest behøver retfærdighed og med- j
gjørlighed, - vær forsigtig og brug ikke sporerne, j
før de er fortjente, og når de er det, da bær dem j
uden overmod og husk altid på, at de, der besidder
størst erfaring i slukning af ildebrande, bekjender
ærligt, at de på langt nær er så dygtige, som de
gjerne vilde være. Meningen hermed er ikke at
afskrække, det er simpelt hen en praktisk advarsel,
og læst på den rette måde vil det kanske afholde
mangen en ungdommelig brandmand fra at falde i
de snarer, der er eiendommelige for hans arbeide,
- og de er mange.
Spørgsmålets hele omfang.
Spørgsmålet om ildebrande og brandkorpser
omfatter en mængde forskjellige ting at tage under
overveielse, såsom bebyggelsens beliggenhed og
byg-ningsmåde; sammenhobning af varer og gods,
værdien af det opbevarede gods, fattigdom eller rigdom
på det sted, der skal beskyttes. Forrådets
brandfarlighed; adkomst til stedet, oplysning, opvarmning,
ventilation, vagt. Slukningsredskaber; mandskab
anvendt til slukning. Vandforrådet, og mange
andre ting.
Vand som slukningsmiddel.
Brandmandskabets første pligt er at bruge det
vand, som findes til at slukke med; men det
hænder, at der ved en for hurtig tilvæxt af en by eller
ved uforsvarlig ligegyldighed af et steds øvrighed
eller andre ansvarlige municipale personer, enten
ikke er sørget for vand, eller at forsyningen er så
mangelfuld, at brandmændene ved ildsvåder selv
må skaffe vand tilveie. Dette er ingenlunde som
det burde være, men det hænder ofte, og følgelig
er en brandkonstabel nødsaget til at lære enhver
måde, hvorpå han kan både forskaffe sig vand under
vanskelige forhold og at bruge det. Mange
forskjellige Slukningsredskaber findes; fra tid til
anden gjøres man opmærksom på noget nyt, - nogle
foregiver slet ikke at behøve vand eller noget slags
«vådt», men de fleste af dem går dog ud på, ved
en kemisk tilsætning af vandet at spare på
mængden deraf. I Amerika er kemiske apparater bleven
meget anvendte og ifølge beretningerne, med
adskilligt held. Men det være nu som det vil, - den
tid er endnu ikke kommen, da vand i sin naturlige
tilstand kan blive fortrængt som slukningsmiddel.
De masser og den lethed, med hvilken man i
regelen kan erholde vand, og den kraft hvormed det
kan føres mod den brændende gjenstand enten ved
trykket af dets egen tyngde eller ved faste
maskin-sprøiter, eller nogenslags transportabel
sprøite-ind-retning, såsom dampsprøiter, - gjør det dog for
tiden til brandvæsenets fornemste våben, i alle
større byer. (Forts.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
