Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 48. 28de novbr. 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 46.
TEKNISK UGEBLAD.
205
Indhold: Nordbanen. - Foreningsefterretninger. -
Tekniske nyheder. - Kogeapparater. - Ved Arne fabriker. - Elektrisk
lv g - Gøteborgs tekniske samfund. - Vandledning. - Patentkontoret
i Sverige. - Det nye spir på den nye tyske kirke. - Den elektriske
udstilling i Filadelfia. - Forskjellige meddelelser: Revision.-
____________________________________________._____________________________,__!_.__._____
Lov angående erstatning, - Bog- og bladnyt. - Planche II og XVIII.
- Paten t b-e s k ri vel s er : Ringeapparat af O. Andersen, -
Dør-matte, af W. Bagge. - Magasingevær af Loewe & Go. - Hydromotor af
E. Fleischer. -
Nordbanen
som led af en saramenbindingsbaue og ringbane rundt Kristiania.
Af L. Lysgaard, ingeniør.
De siden vor store jernbanetid for ca. 10 år
siden hvilende jernbaneforslag begynder atter at
komme frem på dagsordenen. Jernbanemøder
holdes hist og her, og jernbanekomiteer dannes til de
hvilende forslags fremme, så der atter tør være
udsigter til jernbanebygningens fortsættelse.
Også Kristiania er for nogen del berørt af
denne påny opdukkende interesse for
komunikations-væsenet, idet den dersteds for ca. IC år siden ved
privat initiativ dannede Nordbanekomite i disse dage
afgiver møde på Gjøvik, for i forening med
oplandske komite, at optage dette jernbaneforslag til
fornyet behandling. Forøvrigt forholder Kristiania
kommune sig som sædvanlig rolig overfor nye
jernbaneanlæg; den synes endog at have glemt de
forskjellige hvilende forslag, hvori denne store kommune
burde være så stærkt interesseret.
Da, som nævnt, de jernbaneforslag, jeg her
sigter til, ligger såvidt langt tilbage i tiden, turde det
være hensigtsmæssigt at give en kort beskrivelse
af liniernes beliggenhed inden byen og nærmeste
omegn.
Den ældste er sammenbindingsbanen, der
første gang blev omtalt i forbindelse med
bevilgnin-gen til Kristiania-Drammenbanen for ca. 15 år
siden. Interessen for denne bane var dengang så
stor, at man uden videre - endog uden
undersøgelse - krævede dens bygning samtidig, hvis de
til Kristiania-Drammenbanen bevilgede midler strak
til. Dette skede, som rimeligt kunde være, ikke;
man lod sig nøie med nogle år senere at udarbeide
en plan med overslag over en sådan
forbindelses-bane, og dermed var den sag færdig.
Dens beliggenhed skulde være i plan med
Kristiania gader og brygger og gjennem Fæstningen.
Det tør have sine gode sider, at den ikke kom
til udførelse; thi med dens beliggenhed i gaders og
bryggers plan turde, i tilfælde af noget større trafik,
dens transportevne bliver såre liden og stående i
omvendt forhold til den gene for gade- og
byfærdse-len, som den vilde forårsage. Som bryggespor
kunde den have sin betydning, men det var ikke
opgaven.
Overslaget (af 1875) lyder på omkring l million
kr. for de 3 undersøgte alternativer, der
varierer mellem 1.6 og 2.3 km. længde. Om en
forbindelse udenom byen findes ingen antydning.
N ord ban en, hvis undersøgelse blev foretaget
efter privat initiativ og for private midler, havde
følgende beliggenhed.
’ Fra Østbanens station førte linien langs
Hovedbanen til Oslo gade, svingede dersteds nordover
mellem Bodsfængslet og Aktiebryggeriet, videre bag
Tøienhaven, krydsende Trondhjemsveien ved
Sorgenfri og fulgte derpå bygrænsen til henimod Store-0
(bysten no. 57), fortsatte derpå henimod Nydalen
spinderi, på opsiden af dette og over Akerselven
til Maridalsvandet. Efter derpå at have passeret
Maridalsoset gik linien gjennem Hakedalen og
Hadeland (med sidelinie til Randsfjorden) Toten og
Gjøvik til Lillehammer.
I Kristiania og omegn blev linien givet denne
beliggenhed for at opnå de gunstigst mulige
stig-ningsforhold (1:46); heraf fulgte imidlertid, at der
kun kunde anlægges en station - nemlig strax
nordenfor Sandakerjordet og ligeledes nordenfor Lille-O
- der kunde have interesse for byens nordre del.
Afstanden til de øvre fabriker vilde fra denne
station blive forholdsvis stor, så der fra disse ikke
kunde påregnes nogen større transport med banerne;
det samme gjaldt også dens benyttelse i den lokale
persontrafiks tjeneste.
Den vel 16 mil lange banes overslag (af 1874)
lød på ca. 17 mill. kr.
Omtrent samtidig med Nordbanen blev,
ligeledes ved privates initiativ og for deres regning,
udstukket og beregnet en lokalbane mellem Vestbanen
og Maridalen med sidelinie til forskjellige fabriker
mellem Myrens værksted og Nydalen spinderi. I
sit udgangspunkt, Vestbanen, havde denne linie 2de
alternativer, det ene fra Bygdø station langs
Frog-nerbækken, det andet fra Piperviken, under
Observatoriet og siden langs Skillebæk til den ved
Majorstuen traf det første. Videre gik linien forbi
Adam stuen på vestsiden af Bjølsen ind i Akerselvens
dalføre, hvis vestside fulgtes til Maridalsvandet.
Fra Nydalen til Maridalsvandet havde altså denne
linie samme beliggenhed som Nordbanen.
Liniens maximumsstigning var l: 40.
Jeg har havt anledning til at se en opgave
over de varekvanta, der kunde ventes ført med
denne bane. Opgaven, der skriver sig fra fabrikerne
selv, udviser nemlig alene for brugene mellem
Bjølsen mølle og Nydalen en samlet færdsel;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
