Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 51. 19de decbr. 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 51.
TEKNISK UGEBLAD.
219
Doktor Ring antog, at den tilstedeværende talrige
forsamling, bestående af interesserede mænd, meget godt selv kunde
påtage sig dannelsen af foreningen. Han vilde derfor
fore-81 å, at der på stedet opnævntes en komite til at
udarbeide statuter og forelægge disse for en
senere f o r s am li n g. *
Overretssagfører Bruun vilde støtte Nissens forslag,
idet han anså det af vigtighed, at Det medicinske selskab
kom til direkte eller indirekte at medvirke ; dettes autoritet
vilde nemlig komme foreningen til gode.
Nissen vilde henlede opmærksomheden på, at det
af flere grunde var ønskeligt at, foreningen optrådte med
størst mulig autoritet. Skulde den kunne gjøre noget
klækkeligt, tiltrængtes således kapital; men kontiugenten i en
forening som den påtænkte burde sættes -meget lavt - nødig
høiere end l kr. -, og det vilde derfor blive nødvendigt at
søge midlerne tilveiebragt på anden måde, og da havde han
nærmest tænkt på statsbidrag. Udsigten til at opnå dette
vilde øges med foreningens autoritet.
Ring troede, at den nødvendige tilslutning også måtte
kunne påregnes, om den nærværende forsamling tog sagen
i sin hånd.
Ingeniør S w e n s e n vilde støtte Nissens forslag. Her
var mange teknikere tilstede, der manglede forudsætningerne
for på stedet at deltage i et valg af læger til medlemmer af
den komite, der skulde træde sammen med Den polytekniske
forenings bestyrelse til sagens ordning.
Bruun gjorde opmærksom på, at der under den
forrige diskussion om sagen blev stillet anmodning til Den
polytekniske forenings bestyrelse om at tage sagen i sin hånd.
Under den følgende diskussion fremholdt Stadsfysikus
Bidenkap. at den forening, der tænktes dannet, burde udgå
som en afdeling af Den polytekniske forening, da en sådan
sundhedspleie-forening neppe burde stå på egne ben ; Det
medicinske selskab førte en så lidet livskraftig tilværelse, at dette
ikke kunde støtte foreningen. - Imod denne anskuelse
gjordes der af Bruun gjældende, at en
sundhedspleie-forening burde tælle det størst mulige antal medlemmer; af
denne grund kunde ordningen med at danne en sektion under
Den polytekniske forening ikke praktiseres, da denne forenings
kontingent var 16 kr. årlig, - ligesom også Formanden
gjorde opmærksom på, at der ikke var adgang til under Den
polytekniske forening at danne sektioner.
Mod berettigelsen af at betegne Det medicinske selskab
som mindre livskraftigt protesteredes der af Heiberg
der også fandt det nødvendigt at lægerne var med, hvor
der var tale om hygiene, og Thaulow. - Bidenkap hævdede
fremdeles, at den påtænkte forenings formål burde være anlagt
på udviklingen af den tekniske hygiene; udbredelse af sans
for hygiene i almindelighed burde fremmes bedre på andre måder,
f. ex. ved afholdelse af foredrag. -Ring hævdede den
mod-satteanskuelse; hvad det for denne forening gjaldt om, var at
udbrede kundskab om og sans for sundhedspleie!! i videst
mulige kredse. Særlig vilde han henlede opmærksomheden på
det ønskelige i at påvirke større håndværksdrivende og
fabrikanter, der havde store værksteder med en talrig
arbeids-stok, i denne retning. - Da der på foranledning af Bidenkap
udspandt sig en diskussion om, hvorvidt
sundhedspleie-forenin-gen ved den faldne votering, hvorved dens ønskelighed var
anerkjendt, var at anse som stiftet, stillede doktor
Ucker-m a n n forslag om, at dette spørgsmål måtte blive bragt på
det rene ved en ny votering. Han fremsatte i dette Øiemed
følgende forslag til vedtagelse: «Vi undertegnede* - i
tilfælde af at hans forslag vedtoges, vilde altså beslutningen
blive at underskrive af de tilstedeværende - «stifter herved
en forening for sundhedspleie i tilslutning til det af doktor
Bentzen holdte foredrag. En komite af 10 medlemmer
nedsættes for at tage sagen under overveielse; det tillades
komi-"teen at supplere sig med de medlemmer, den finder
ønskeligt». Yalg på medlemmer af denne komite blev da strax at
foretage, og kunde vel hensigtsmæssigst foregå på den måde,
at de tilstedeværende teknikere stemte på 5 teknikere,
lægerne på 5 læger.,- Ring frafaldt sit forslag og
sluttede sig til doktor Uckennanns. Efter endel yderligere
bemærkninger om de forskjellige forslag optoges sagen til
v o t e r i n g.
Der stemtes først over 1ste passus af U c k er m an n s
forslag, sålydende: «Vi undertegnede stifter herved en
forening for sundhedspleie i tilslutning til det af doktor
Bentzen holdte foredrag», – hvilken med overveiende pluralitet
forkastedes.
Dernæst voteredes alternativt mellem 2det passus af
Uckermanns forslag - nedsættelse af en komite på stedet
- og doktor Nissens forslag om anmodning til det
medicinske Selskabs bestyrelse om at vælge en komite af 5 læger
til samarbeide med Den polytekniske forenings bestyrelse.
Doktor Nissens forslag vedtoges med overveiende pluralitet.
Foreningsefterretninger.
X Den Polytekniske Forening. I møde den 16de decbr.
1884 tilstede 60 medlemmer og 10 gjæster. Der indvoteredes:
løitnant A l f L u n d, Kra.; ingeniør A m u n d s e n, Vulkan, Kra.
og ingeniør B. Pedersen, Kongsberg dynamitfabrik. Hr.
kontorchef Fenger-Kr o g afsluttede sit foredrag om tertiære
baner og chaussé-jernbaner. Derefter diskussion, som
besluttedes fortsat i et senere møde. Næste m»de afholdes tirsdag
den 6te februar 1885.
= Ingeniør og Arkitektforeningen. Månedsforsamling
mandag 15de decbr. 1884. Som medlemmer i foreningen
optoges arkitekterne P. Lowzow og L. Soelberg og ingeniør Binfield.
Distriktsingeniør Torp indledede diskussionen om
tilstedeligheden af muring under stærk kulde. Det var af
stor interesse for byggevirksomheden i vort land at få
besvaret tilfredsstillende det spørgsmål: Kan man opføre
tegl-stensmur med almindeligt kalkbrug (kalkmørtel) med samme
gode resultat, når termometeret viser kuldegrader, som når
arbeidet udføres under varmegrader? Herom herskede der
nemlig høist afvigende meninger.
Hvad det her væsentlig kom an på var, om kalken
eller mørtelen kunde tilberedes således, at den ikke tog skade
af kulden. Man vidste, at når kalksten brændtes til kalk, så
undveg den kulsyre, som indeholdes i den naturlige kalksten.
Når kalken efter brændingen udsattes for luftens
indvirkning, så trak kalken atter kulsyre til sig fra luften og var
kalken blandet med sand og vand, så dannede der sig,
eftersom kulsyren trængte ind, et kalksilikat på våd vei, hvorved
der blev mer løslig kiseljord, og der foregik en krystalisation
af kalkhydratet ved hjælp af det i kalkopløsningen indeholdte
kalkvand, hvilket ved fordunstning afsatte kalken. I eu
fuldkommen hærdet murmasse var derfor sandkornene kittede
sammen med kalksinter. Nu havde det altid været påstået før,
at dersom kalkvandet blev fjernet for hurtig enten ved hede
eller ved frost, så tabte kalken evnen til at blive hård og til
at binde, eftersom den kemiske proces, som var betingelsen
for, at denne evne kunde erhverves, blev hemmet eller og
aldeles hindret. Derfor passede man jo på, at mørtelen blev
muligst tynd tilberedt, altså med meget vand, når den skulde
anvendes under stærk varme om sommeren.
Der var så mange af de gamle teorier, som nutildags
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
