Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 51. 19de decbr. 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
TEKNISK UGEBLAD.
19de decbr. 1884-
orh kalfatr edes og det syntes næsten, ialfald at dømme efter
praxis både her i Kristiania og andetsteds i landet, at også
den nævnte teori om kalken ikke længer existerede. Eller
kanske der var fundet andre måder at tilberede kalken på,
end brugeligt i forrige dage, såat den ikke brød sig om
kulden. Hvis så var, vilde det være af stor interesse at få vide
hemmeligheden. Hidtil måtte nemlig denne nye methode,
om den existerede, være praktiseret i al hemmelighed,
eftersom han i de mange år, han havde havt anledning til at se
og undersøge den kalkmørtel, som anvendtes her under
opførelse af bygninger om vinteren, aldrig havde kunnet finde
andet usædvanligt ved tilberedningen, end at denne ofte var
foregået yderst slusket og ligegyldigt. Ikkedestomindre
påstod mange bygningskyndige, at den teglstensmur, som
opførtes i vinterkulden, blev ligeså god, som den der opførtes
under varmegrader, ja han havde endog hørt en bygmester,
der drev store forretninger, påstå, at den mur som opførtes i
vinterkulden, blev stærkere. Grunden dertil var han
imidlertid ikke så heldig at få vide.
Det hørte egentlig ikke til hans fag at bygge huse, men
det havde dog faldt i hans lod at have adskillig befatning
Han havde sat som resultat: Slet og det med god grund.
Da han rev ned disse mure iår, var der sågodtsom ikke
sammenhæng i murene. Han kunde således plukke stenene ned
med blotte hænder. Der var ikke engang videre sammenhæng
i selve mørtelen; i regelen faldt den i snus ved berøringen.
Uagtet man altså her havde anvendt bedste sort materialier
og behandlet dem på den omhyggeligste måde, og uagtet man
havde forsøgt både grubekalk og ulædsket kalk og anvendt
materialier vexelvis i kold og opvarmet tilstand, så var resultatet
blevet det samme, som han tidligere var kommet til, nemlig slet.
Han tillod sig nu at anmode de tilstedeværende om at
fremkomme rned sine erfaringer. Både af enkelte af
foreningens medlemmer og af bygningskyndige ellers havde han
imidlertid hørt aldeles modsatte anskuelser, støttede på
erfaring, om denne sag, medens atter adskillige andre vare komne
til omtrent samme resultat som taleren. Når det var så, at den
ene bliver heldig med sit arbeide, den anden uheldig, uagtet
arbeidet i begge tilfælde er udført under tilsyneladende samme
betingelser, da må der være en grund; men denne ligger så
langt fra i dagen, at den må siges at høre til de uløste gåder.
Det var imidlertid af særdeles interesse at komme efter
grunden til disse forskjellige resultater, og det er vigtigt, at den
bliver bekjendt; thi her i landet byggei man friskt væk i
vinterkulden, uden at man altså forud ved eller råder over,
om resultatet skal blive godt eller slet.
Der var et andet kapitel, som hørte til samme sag, og
som også var af særdeles interesse, nemlig om man kan komme
til et heldigt resultat ved at iblande kalken andre stoffe end
sand og vand og da fornemmelig cement, eller om man til
teglstensmur, som skulde opføres under vinterkulde, kunde med
held anvende andre bindestoife end kalk. Tal. havde
experi-menteret lidt også på dette felt og da fornemmelig anvendt
kalk med tilsætning af cement eller blot cement og sand.
Det havde vist sig, at jo større tilsætning af cement der
anvendtes, desbedre stod kalkmørtelen sig inod kuldens
ødelæggende virkning, men han havde ikke fået en fuldgod tegl-
også dermed. Foruden til huse havde man ved jernbanen
også anvendt teglstensmur til bropil l årer, hvælv, hulveiter
m. m. og det var imellem af interesse at kunne få arbeidet
udført oin vinteren. Trods adskillige forsøg havde han ikke
opnået at få teglsteusinur med almindelig kalkmørtel god,
når den opførtes i vinterkulden. Han hørte imidlertid stadig en
påstand om, at det skulde gå an, og da han ikke kunde få
rede på hvordan man skulde bære sig ad dermed, havde han
anstillet nogle forsøg forat komme efter, om en forskjellig
behandling af mørtelen, specielt opvarmning, skulde øve den
forønskede virkning. Nogle experimenter foreto’ges i 1879.
Da havde han ladet opføre nogle teglstensmure af 2 stens
tykkelse. Kalken var fra Brambanis kalkbrænderi ved
Sand-viken pr. Kristiania og var meget god, sand og sten toges af
bedste sort, som var-at få. Mørtelen blev tilberedet på den
omhyggeligste måde. Efter opførelsen stode murene til iår,
altså 5 år, uden spækning eller puds og frit udsat for luftens
påvirkning, altså under de for hærdning heldigste
omstændigheder. Med almindelig kalkmørtel var der gjort 5 forskjellige
forsøg således:
No.
Kalk.
Vand.
Sand.
Sten.
Luftens temperatur.
Resultat.
1 j Lædsket kalk (grubekalk)..... ! 0° l kold ! kold ! -r- 5-10° R. l Slet
2 Do. Do. ..... j + 38° R. ! kold ! kold j -f 8° R. i do.
3 Do. Do ..... | + 40° R. | varm i varm i ~ 6° R. | do.
4 Ulædsket kalk, lædsket og brugt strax . | 0° | kold | kold \ ~ 7° R. do.
(I liver altså varmt v. lædskningen).! \
5 ! Do. Do. Do. . 0° j kold varm ! -f- 6° R. do.
i (Bliver altså varmt v. lædskningen."> j j
stensmur, opført i vinterkulden, uden at der som bindemiddel
var anvendt kun cement og sand. Han havde således opført
i en temperatur af H- 10 ° R. teglstensmur med l del cement
til 2 dele sand med vand af 0°, forøvrigt alt koldt. Muren
blev god, omend ikke af bedste sort, men ved nedrivningen
røg dog ofte stenen istedetfor fugerne. Til en anden mur
brugtes fremdeles l del cement til 2 dele sand mecl vand
-|-10° R. Denne mur blev så stærk, som det er muligt at få
en teglsteusinur. Man kunde ikke få en sten løs uden med
jernkiler og sprængning og næsten altid røg stenen itu men
ikke fugerne eller cementbruget. Denne mur måtte altså få
karakteren: udmærket. Men, som sagt, dette var et andet
kapitel; man kom her blandt andet ind på meget vigtige,
økonomiske spørgsmål, og man burde efter hans mening behandle
dette for sig. Han skulde derfor vende tilbage til
begyndelsen og bede forsamlingen først udtale sig om, hvorvidt man
ved at anvende kalk, sand og vand kunde danne sig et
bindemiddel for teglsten, som kan benyttes i vinterkulden uden
at blive ødelagt og hvordan man isåfald skulde bære sig ad.
I diskussionen, i hvilken deltog arkitekterne Due,
Ekmann, N i s s e n, A.Schirmer, ingeniørerne Lund, L. M%e y e r
m. fl. kom forskjellige anskuelser tilorde. Der påberåbtes
således flere exempler på, at murbygninger opførte i 6-8° ja
endog stærkere kulde ikke havde vist særlig dårlige
resultater, medens man i enkelte andre tilfælde havde gjort modsatte
erfaringer. Netop ligeoverfor den store meningsforskjel, der
således herskede om spørgsmålet og også her kom til orde
fremholdtes ønskeligheden af, at sagen underkastedes en nøie
granskning. I betragtning af den store, vidtrækkende
betydning, spørgsmålet havde, var man enig om, at foreningen
burde tage sagen i sin hånd, og at formanden ved et til de
offentlige arbeldsbestyrelser og andre udsendt cirkulære skulde
anmode oin indsendelse af mulige oplysninger om spørgsmålet
samt henstille, at der om muligt kunde blive anstillet forsøg.
Kristiania. Det Steenske Bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
