Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 52. 26de decbr. 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 52.
TEKNISK UGEBLAD.
223
ket igjennem en ring og kun holdt oppe ved egen
kraft, om det lille friktionsapparat.
Kugle-redningslinien udskudt eller kastet med
hånden afstedkommer ulykke, hvis metalkuglen
rammer nogen af dem, der skal reddes. Og hvad
kjender rasende fortvivlede til apparatets brug, når de
ser kuglen komme? de kan ikke veiledes, thi den
bragende ild frembringer en voldsom støi. Og
dersom de trækker op linen og dermed redningstouget,
kan de så entre ned ad det, eller kan en
brandmand komme op? spørges brandmanden hvorfor
red-ningsapparatet ikke hjælper, vil han optage
spørgsmålet som gal mands snak.
Et redningsmiddel må være lettere, hurtigere
og sikrere at behandle end en redningsstige, som
skal reises; thi hvad hjælper det fra 6te etage at
se toppen af stigen syv fod under sig i samme
øieblik, som ildtungerne slikker opad. Men toppen af
stigen kan ikke nå op nærmere end 20 fod; der
er markiser, skildter, telegraftråde og mange andre
ting, som kan hindre reisningen af en lang stige.
Fastslå først principerne og spar det modnede"
talent til opfindelse af et på uafbrudt virksomhed
baseret apparat. Giv brandmanden et
metaltråd-toug og lær ham med det at fæste en krog sikkert
og fast til det høieste punkt over ham, og han vil
fortælle dig, at han ved hjælp heraf kan stige op,
om krogen var fæstet aldrig så høit. På femten
sekunder kan en mand gå op syvti fod med en
slangeline, på tre sekunder kan han stige ned og
kan herunder standse lige i indtil 2 fod fra marken.
Et sådant apparat (T. C. Eice’s patent af 1871)
består af et kobbertrådtoug, Jder går igjennem en
øiebolt opover en talje^og tilbage til marken. Til
touget hører en karabinkrog og en friktionsblok,
der kun bevæger sig i en retning, samt på tougets
strammede side et^redningsbælte eller lignende. Det
hele veier foruden touget 61/2 ® engelsk vægt.
Tekniske nyheder,
Håkonshallens restaurering. Ved kgl. resi. af 6te
decbr. er det bestemt, 1. At den kgl. resol. af 19de april 1873
angående tilladelse for foreningen til norske
fortidsmindes-mærkers bevaring til at foretage de til restaureringen af den
såkaldte kongshal på Bergenhus fæstning fornødne arbeider
forandres derhen, at administrationen af den gjenværende del
af disse restaureringsarbeider henlægges under kirke- og
undervisnings-departementet; 2. At det nævnte departement
bemyndiges til, a) at lade hallen besigtige og planerne for
den gjenstående del af restaureringsarbeidet påny forbedrede
og gjennemgå af dertil af departementet valgte sagkyndige
mænd; b) at antage arkitekt og - om fornødiges - tillige
en inspektør for restaureringsarbeidet samt at udfærdige de
for dem nødvendige instruxer.
Tekniker-bal. En del af Ingenjiør- og
arkitektforeningen og Polytekniske forenings medlemmer
indbyder til deltagelse i et kollegialt bal i logens lille sal, lørdag
15de januar. Yi håber, at deltagelsen bliver ligeså livlig som
ifjor, da festen var overmåde vellykket.
o Landeveislokomotiv er nu sat igang mellem
Hjort-qvarns station og Haddebo brug i Nerike. Det er konstrueret
af brugseier A. V. Siindin. Taxten for befordringen af gods
er sat til samme beløb som på de svenske statsbaner.
Maskinen trækker på god, flad vei ca. 20 t. og mere. På
dårligere vei og stigninger indtil l: 10 trækker den 12.5 t.
Driften har hidtil gået godt, uagtet kulden har været ligetil 15°,
og der er faldt ikke lidet sne. Hastigheden er sat temmelig
liden 3-4 km. i timen.
tilbygget i f. århundrede. I stadskonduktørens værge findes
fuldstændige tegninger af gården fra gammel tid. På disse
benævnes den: «Det kongelige kommeseriats gård*. Mod
nedre Slotsgade fandtes der før også et karap, der vises på
de nævnte tegninger. Imellem selve hovedbygningen og
fløien mod nedre Slotsgade, hvor før karapet har været,
findes nu et vindu fra nyere tid.
Grården har i første halvdel af dette århundrede været
benyttet til universitetsbibliotek, og er nu garnisonssygehus.
Hertil skal den imidlertid være meget dårlig egnet, og
der er i sin tid bleven udarbeidet planer til en delvis om- og
tilbygning af den. At omkalfatre en af vor bys mest
karakteristiske og stilfulde bygninger vilde imidlertid være en
profanation, som det er at håbe autoriteterne aldrig går ind
på, såmeget mere som bygningen aldrig vil kunne komme
til at afgive noget tilfredsstillende sygehus, da hverken
byg-ningsmåden eller beliggenheden egner sig hertil.
Bygningen lader til at være solid udført, og vilde
sikkerlig lade sig restaurere. Den vilde da fortrinligt egne sig
til at optage en af vore samlinger f. ex. kunstindustri museet
eller den del af Universitetets oldnorske samling, der
omfatter tiden efter reformationen.
Værelserne vilde kunne møblereres med de betræffende
gjenstande, så at den tids hele leveset vilde blive forståelig
for almenheden, og samlingerne vilde derved blive langt mere
belærende end de nu er opstillede, som de er i rum, der
lige-sågodt kunde tjene til magasin for en handlende som til
museum.
Staten kunde jo f. ex. overlade bygningen til benyttelse
for kunstindustrimuseet, istedetfor sine årlige pengebidrag.
Garnisonssygehuset er^i de senere år oversmurt med gul
limfarve og forsynet med skilte malede på væggen som andre
kjøbmandsskilte.
Eådhusgaden er en af byens ældste gader, og vi har strax
nedenfor den sidstnævnte bygning en omtrent ligeså gammel,
nemlig det nuværende hoteld’Angleterre. Denne bygning er
i det væsentligste udført af bindingsværk, der rimeligvis
oprindelig har været synligt, som det dengang var almindeligt.
Bygningen har vistnok dengang med sin gavel mod
rådhusgaden seet ret malerisk ud. Portindfatningen er
tydeligvis forandret i senere tid, medens det smukke,
smedejerns-spir, på gavelens top tør anses for oprindeligt.
(Fortsættes).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
