Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 52. 26de decbr. 1884 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
TEKNISK UGEBLAD.
26de decbr. 1884
vil gribe fat i en af spærrerne, hvorved der strax
opstår en standsning, der er skjæbnesvanger for de
efterfølgende. En standsning 30 fod fra marken
er en alvorlig sag, og dog er Spencer-apparatet et
af de bedste.
Hvorledes er løse stiger? Stiger af jern, af
tougværk eller af træ, alt lige godt Brugbart.
Gymnaster af profession kan gå ned ad dem, men vi er
ikke alle gymnaster. Ikke én kvinde af tusinde
kan gå ned ad en vertikalt stillet stige, og ikke
en mand af ti kan gjøre det.
Bed en brandmand bære en person ned ad en
opretstående stige, og han vil spørge, hvorfor man
begjærer af ham et halsbrækkende arbeide, der vilde
ende med døden. Foreslå ham en myg stige, og
han vil ønske dig selv op på en sådan, kun ti trin
høit, netop tilstrækkelig til at bevirke dit fald, -
et lidet fald. Apparater forfærdigede af kjæder,
ringe eller taljer er af fortrinlig varighed, da de
aldrig benyttes. Brandmænd tænker aldrig på dem
- mekanikere burde heller ikke gjøre det.
Man taler om knudetoug som en ting, man
ganske sikkert kan fortrøste sig til. Men forsøg
engang. Med mindre man er armstærk og
behændig som en ekorn falder man ved den 12te knude
En erfaren mand taler aldrig om knudetoug, han
løser heller knuderne op igjen.
Redningsapparater med friktionshjælpemidler
er de bedste og sikreste af alle, dersom de er
håndterlige.
Balkoner og skråtstillede stiger eller trin til
sikring af en række vinduer er redningsmidler så langt
de rækker, men til dato synes Skjæbnen at have
anbragt dem netop der, hvor ilden afskjærer deres
brug. Balkoner på begge sider af huset, løbende
langs hele siden, med forskjellige skråtstillede
trappegange, er visselig de fuldkomneste
hjælpemidler. Men er dette anvendeligt? Hvilken
arkitekt vil ignorere den korinthiske søiles
kapitælornamenter eller den middelalderlige spidsbuestil for at
koncentrere sit talent, sin smag, måske sit geni på
ornamentale redningsmidler til dekoration af vægge,
der lige så godt kunde være nøgne? Dersom
arkitekturen skal gå tilbage til Ægypten og dets
pyramider eller til Aztecernes fængselsagtige mure, så
kan nok dette gjøres.
Redningsmidler er en skuffelse og en snare
undtagen for koldblodige hoveder. Reisende skal
og må have dem; men lad ingen kvinde, intet barn,
ingen ophidset mandsperson betro sig til noget
middel, medmindre nedstigningen kontrolleres, så den
bliver en redning.
Opfindere bør anvende sit talent på et
rednings-system, men overlade brugen deraf ganske til
brandmænd, brandpoliti og organiserede redningsafdelinger,
som ikke frygter mere for ilden end andre for et
oprørt hav eller et tordenveir. Disse folk arbeider
med dygtighed, hurtighed og overordentlig
dristighed, de er ildkjæmpere af profession. Man må
fremfor alt undgå indviklede konstruktioner, som
under en brand kun skulde tjene til forvirring.
Lad franskmanden fornøie sig, når han befinder sig
på toppen af sit brostillads, med at opdage, at frugten
af hans anstrængelser kun rækker til at nå op til
4de etage. Lad den tyske gymnast bestige høie
mure ved hjælp af hage-pindestiger; det viser, hvad
muskler og mod kan udtøre, og dersom entreren
lever til han kommer op, lever måske den, der er
i ildsfaren, til han kommer ned. Men meget
afhænger af omstændighederne, når den reddede
hænger lig en frø ved enden af et toug, som er stuk-
I slottets vestre Høi i 2den etage findes en kamin fra
det 17de århundrede udført af gul sandsten og med Kristian
IV navnetræk; stenen er formodentlig1 fra Hedemarken og
grovkornet, men har en smuk, gulbrun farve.
Hovedvagten på øvre Fæstning er en pudsbygning med
mansardtag og fra forrige århundrede. Dens fagade har tre
rundbuede åbninger, hvis pillarer og buer er kvadrede.
Indenfor disse åhninger findes en åben gang til at opstille
geværer i og indenfor denne igjen selve vagtstuen.
Bygningen har forsåvidt en vis interesse, som den er
bygget efter en plan, der i udlandets militærstater lader til
at have været almindelig dengang, men hvoraf her såvidt
bekjendt kun findes dette exemplar.
Ved at gå ned over den nordre vei støder man ved
dennes svingning på en halv gjenmuret renæssanceportal af
gul sandsten, fra det 17de århundrede. Portalen er god i sine
forhold, og fortjente at restaureres.
Ved en port, der fra øst fører ind til ormgården, findes to
kæmperstene fra det 17de århundrede af gnl sandsten forsirede
med indhugne stjerner. Buen over samme er, som de deri
anvendte mursten viser, fornyet i senere tid.
På nedre Fæstning findes strax i syd forhøvægten og
sandsynligvis på den fordums Grarnisonskirkegård et monument
fra f. årh. over generalkrigskommissær P. B. B. Prydtz.
Mindestenen har delvis været overstrøget med maling, men
lader til at være udført af rød sandsten sandsynligvis
af samme slags, som den et firma her i byen nu igjen
har bragt i handelen. Enkelte detaljer er udførte af hvid
marmor, der forresten som hele monumentet kunde tiltrænge
en restaurering. Som en sjeldenhed kan det nævnes, at
arkitektens navn (Rawert) står anført på monumentets ene side.
På byens grund fin- "TT 7I s^, ~[
des Kristiania Grar- J
nisonssygehus
opført 1626 af gul
mursten. Bygningen har
tre stadselige gavle
afdækkede med huggen
sten. Mod
Rådhusgaden har den et karnap,
der dog må have havt
et andet tag end det
nuværende, der ser
meget provisorisk ud.
Mod det gamle torv
findes en port, der er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
