Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Patenter. Bekjendtgjørelser fra departementet for det indre - Behandling af fiskeaffald. Af Mc. Intyre - Ildsteder for gasfyring. Af R. Müller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skjærme eller andre filtrermedier, efter ønske. Og
istedetfor at dampene ledes bort gjennem rør alene
ved deres naturlige lufttræk, kunne de udsuges ved
centrifugalblæsere eller andre tilsvarende apparater,
når det ønskes, alt forøvrigt på den måde og i den
hensigt, der er beskreven i det foregående.
Fiskematerialiet kan indføres og behandles til
udtrækning af Vædskerne i dem i tætte
centrifugal-tørremaskiner af den slags, der benyttes til tørring
eller udtrækning af vandet eller væsker af garn og
andre fabrikater og af sukker, efter at det er
ophedet ved det førnævnte, med damptrøie forsynede
ophedningskar A’ A" eller i andre almindelige
op-hedningskar, og materialiet kan således
gjennem-gående befries fra den resterende fugtighed uden
anvendelse af varme, men flskematerialiet kan
ophedes i en med damptrøie forsynet, dobbeltvægget
centrifugalmaskine, medens den står stille, ved
overhedet damp eller luft i den hensigt at lade det
beholde dets vand eller Vædsker og derefter bortskaffe
den resterende fugtighed ved maskinens
centrifugal-virkning, når den sættes i bevægelse enten med
eller uden tilhjælp af overhedet damp eller luft.
Ildsteder for gasfyring.
Af R. Müller.
(PI. VI).
Ved høieste resolution af 18de mai 1880 blev
der nådigst tilstået Rudolf Muller af Berlin patent
for et tidsrum af 7 år på ildsteder til gasfyring
uden særskilt generator overensstemmende med
vedlagte tegninger og beskrivelse, dog således, at
patentet bliver ugyldigt, såfremt opfindelsen ikke inden
2 år fra patentets udfærdigelse (22de juni 1880)
bringes i udøvelse her i riget.
’Industriklassens erklæring.
Ansøgeren tilsigter at omdanne
brændematerialet på risterne til brændbare gasarter, som
ovenfor ildstedet forbrændes ved hjælp af tilført luft.
Forbrændingsprodukterne bortledes gjennem kanaler
i brænderummets murværk istedetfor gjennem
skorsten, hvorved forbrændingsprodukternes varme
til-godegjøres.
Først gjøres ildrummet varmt ved almindelig
fyring, derpå indbringes en større mængde
brændemateriale, medens samtidig al lufttilgang til
ildrummet afstænges Der udvikles, da
kulvandstoffor-bindelse, som i brænderammet forbrænder ved luft,
indført gjennem særegne kanaler. Når udviklingen
af kulvandstofforbindelserne er ophørt, indslippes i
ildstedet kun så meget luft, at de glødende kul kan
forbrænde til kuloxyd, der ligesom kulvandstofferne
ved reguleret lufttilgang forbrænder i ovneris øvre
dele. Såsnart største delen af de glødende kul er
udbrændt, påfyldes nyt brændematerial.
Ansøgningen er ledsaget af flere
ildstedstegnin-ger, ved hvilke forbrændingen foregår på ovennævnte
måde.
Der bør efter klassens formening ikke tilståes
patent på de almindelige principer, hvorpå disse
ildsteder er bygget - - direkte gasfyring uden
særskilt generator -; derimod antager man, at der
kan tilståes patent på de her angivne konstruktioner
af ildsteder således, som de i andragendet er
beskrevet.
Beskrivelse.
Når man stiller sig den opgave, ved et
fyringsanlæg at udnytte et vist kvantum brændematerial
så fuldstændig, som mulig, så må anlægget på den
ene side muliggjøre en muligst fuldkommen og
rationel forbrænding i ildstedet, på den anden side
må dette være således beskaffent, at den ved
forbrændingen friblevne varme overføres til
virksomhed, udenat en for stor del af samme går tabt
gjennem de ildstedet indsluttende vægge eller til
frembringelse af træk etc. Hertil kommer
endvidere, at anlægget må tilstede en let regulering af
varmegraden og - i flere tilfælde - at kunne
koncentrere varmen på visse steder af anlægget.
Fig. 1-4 fremstiller en teglovn og viser flg.
l et oprids med snit, flg. 2 et grundrids efter den
brudte linie A S, flg. 3 et tværsnit og flg. 4 et
indre oprids af ovnens bagre væg.
Ovnen består her af 2 kammere, som er
adskilte af en tvervæg; hvert kammer har 3
ilægs-åbninger eller fyrgange a, og er risten dannet af
stene, som ved teglovne i regelen er tilfældet. Til
hver ildgang hører en fyldkanal &, flg. 3. Lige
opunder fylddøren d er i denne kanal anordnet en
horizontal skillevæg /, hvorved fyldåbningerne deles
i to dele. Den nederste lille åbning lukkes ved
en dobbeltskyver, den øverste ved fylddøren d.
Skyverne tjener til at tilføre det i ildgangen a
liggende faste forbrændingsmaterial den til
forgasningen nødvendige luft, efterat afgasningen er endt.
I flg. l er fylddøren d og skyveren udeladte ved
de 2 til høire liggende ildgange. I lige måde er
askerummet h lukket med en dør Z, som er forsynet
med en liden skyver i.,
Endvidere ser man i opridset flg. l på forsiden
af ovnen i nærheden af hver fyrgang en gruppe
kanalåbninger, som samtlige er bestemte til at føre
den til forbrændingen af de i ildgangene a dan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
