Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Patenter. Bekjendtgjørelser fra departementet for det indre - Ildsteder for gasfyring. Af R. Müller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Patenter.
Tillæg til Teknisk Ugeblad 1884.
21
nede gaser nødvendige luft ind i
forbrændings-rummet.
De fire underste m og m’ af disse
kanaler strække sig langs ildkanalen til ovnens
bagvæg, hvor de træde ud af denne i passende
høide, og navnlig ligger udmundingen af mé noget
høiere end mundingen af m, som man især tydelig
kan se i flg. 4.
De begge ved siden af fyldkanalen b liggende
kanaler n, løbe konvergerende og udmunde dels
allerede i fyldkanalen, som vist i flg. 2. Kanalerne
n’ løbe i begyndelsen horizontalt, men stige, førend
de udmunde i forbrændingsrummet, i høiden og
udmunde omtrent i samme høide, som kanalerne m1.
Endelig er anbragt en kanal p, lige over hver
fylddør, af noget større diameter end de andre kanaler,
der tillige tjener til kontrolrør til iagttagelse af
forbrændingen. Alle kanaler kunne lukkes
hermetisk ved hjælp af klapper eller skydere, hvilket
også er tilfældet med alle andre åbninger.
Da kanalerne n hovedsagelig er bestemt til
ind-slipning af den til gasernes antændelse fornødne
luft i forbrændingsrummet, er disse kanaler givne
et noget mindre tværsnit end de andre. Kanalerne
kunne enten udføres direkte ved muringen, eller
man anvender rør af leer eller andet material.
Som man lettelig vil indse, tilsteder fyringens
anordning også en almindelig ildning, sådan som er
nødvendig i den første brændperiode - den saakaldte
smøgeild. Til bortledning af de i denne periode
opstående forbrændingsprodukter tjener de bekjendte,
i overtaget anbragte trækhuller o. Er smøgilden
tilende, og kunne tegelstenene tåle en stærkere
hede, som er tilfældet efter 24-48 timers forløb,
så begynder man med gasfyringen, og lukker man
da først alle åbninger o lufttæt med lerpropper.
Forbrændingsprodukterne trække nu bort gjennem
de allerede i indledningen nævnte kanaler. De er
i tegningen betegnede med x og begynde
umiddelbart over bænkene. De er anordnede således, at j
der er en kanal mellem hver dør i sidevæggen,
medens der i hver af tværvæggene er anbragt 2
sådanne, som tydelig sees i flg. 2. Disse kanaler
stige ret op i sidevæggene og udmunde - som sagt
- bedst noget ovenfor ovntaget som vist i flg. 1.
Som i indledningen sagt, kan man også lade disse
kanaler begynde nedenfor ovnsbænkene, som længere
nede videre skal beskrives.
Ved teglstens-brænd-ovne er dette i regelen
ikke nødvendig, da forbrændingsrummet her har en
yderst simpel form, såat forbrændingen her foregår
roligt og tillader en sikker bortledning af de ikke
brændbare gaser, som kvælstof og kulsyre.
Til bortledning af de lette gasformige
forbrændingsprodukter tjener kanalerne y, som, begyndende
over hver ildgang, fører i selve ovnhvælvet tilside
og nedad som flg. 3 viser og ind i en af kanalerne
6
x. Hver kanal har en i opridset, flg. l, synlig
skyver #.
Da de forskjellige foreteelse ved
gasfyringssy-stemet lettest lade sig forklare ved disse simple
teglovne, så skulle disse her blive forklarede noget
omstændeligere, forat jeg kan fatte mig kortere ved
de følgende ovnkonstruktioner.
Efterat altså samtlige trækhul o, såvelsom
skyderne z er lukkede lufttæt, og risterne er
bedækkede med et 8 å 12 cm. tykt kokslag, lukker man
askerumdøren l, og åbner den lille skyver i
samme kun så meget, at de på risten liggende
koks holdes glødende. Man bringer nu
brændmate-rialet (stenkul, brunkul, torv eller træ) ind på
kokslaget og lukker fylddøren d, såvelsom skyverne g
aldeles tæt. Strax derpå indtræder nu en livlig
af-gasning af brændmaterialet, og der indslippes gjennem
kanalerne m, m’, n, né kun så meget luft i
forbrændingsrummet, at en rolig forbrænding finder
sted.
Da gaserne, uden at blive afkjølet ved lange
ledninger, blive forbrændte strax efter deres
dannelse, og da luften bliver indført i ovnen (og
blandet med gaserne) i - ved ovnens vægge -
opvarmet tilstand, så er den frembragte temperatur meget
høi. Da der endvidere ikke er den mindste træk
i ovnen, idet samtlige luftåbninger er nøiagtig
således regulerende, at kun den til fuldstændig
forbrænding nødvendige luft kan komme ind i
forbrændingsrummet, så indtager de specifik tunge
gasformige forbrændingsprodukter såvelsom den med
luften indførte kvælstof de dybest liggende steder
i forbrændingsrummet, og trækker disse ud af ovnen
gjennem kanalerne x, hvorunder de afgive til
ovnvæggene den endnu i dem værende varme. Dette
sker på en så rolig måde, at de af kanalerne x i
den frie luft udstrømmende gaser vise en meget
lav temperatur og kun bestå af kulsyre og
kvælstof.
Efter forløbet af en vis tid er
brændmateria-lets afgasning tilendebragt, og nu begynder dets
forgasning, d. e. forbrænding med begrændset
lufttilførsel, idet sky verne g under ilddøren bliver åbnede,
så at lidt luft kan trække ind i ovnen. Den herved
opstående kuloxydgas når nøiagtig på samme måde
frem til forbrænding, som før de ved afgasningen
dannede gaser. Herunder kan skyveren i i
aske-rumdøren l åbnes noget mere, dog således, at
forbrændingen kun bliver en ufuldkommen.
Efter forløbet af 3A til l time er
brændmaterialet fuldstændig forgasset, og og nyt brændmaterial
bringes nu ind i ildstedet, hvorefter den just
beskrevne proces begynder forfra.
Skulde kokslaget på risten blive for tykt, så
åbner man, medens skyveren g er åben,
askerums-døren en tid og frembringer derved en fuldstændig
forbrænding i ildstedet, indtil kokslaget igjen har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
