Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Patenter. Bekjendtgjørelser fra departementet for det indre - Ildsteder for gasfyring. Af R. Müller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
Patenter.
Tillæg til Teknisk Ugeblad 1884.
nået ned til en tykkelse af 8-12 cm., og
betingelserne for dannelse af kuloxydgas igjen er tilstede i
fuldt mål,
Efter forløbet af 3 til 4 timer viser sig i gasen
ved iagttagelse af forbrændingen gjennem
kontrolrøret p små sorte punkter, som bestandig tiltage i
antal og derefter gå over i striber, indtil sågar den
med røg stærkt blandede flamme træder ud af
kontrolrøret og flammen i ovnen ganske slukkes. Dette
har sin grund i nærværelse af lette, Uforbrændelige
gaser, som samle sig i ovnens øvre del og som
til slutning trænger de noget tungere, brændbare
gaser nedover. For at skaffe disse lette gaser en
udvei, åbner man skyveren ø, hvorpå gaserne ved
den i kanalerne x herskende træk med magt blive
sugede ud gjennem kanalerne y.
Flammen bliver nogle minutter igjen klar,
hvilket er et tegn på, at alle Uforbrændelige gaser er
fjærnede fra ovnen; hvorfor man nu igjen kan
lukke skyveren 2.
Ved forhåndenværende ovne, hvor anbringelsen
af kanalen y vilde være forbunden med for store
vanskeligheder, kan man også føre den vertikalt
gjennem ovnhvælvet og anvende en klappe #’, flg.
3, som ved en vægtstang eller ved andre mekaniske
midler kan håndteres nedenfra.
Fig. 5 viser en sådan kammerovn med 8
kam-mere; de i grundridset indtegnede kanaler
fremstiller luftindtrædelseskanalerne og indløbskanalerne
er alle udeladte; disse kunne enten være således
anordnede, som i det beskrevne exempel eller man
benytter det ved kammerovnene bekjendte princip
med forvarmning ved hjælp af de bortgående gaser.
I det foreliggende tilfælde kan man
exempelvis iværksætte dette derved, at man i skillevæggene,
tæt ovenfor bænkene, anbringer forbindelseskanaler,
som ved skyver kan åbnes og lukkes udenfra.
Skal, f. ex. afdelingen II forvarmes ved de fra I
kommende gaser, så åbner man de i væggen
værende forbindelseskanaler, samt de i hvælvet over
afdeling II anbragte trækhul, såat de gasformige
forbrændingsprodukter fra afdeling / strømmer
gjennem de i afdelingen II værende materialier,
forvarme disse og undvige gjennem afdeling II i
trækhul.
Fig. 6 og 7 anskueliggjør anordningen af
kanalerne i en almindelig kalkovn og fremstiller flg. 7
et snit efter C-D, flg. 6. Kalken hviler på de af
kanaler gjennembrudte bænke A-a er ildstederne,
i hvilke af- og forgasningen af brændmaterialet og
også en delvis forbrænding af gaserne finder sted.
Bortførelsen af de tunge forbrændingsprodukter
foregår også delvis i dette rum gjennem kanaler x,
som begynde noget lavere end bænken a1
(sammenlign også flg. 2, ø). Den fuldkomne forbrænding
foregår dog først i rummet B.
I midten af ovnen hæver sig en kegle D; som
følge heraf er bænkene over denne udført som i
stigning liggende hvælv. I høide med bænken A
træde uddragsrørene x ind i ovnmuren; kanalerne
y, skyveren z såvelsom de øvrige
luftindførings-kanaler er uforandrede.
Fig. 8 og 9 viser en porselainsbrændovn,
indrettet for direkte gasfyring uden særegen generator.
Forgasningen og den delvise forbrænding
foregår her i de foranliggende brændkammere F, som
indeholde nøiagtig de samme kanaler, som den i
flg. l-4 fremstillede teglbrændovn. En
fuldstændig forbrænding af de udviklede gaser foregår dog
først i de egentlige brænderum G og H, som
ligeledes er forsynede med lufttilførings- og
uddrags-kanaler, som før beskrevet og forklaret. Ved denne
ovn kan klappen & benyttes direkte forat bortlede
de lette Uforbrændelige gaser.
Det bemærkes, at i figurerne 8 og 9 kun
ud-dragskanalerne for rummet F er tegnede, idet de
andre uddragskanaler for tydelighedens skyld er
udeladte. De begynde noget ovenfor gulvet i det
underste rum G.
Fig. 10 fremstiller en bagerovn med 2 rum,
hvoraf anordningen for dette tilfælde af en direkte
gasfyring uden generator vil sees.
Fig. 11 og 12 viser en almindelig stueovn, flg.
13 og 14 en sandtørreovn indrettet efter samme
system.
Systemets anvendelse for dampkj edelfyringer er
fremstillet på flg. 15-20.
Figur 15-17 viser en dampkjedel med
forfyring. Som i flg. 15 antydet ved punktering, var
denne kjedel tidligere forsynet med indvendig fyring;
da imidlertid den direkte gasfyring uden generator
ikke lader sig anvende ved dette slags kjedelsystem,
blev fyringen anlagt foran kjedlen. Til bortførelse
af de tunge forbrændingsprodukter i nærheden af
risten tjene rørene x, flg. 16 og 20 (i forstørret
målestok). De er skildte fra risten a, ved bænkene
&, og bestå af rør, som er forsynede med åbninger
eller slidser. Disse kanaler sees også i flg. 18 og
19, som fremstiller en kjedel med underfyring.
Fig. 17 viser især anordningen af endevæggen
med ilddørene d, askerumsdøren l, med skyveren i
og skyveren g, som alle have den samme
bestemmelse og som blive nøiagtigt således håndterede,
som de i flg. l fremstillede skyvere.
Gaserne fremstilles her på ganske samme måde,
som før blev forklaret ved teglbrændovnen; de
forbrænde dels strax ovenfor fyringen, men dels -
og hovedsagelig - - først i ildgangene. I denne
hensigt bliver den til forbrændingen nødvendige
forvarmede luft ledet ind på passende steder.
Forbrændingen foregår ganske rolig, såat
sådanne anlæg aldeles ikke behøve høie skorstene, da
det til bortførelse af forbrændingsprodukterne og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
