Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Patenter. Bekjendtgjørelser fra departementet for det indre - Fremstilling af kobber. Af P. Manhés
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Patenter.
Tillæg til Teknisk Ugeblad 1884.
49
Beskrivelse.
Hensigten med denne opfindelse er på en billig
og simpel måde uden foregående rostning eller
smeltning at udvinde kobber af kobbermalm eller
kob-berholdige stoffe, svovlholdige eller svovlfri; i sidste
tilfælde dog først efter en foregående svovlbinding.
Denne metode er grundet på kemiske processer
af samme art som de, der forekommer i den vanlige
bessemermetode, det vil sige, fjernelsen af de i
malmen værende forbindelser foregår gjennem
oxi-derende indvirkning af en gjennem den smeltede
malm presset kold eller opvarmet luftstrøm.
Om-endskjønt arbeidet kan udføres i hvilkensomhelst
smelteovn, anvendes helst hertil bessemerkonvertor,
sådan som der benyttes ved tilvirkning af jern og
stål. Som exempel på malmens behandling efter dette
system må her behandlingen af svovlbunden
kobbermalm anføres: Uden nogen foregående rostning
smeltes malmen i hvilkensomhelst smelteovn, men
bedst i en afdrivnings-esse eller halvhøi skaktovn,
hvorved skjærsten erholdes som produkt. Denne
smeltning har til hensigt at fjerne den i malmen
værende bjergart, som ved smeltning danner slag,
og at koncentrere metallet i skjærsten, mere eller
mindre rig på kobber, og altid jernholdig samt
meget svovlbunden. Den smeltede skjærsten
udtappes direkte fra smelteovnen i konvertorer, som forud
er opvarmet til en passende temperatur.
Vindindløbet og vindens tryk kunne ordnes som
ved bessemerprocessen, men endnu bedre er det at
ordne vindens indløb rundtomkring konverteren.
Fordelen ved en sådan anordning hidrører fra, at, når
processen på lidt nær er tilendebragt, den renere
kobber ansamles ved konvertorens bund, medens den
urene flyder ovenpå. Når nu vindstrålen passerer
derigjennem, findes i bunden ingen forbindelser, som
gjennem sin forbrænding kan underholde
temperaturen, hvorved vinden virker afkjølende på kobberet,
som let kan stivne og tilstoppe vindindløbet. Dette
misforhold kan som sagt afhjelpes ved formernes
anbringelse rundt om konvertoren, så at under dem
findes et rum stort nok til at modtage det
metalliske kobber, hvorved dette, som udreduceret og
sunket til bunds, ei berøres af vinden og således ikke
kan afkjøles af denne. Under sin passage gjennem
den smeltede skjærsten opnår vinden en betydelig
temperaturforhøielse, dels ved det i kobberet
værende svovls forbrænding, dels også ved oxydation af
jernet og de i skjærstenen sig befindende andre
metaller, som lettere oxydere end kobber. Denne
oxydation er så meget mere virksom, som den finder
sted i hele den smeltede masse. Svovlet undviger
heftigt i form af svovlsyrling, og på samme måde
forflygtiges arsenik, antimon etc. Jernet, som
hastig oxyderes, danner silikat med det, som udgjør
konvertorens indre beklædning, eller med de
kisel-holdige flusmidler, som, om så behøves, tilsættes,
13
og det således erholdte slag, som flyder ovenpå
det smeltede metal, kan på almindelig måde tages
bort ved afskumning, og denne operation varer kun
en liden stund, og produktet udgjør råkobber,
hvilket blot behøver at undergå den sædvanlige
raffinering for at kunne anvendes. Processen afsluttes,
når røgen af svovlsyrling næsten er forsvunden,
og når en prøve, tagen ud af konvertoren, viser,
at råkobberet er tilstrækkeligt rent til uden
vanskelighed at kunne raffineres. Vil man her afslutte
operationen, tappes råkobberet ud, efterat slagget
er borttaget, det være i en såkaldet «skjænk» eller
direkte i den forud opvarmede raffineringsovn,
for-såvidt man vil iværksætte raffineringen strax,
hvilket er fordelagtigst, idet man da undgår en
omsmeltning.
Det i konvertoren dannede slag indeholder altid
kobber, dels som oxyd dels som metalkorn. For
at undgå tab af metal pukkes derfor dette slag, og
de metalholdige dele undergives en ny omsmeltning
og behandling i konvertoren, eller også anvender
man slagget direkte ved sortkobberberedningen,
hvorved slagget først smeltes med lempelige flusser i
afdrivnings-esse, hvorved kobberet uddrages, og det
nu erholdte fattige slag bortkastes.
Gjennem denne kobberextraktions-metode kan
man, som før nævnt, meget billigt behandle ikke
alene svovlbundne kobbermalmer og skjærsten, men
også kobberoxyder og kobbercarbonater etc. ved først
senere at svovlbinde disse. Bliver der spørgsmål om
at behandle meget jernholdige malmer, må
konvertorens vægge klædes med meget basiske stoffe, såsom
kalk, talk etc., men desforuden må i konvertoren
tilsættes en tilstrækkelig mængde kiselsyreholdige
stoffe, som med jernoxydulen danne slag, thi ellers
skulde jernoxydulen virke tærende på konvertorens
beklædning og forstyrre denne. Som før vist, kan
gjennem processen kobbermalmen renses, så at der
i konvertoren bliver tilbage nogenlunde ren
råkobber, passende til på vanlig måde at raffinere.
Experimenter have dog vist, at operationen kan
fortsættes endnu længere, og at man derigjennem
kan erholde ikke alene råkobber, men også renset
smedbar kobber af samme beskaffenhed som
almindelig garkobber. Man kan således gjennem en
eneste operation efter denne metode forvandle
kobbermalm til smed- eller valsbar kobber på følgende
måde:
Når operationen, sådan som ovenfor beskreven,
er kommet så langt, at kobbermalmen er forvandlet
til råkobber, opheder man konvertoren og lader
slagget flyde ud, eller man borttager det med en
rage, og når kobberets overflade er blevet fri, tager
man en prøve ved hjælp af en liden ske, bryder
prøven i stykker i en skruestikke og danner sig af
bruddets beskaffenhed en mening om kobberets renhed.
Et rødviolet og grovkornet brud viser at kob-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
