Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Patenter. Bekjendtgjørelser fra departementet for det indre - Fremstilling af kobber. Af P. Manhés
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
Patenter.
Tillæg til Teknisk Ugeblad 1884.
beret indeholder oxidul, og kan man da være
forvisset om, at det er frit for forbindelser, hvorfor
man kan skride til oxidulens reduktion til metallisk
kobber. Skulde metallet derimod ikke vise sig rent
nok, må jnan underkaste det en ny oxidering, der
sker ved påny at bringe vinden fra blæsebælgene i
konverteren, og følger oxydationens gang ved
prøve-tagninger; nogle minutter er tilstrækkelige for ved
oxydation at fjerne sidste spor af urenhed. Det
kan hænde, at de sidste gjenværende fremmede
stoffe, som skulle fjernes, ikke er således beskaffede,
at de ved sin oxydation afgive varme nok for at
underholde forbrændingen, hvorfor kobberet skulde
kunne stivne strax ved berøring med vinden.
For at undgå dette indføres med vinden fra
blæsebælgen en liden kvantitet pulveriseret svovl.
Dette svovl, forbrændende i jden smeltede masse, er
tilstrækkeligt til at underholde den nødvendige varme,
idet det forvandles til svovlsyrling, som ikke
mærkeligt hindrer metallernes oxydation, medens luftens
surstof altid i overskud er nærværende ved
processen.
Anvendelsen af kulpulver for at underholde
forbrændingen har også været forsøgt og givet gode
resultater, men svovl er at foretrække, da kul altid
har en betydelig reducerende indvirkning.
Istedetfor svovl og kul have alligevel en række
undersøgelser tilkjendegivet, at mangan, kisel og fosfor
er endnu fordelagtigere at anvende, da de ved sit
surstofs forbindelse med vinden bevirker en
temperatur høi nok, for at skjærsten og råkobber skal
kunne renses i konvertoren eller for at
kobbermalmen skal kunne raffineres. Mangan udvikler ved
luftens surstof en meget høiere varme end svovl og
jern, hvilken høie temperatur altid, da den aldrig
udøver skadelig indflydelse, er fordelagtig til og med
ved rig skjærsten. Alligevel anvendes, altéfter
de behandlende stoffes fattigdom eller natur, kisel
eller fosfor istedetfor mangan, idet operationen i
konvertoren fordrer længere tid, dersom skjærstenen
er fattig, i hvilket tilfælde den ved manganens
oxydering tilveiebragte temperatur enten ikke er
tilstrækkelig, eller også, om man ved at tilsætte
større kvantiteter mangan skulde kunne opnå en
passende høi temperatur, dette skulde have tilfølge
dannelsen et manganrigt tykflydende for operationen
skadeligt slag, hvorhos de uophørlige
manganstil-sætninger skulle afkjøle den smeltede masse. Kisel
og fosfor frembringe ved at anvendes i denne
proces næsten lige høi temperatur, hvilken er
tilstrækkelig høi, for at processen uden vanskelighed skal
kunne fuldbyrdes. De kvantiteter af disse stoffe,
sem behøve at tilsættes, rette sig efter de
behandlede stoffes natur, men er i alle tilfælde meget små,
så at nogle tusindedele er tilstrækkelige.
Anvendelsen af fosfor er dog at foretrække fremfor kisel,
fordi det er simplere og billigere, da letreducible
kiselforbindelser er sjeldne, og kiselsyrer med
jernforbindelser f. ex. ferro-silicium ere kostbare at
fremstille, medens fosforforbindelser, med hvilke man
for en billig pris kan tilvirke jernfosforforbindelser,
anvendelige i dette tilfælde, er ganske almindelige.
Fosfor er således at foretrække både for mangan
og kisel. Mangan, kisel og fosfor kunne på
forskjellig måde blandes i den masse, som skal
behandles. De kunde t. ex. i små dele tilsættes den
smeltede masse, men dette falder ret kostbart ved
anvendelse af mangan og kisel, samt farligt ved
anvendelse af fosfor.
Bedre er det i den smeltede skjærsten,
råkobber eller de malmer, hvoraf de skulle fremstilles,
at indblande sådanne mangan-, kisel- eller
fosforforbindelser, som temmelig let lader sig sønderlemme
og således ved smeltning afgive en vis kvantitet
mangan, kisel eller fosfor. Bedst er det, efter
hvad det har vist sig, at anvende sådant på fosfor,
mangan eller kisel rigt jern, som nu på flere steder
tilvirkes og går i handelen under navn af speiljern
ferromangan, siliciumjern, fosforjern, og lignende. Den
mængde af disse, som behøver at tilsættes, er naturligvis
afhængig af gehalten af mangan, kisel eller fosfor, men
er i alle tilfælde liden, sjelden over nogle hundrededele.
Anvendelsen af disse tilsætninger har også de
fordele, at de medføre jern og kul (som de altid
indeholde) i den masse, som skal behandles,
hvorved også disse stoffe gjennem sin oxydation
bidrager til temperaturforhøielsen. De kunne visseligen
tilsættes, som de er, under processen i konvertoren,
men bedre er det at smelte dem særskilt og siden
tappe dem ind i konvertoren, det være sig ved
operationens begyndelse, eller hellere, når en
Indtrædende lavere temperatur i konvertoren gjør
tilsætningen nødvendig. Alle disse tre stoffe have
desforuden den fordel, at de gjøre anvendelsen af
en foregående svovlforbindelse af ikke svovlholdige
stoffe, t. ex. råkobber for dettes senere behandling
i konvertoren unødig, hvorfor svovlfri råkobber,
som indeholder noget af de tre stoffe, alligevel inden
nogle minutter renses gjennem denne proces. Når
råkobberet er bleven tilstrækkelig renset, står ei
andet tilbage, end at gjøre det smedbart gjennem
reduktion af den deri befindende oxidul. Til den
ende indkastes, efter at slagget er borttaget
(hvorunder blæsebælgen holdes aflukket), gjennem
kon-vertorens åbning nogle skuffer trækul i småstykker,
hvilke bedække metallets yderside. Derpå sættes
vinden på. Kullet udøver ikke alene en kraftig
reducerende indvirkning, men tjener også til anselig
at forhøie temperaturen, hvilket er nødvendigt, forat
kobberet skal kunne holde sig tilstrækkelig varmt
ligetil blæsningens ophør. Man følger reduktionens
gang gjennem prøvetagninger. Når reduktionen
bemærkelig er fremskreden, og kobberet, uden endnu
at være smedbart, begynder at få en blegere farve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
