Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Patenter. Bekjendtgjørelser fra departementet for det indre - Kjødtørringsrum. Af C. Warnecke og M. Meinert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
P a t e 111 e r.
Tillæg til Teknisk Ugeblad 1884.
53
Udvendig, langs den ene side af bygningen, er
der opført en muret vindkanal F, fra hvilken der
med passende mellemrum går sidekanaler v ud tværs
over kjelderen på dennes gulv. I kjælderetagen er
der indrettet tre rækker ophedningskamre H og H1.
Hvert kammer er forsynet med et
ophedningsappa-rat K for luften, som med en kraftig ventilator
drives fra vindkanalen F gjennem kanalerne v ind
i ophedningskamrene. Brændsel og aske m. m.
transporteres ved skinnevogne gjennem kjælderen.
Gjennem "åbningerne r i ophedningskamrenes
hvælvinger trænger den opvarmede atmosfæriske luft op
i selve tørrelokalerne. I disse, der er anbragte
langs bygningens to ydersider, er de før omtalte
kjødstykker ved kroge ophængte på vandrette,
indbyrdes parallele tværstænger, som er befæstede til
lokalernes loft med en indbyrdes afstand af 50-90
cm. Kjødstykkerne er ophængte så tæt ved
hverandre på stængerne, at de for hver stang komme
til at danne en væg, der kun efterlader en
åbning-for oven ved loftet. Mellem hver to sådanne vægge
findes der en række af de førnævnte åbninger r,
således at den varme luft må stige op mellem dem,
hvorefter den udenfor de to vægge passerer ned til
bortledningsåbninger a, som her er anbragte for den
i bygningens ydermure. Åbningerne a er forsynede
med skydedøre til regulering af luftstrømmen. For
at holde insekter borte er der i de nævnte
tørre-lokaler opstillet kar med bomuld, som er fugtet med
svovlkulstof, så at den varme luftstrøm fyldes med
svovlkulstof-dampe. Man må imidlertid holde denne
fordampning af svovlkulstof indenfor visse grændser,
at kjødet ikke skal få afsmag af svovlkulstof.
Temperaturen i tørrelokalerne holdes ved 50 å 60°
Celcius efter den atmosfæriske lufts varme og
fugtighed.
Når den foreløbige tørreproces efter ca. 12 timers
forløb er fuldendt, afspærres åbningerne r, hvorimod
luger h i loftet åbnes til hidføring af lys og luft,
og det tørrede kjød ombyttes derpå med nyt kjød
til tørring. Det på den beskrevne måde foreløbig
tørrede kjød har ved tørringen, som alt nævnt, mistet
40 å 45 pct. vand, men derimod ingen af kjødets
værdifulde bestanddele. Det har endvidere ved
tørringen overtrukket sig med et flere millimeter
læderagtigt lag, der fuldstændig beskytter den indenfor
det værende kjødmasse mod luftens påvirkning.
Den videre tørring kan derfor foretages i det frie
ved passende temperatur og vindforhold uden fare
for, at kjødet skal gå i forrådnelse eller få bismag.
Ved denne tørring mister kjødet i løbet af 2-3
dage efter temperaturforholdene yderligere 33 å 40
pct. af dets oprindelige vandmængde, så at det
færdigt tørrede kjød ialt har mistet en vandmængde,
der beløber sig til 60 pct. af den oprindelige
kjød-mængde. Efter tørringen i det frie pakkes det
tørrede kjød ved hydrauliske presser i ballier, i hvilke
14
det dernærst uden fare kan forsendes og benyttes
som råstof ved fabrikationen af de i det følgende
nævnte kjødpræparater.
Det skal bemærkes, at tørringen ved den hidtil
under troperne anvendte tørremetode alene
tilveie-bringes ved at kjødet udsættes for solstrålernes
påvirkning. På denne måde undgåes imidlertid ikke
en om end kun begyndende kemisk dekomposition
af kjødet, hvilken også giver sig tilkjende ved det
tørrede kjøds særegne vildtagtige bismag.
2. Fremstilling af kjødpulver.
Til denne fabrikation skjæres det på den i det
foregående beskrevne måde tørrede kjød ved hjælp
af passende maskiner i tærninger på omtrent 2 cm.
sidelinie, og disse tærninger underkastes en
tørrings-proces, der af opfinderen kaldes en skarptørring.
Denne foretages i skarptørringsrum D, der er
anlagte i en række midt gjennem den på tegningerne
viste bygning, lodret over den midterste række
luft-ophedningsapparater H1 i kjælderne. Forvæggen i
rummene er af støbejern, og forsynet med et antal
døre, der åbne sig opadtil, og gjennem hvilke
jernpander kunne skydes ind på et jernstativ i
tørre-rummene. Den ophedede luft fra
ophedningsappa-raterne H1 ledes gjennem en kanal og et passende
antal huller i bagvæggen af tørrerummene ind i
disse i nærheden af gulvet. I jernpanderne
anbringes der et 8-10 cm. høit lag af de før nævnte
kjødtærninger.
I skarptørringsrummene D underkastes
kjød-tærningerne en stærk Ophedning til omtrent 100°
C., men dog ikke derover. Ved særegne
termometre, der nå omtrent 1.0 cm. ind i tørrerummene,
iagttages temperaturen i disse. Når
kjødtærnin-gerne efter omtrent 12 timers forløb er omtrent
helt tørrede, udtages de af skarptørringsrummene.
Ved den beskrevne skarptørring har både
kjød-tærningernes vægtfylde og deres struktur forandret
sig, men navnlig den sidste, idet tærningerne efter
tørringen er næsten lige så skjøre og sprøde som
trækul. Pulveriseringen af tærningerne sker først
ved kannalerede, koniske valser og dernæst ved
almindelige kværne. Efter formalingen sigtes og
sorteres kjødpulveret på aldeles lignende måde* som
mel, og den grovere rest formales påny. Under
sigtningen indsuger kjødpulveret atter lidt fugtighed,
således at det færdige pulver kommer til at bestå
af 5 pct. vand, 10 pct. kogsalt og 85 pct. tør
kjød-substans, som igjen består af 92 pct. æggehvide og
8 pct. opløselige stoffer og kjødsalte.
Ved benyttelsen af kjødpulveret røres dette ud
i hedt vand og nydes således med eller uden
tilsætning af kartofler, mel, gemyse m. m.
3. Fremstilling af kjødtavler.
For at lette transport og lagring af
kjødpulveret, kan det ved hydrauliske presser under et
tryk af 3-500 atmosfærer sammenpresses i tavle-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
