Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Patenter. Bekjendtgjørelser fra departementet for det indre - Regnemaskine. Af Königsberger & Co.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
Patenter.
Tillæg til Tekuisk Ugeblad 1884.
at stille og dreie visse med nummere forsynede
hjul,, og i det givne øieblik at forskyve den
maskin-del (schlitten), som bærer registerhjulene.
I tegningen er maskinen seet forfra på fig. l;
en del af maskinen er borttaget for bedre at vise
det indre af mekanismen, flg. 2 er et tværsnit af
maskinen, flg. 3-11 er detaljetegninger.
Størstedelen af maskinens bevægelige dele er
indesluttet i en kasse J., som har en skjævt
nedadgående eller afrundet forside, for at tallene på de
forskjellige hjul kunne blive lettere aflæste, når de
komme tilsyne enten i den øvre række åbningen a
eller i de midtere b eller i de nederste c. Rullen
B har sine lagre i kassens A’s sidevægge og dreies
ved hjælp af sveven C. På denne rulle eller valse
sidde en række af hjul D fast. Enhver af disse
hjul D er i en trediedel af deres periferi forsynet
med radielle indsnit, i hvilke gribe 9 bevægelige
tænder d. Når en eller flere af disse tænder skyves
frem, så gribe disse fremskudte tænder ind i de
mindre tandhjul e, hvilke er stadigt forbundne med
de på valsen F siddende registerhjul (registerrad).
Valsen eller rullen F har lager i glidebroen
(schlitten) H, som kan forskyves uafhængigt af kassen A,
Hjulene D kan man kalde talhjul; de deltage
stedse med valsen J5’s dreining. Når nu den første
af et sådant hjuls tænder d er fremskudt udover
hjulets periferi, så griber denne fremskudte tand i
en af de 10 tænder, som tilhøre det umiddelbart
derunder liggende hjul e og dreier dette omkring i
en til tanden svarende længde. Ethvert
registerhjul består af 3 dele, som rotere samlede med hin
anden; den første del danner tandhjulet e, i hvilket
- som foran bemærket - gribe de fremskudte
tænder af talhjulene Z); den anden del dannes af den
med tænder eller valser forsynede hemmeskive /,
som er noget skilt fra hjulet e.
Den tredie del består af det egentlige registerhjul
JÆ, hvis brede periferi er forsynet med i regelmæssige
afstande stående zifre fra O til 9, således at nullet
befinder sig mellem l og 9. Registerhjulet E bliver
i en hvilkensomhelst stilling fastholdt ved hjælp af
en selvvirkende friktionsindretning. Denne består
i en fjæret arm O (flg. 2), som er trykket imod
skiven f s omkreds. Formen af denne
hemmemeka-nisme kan også forandres til den ved fig. 11
fremstillede. Fjærens styrke overvinder registerhjulets
træghed, men er ikke tilstrækkelig stærk for at
hindre, at dette hjul dreies af talhjulene D.
Dreies registerhjulet E i en tands længde, så
viser sig nummer l i den tilsvarende nederste
åbning c. Når nu istedetfor l tand 2 eller flere af
et talhjuls tænder d blive fremskudt udover dette
hjuls periferi, så bevæges hjulet E tilsvarende
fremad, det vil sige 2 eller flere tænder, og det
tilsvarende ziffer 2 (eller et høiere zifler) viser sig i
åbningen c.
Heraf sees, at de forskjellige talhjul 7)’s
mekaniske funktion består deri, at de dreie
registerhjulene J?~ og at disse samtidigt dreies i en længde,
som er overensstemmende med det tal, som tilhører
de udover periferien af hjulene D ragende tænder.
De på høire hånd liggende første tal- og
registerhjul er for enere, de følgende for tiere, de tredie
for hundreder osv. Mellem hver 2 af talhjulene,
ligger der en om en tap dreibar bevægelig tand /,
som overfører tænderne på den længere fremme
beskrevne måde.
De 9 tænder d af de forskjellige talhjul D
skyves frem eller tilbage af stillehjulene (setzrader) K.
Ethvert stillehjul K sidder lige ved siden af et
talhjul D, men de sidde ikke som disse fast til valsen
B. Ethvert stillehjul bærer på V» af sin omkreds
zifrene O til 9. Ethvert stillehjul K er forsynet
med et håndtag g, ved hjælp af hvilket det dreies
rundt valsen S og bringes til den forønskede
stilling. De forskjellige stillehjul K er også i deres
periferi forsynede med en rulle L, som strækker
sig næsten i 2/s af periferiens længde. Denne rulle
består af 2 dele af samme længde, og som begge
er koncentriske med axen B, men dog dele af
cirkler med forskjellig store radier. Ved det punkt,
hvor begge dele gå over i hinanden, danne de et
slags skjævt plan eller skråplan.
De forskjellige tænder d af talhjulene D have
sidetapper i, flg. 4, som gar i rullen L. Når nu
et stillehjul K stilles, medens det med samme
forbundne talhjul D forbliver rolig, så virker
skråplanet h således på tappen i hos tænderne, at disse
enten skyves frem eller tilbage. Når stillehjulet K
dreies en trediedel af en Omdreining i en retning,
så springe alle tænderne d frem, fordi deres tappe
i samtlige er indtrådt i den del af rullen, som har
den større radius. Dreies hjulet K i den anden
retning, så træder tapperne til tænderne d ind i rullen
med den mindre radius, hvorfor tænderne som en
følge deraf blive trukne tilbage. På samme måde
vil en mindre dreining af hjulet K skyve frem eller
tilbage et mindre antal tænder. De på hjulet K’s
periferi værende tal komme tilsyne det ene efter
det andet i kassen A’s øvre åbninger a og tjene
til at angive tallet af de tænder, som rage ud over
hjulet D’s periferi.
Når altså alle tænder d er tilbagetrukne, så
viser tallet O sig i alle åbninger a, når derimod
samtlige er fremskudte, så kommer zifret 9 frem.
Man siger altså, at hjulene K skulle stilles på O
eller på 9, Sættes et hjul K således, at zifret 2
kommer frem i åbningen a, så betegner det, at 2
tænder d idet tilsvarende tandhjul er fremskudte.
Kommer 4, så er 4 tænder, kommer 7, så er 7
tænder fremskudte.
Vil man nu bevæge et registerhjul E således,
at zifret 2 kommer frem i den tilsvarende midtere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
