Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Patenter. Bekjendtgjørelser fra departementet for det indre - Regnemaskine. Af Königsberger & Co.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Patenter.
Tillæg til Teknisk Ugeblad 1884.
93
åbning 6, så må stillehjulet K^ som befinder sig
ligeoverfor hint registerhjul, dreies så langt, at
zif-ret 2 kommer frem i den øvre åbning a. Når man
derpå dreier valsen j8, så bliver den hele række af
tal- og registerhjul D K dreiet omkring, hvorved de
to tænder d, som bliver fremskudte, gribe ind i det
samme antal tænder i det tilsvarende registerhjuls
del e og dreie registerhjulet en tilsvarende længde
(2 tital), således at zifrene 2 kommer frem i den
midtere åbning.
Skal dette tal 2 fordobles, så behøver man kun
at dreie valsen B engang til, hvorved registerhjulet
E igjen bevæges den samme længde, og tallet 4
kommer frem i åbningen 5. På denne måde kan
man gjøre et hvilkensomhelst antal additioner til
ethvert beløb For at trække fra behøver man kun
at dreie valsen S den omvendte vei, således at
de fremstående tænder på hjulet D bevæge
registerhjulet E tilbage. Multiplikation er kun en slags
addition, og manipulationen bliver i det væsentlige
den samme, kun er en nedenfor nærmere beskrevet
manipulation nødvendig, når multiplikator overstiger
enerne. Denne manipulation består deri, at alle
registerhjulene E rykkes tilhøire et decimalsted for
hundrede og 2 for tusinde osv. I denne hensigt
sidde registerhjulene E på glidebroen eller
skyverne H.
Nu skal den indretning beskrives, ved hjælp af
hvilke hjulene E holdes i ro i enhver stilling, samt
indretningen til overføring af tierne.
Hemmeindretningen består aftap /&, som kan f j ære
sig, og som i et radialt indsnit i ethvert af
talhju-lene D’s venstre side ligger diagonalt ligeoverfor
den midtere af de 9 tænder d. Den ved siden af
liggende del af den indre periferi af det nærmeste
stillehjul K er forsynet med 10 fordybninger l, og
tappen k befinder sig i stadig berøring med denne
del af hjulet K. Dreies hjulet K, så bevæger
tappen k sig over et tilsvarende antal fordybninger
/. Skyves l eller 2 eller 9 tænder frem i hjulet
D, så går tappen k ind i den 1ste, 2den eller 9de
fordybning i hjulet K. På denne måde holdes
stillehjulet K i den forønskede stilling sammen med det
tilhørende talhjul D, således at et par af disse hjul
ser ud og virker som et eneste dobbelthjul.
Tierne blive overførte ved hjælp af de lange, i
tapper dreibare tænder J. Af disse er der 2 for
ethvert tal- og stillehjul D K dog med undtagelse
af enerhjulet Disse tænder I sidde på talhjulene
D’s arme, en på hver ende af den foran beskrevne
tandrække d. En fjær m er for hver af tænderne
I således i forbindelse med disse, at den trykker
dem ind i de i denne hensigt i hjulene D anbragte
åbne indsnit (flg. l og 6).
Hver tand I springer frem udover periferien
af hjulet D, og den yderste ende skyves i det givne
øieblik til venstre for at bevæge det til venstre
24
nærmest liggende hjul E. Forskyvningen til siden
af tænderne I sker ved hjælp af en sky ver (flg. 3,
4 og 7), som er forsynet med et halvcirkelformigt
hoved n og med et halvcirkelformigt fremspring på
siden eller en såkaldet ribbe O. Skyveren M
ligger i en passende styring og omfatter ved sin
centrale udboring valsen F, på hvilken registerhjulene
E sidde. Skyveren er heldende således, at
forlængelsen af dens længdeaxe støder sammen med
valsen S (flg. 3). De laveste dele af skyveren M
løbe sammen i en spids, og ved enhver hel
Omdreining af det tilsvarende og ved siden liggende
registerhjul E komme de i berørelse med et fremspring
p (flg. 3) som befinder sig på den indre periferi af
nævnte registerhjul. Denne anordning har tilfølge,
at, når valsen B dreies, og tallet af de zifre, der
skulle adderes til, eller som er multiplikatorer,
overstiger 9 enheder, fremspringet p da kommer i
berørelse med den skråt tilløbende del af den med
ener-registerhjulet forbundne sky ver M og sky ver
denne opad således, at den springer frem i retning
af valsen B, hvilket er fremstillet i flg. 3 med
punkterede linier.
Derpå træffer enertalhjulets tand I sideribben
O på skyveren M og bevæger sig til venstre om
denne, hvorved den griber ind i en tand på
tandhjulet e af det nærmest til venstre liggende
registerhjul, og dreier dette en tand videre frem, således
at tierne blive overførte på denne måde. Skyverne
har da udført sit arbeide og må igjen skyves
tilbage i sit oprindelige leie. Dette sker ved hjælp
af den på det ligeoverfor liggende talhjul D anbragte
hævarm eller excentrik g, hvis funktion let forståes
af flg. 3.
Naturligen er operationen den samme, når
overføring skal ske fra tiere til hundrede, fra hundrede
til tusinde osv.
Skyverne M holdes i deres frem- eller
tilbage-skudte stilling af en liden friktionstap, som fjærer
sig (flg. 3).
Når registerhjulene er bevægede bort fra
nulstillingen, og en ny addition eller anden regning
skal foretages, så er det nødvendigt at bringe dem
tilbage til nul igjen.
I denne hensigt er valsen F anordnet således,
at den kan dreies ved hjælp af en vingeformet
vrider JV, som sidder på dens yderste ende. Valsen
er forsynet med en række radiale ribber r (flg. 4),
som kunne gribe ind i tilsvarende ribber i det hule
nav på registerhjulet. Valsen F trykkes til venstre
ved hjælp af en spiralfjær t og bliver formedelst
et på kassen A siddende ringformigt skråplan O,
imod hvilket vingevrideren N ligger an, bevæget
så langt tilhøire, at ribbene r, r komme i berørelse
med ribbene 8, og lade hjulene E deltage i valsen
F’s dreining. Når vingevrideren N’s kant slipper
ind i skråplanet O’s indsnit, så skyves valsen ^ til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
