Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Patenter. Bekjendtgjørelser fra departementet for det indre - Regnemaskine. Af Königsberger & Co.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
Patenter.
Tillæg til Teknisk Ugeblad 1884.
venstre af fjæren t, og registerhjulene kunne dreie
sig frit. Når disse imidlertid ikke stå på nul, så
bringer dreiningen af vingevrideren JV ribbene r3 i
forbindelse med hinanden og tvinger registerhjulene
tilbage til nul.
For ved addition, subtraktion og multiplikation
at kunne tælle antallet af omdreininger af tal- eller
registerhjulene D K og for ved division at kunne
angive kvotienten, er der anbragt en række af små
cylindre eller cylindriske tapper P. Disse cylindre
have på deres omkreds zifrene fra O-9, og hver
cylinder tilhører et tal- og stillehjul D K samt sidder
på en liden axel E. På denne axels indre ende
sidder et skyvehjul S, med hvilket en krum sky
ve-klo T (flg. 3 og 5) kommer i berørelse ved enhver
Omdreining af valsen B. Skyvekloen glider i en
passende styring og føres tilbage hver gang af
fjæren tv. Den bevæges fremad ved hjælp af
hæv-armen F, hvis anden øvre ende er i berørelse med
en på valsen B siddende exentrik W (flg. 3 og 5).
For hver gang, som valsen B dreier sig, skyves
styrekloen T frem af exentrikken og bevæger derved
skyvehjulet S en tand frem. Med skyvehjulet S
dreier sig den med samme på en axel siddende
cylinder P.
Skyvehjulet S er imidlertid således konstrueret,
at det mangler.l tand, og at det således, når det
har gjort 9 tiendedele af en Omdreining, ikke kan
påvirkes af styrekloen T. Denne anordning står i
et vist forhold til antal af tænder hos talhjulene D
og registerhjulene E, hvilke begge kun tælle til 9.
Cylinderne P holdes- i deres midlertidige stillinger
af friktionsfjæren x. Cylinderne P have foran
riflede hinder, ved hjælp af hvilke enhver enkelt
cylinder kan føres tilbage til O; dog kan man også
dreie en eller alle cylinderne P tilbage ved hjælp
af en forskydbar tandstang X’, - som griber ind
i de løse drivhjul y på axlen E, - og et
tandsegment Y samt en liden svev. Denne sidder på den
samme valse som tandsegmentet Y, men på udsiden
af kassen A. Tandstangen X’ forlader ikke hjulene
y, disse have dog en tand eller tap s (flg. 2 og 3),
som på et punkt af omdreiningen kommer i
berørelse med tænderne a’ på valsen E og dreier denne
og med den cylinderen P tilbage til nul.
Er imidlertid alle cylinderne P stillede på nul,
så gribe tænderne # a’ ikke i hinanden, og
tand-stangen X’s bevægelse bliver uden virkning. Når
altså en del af cylinderne ikke længere står på O,
så kunne disse ved en dreining tilhøire af sveven
Z føres tilbage til nul uden derved at forandre
stillingen af de allerede på nul stående cylindere. Som
tidligere omtalt, er de forskjellige registerhjul E, e,
/, valsen F,, cylinderen P og tandstangen X’ osv.
anbragte på en glidebro fi, som kan forskyves i
retning af sin længdeaxe. Denne glidebro forskyves
ved multiplikation, når multiplikator er flerzifret
og ligeledes i visse tilfælde ved division.
Glide-broen H glider i en svaleformet udskjæring eller
spor b’ og fastholdes ved vægtarmen J.’ og f j
ær-spærrestiften c’, som lægger sig ind i kassen A ’s
tilsvarende huller, i en hvilkensomhelst stilling.
Sveven (7, ved hjælp af hvilken tal- og
stillevalsen B dreies, har i midten et led og trykkes
udad ved dreining med det ydre led, medens dette
led under hvile ligger i udskjæringen B’. Sveven
dreier et tandhjul C", som griber ind i det på valsen
B siddende tandhjul D’ (flg. 5).
Vil man regne med arithenometer, så sætter
man først alle med zifre forsynede hjul K og E
ligesom også cylinderen P på nul og stiller sveven
C i udskjæringen B’.
Ved addition stiller man talhjulene K således,
at det første tal, som skal adderes, kommer frem
i åbningerne a på kassen A. Derpå dreier man
sveven engang tilvenstre eller nedad i retning af
den på kassen tilhøire ved ordet «add» (flg. 1)
stående pil.
Denne dreining bevirker også en dreining af
registerhjulet E og lader disse vise de samme tal i
de midtere åbninger b, som der er at se i de øvre
åbninger a. Derpå stilles talhjulene K således, at
de i de øvre åbninger a vise det andet tal, som
skal adderes, hvorpå sveven dreies som forhen;
registerhjulene dreie sig som følge heraf på samme
måde, og summen af begge tal kommer frem i
åbningen b.
Således vedbliver man videre, indtil at alle de
tal, som skulde adderes, indsættes det ene efter
det andet i de øvre åbninger a og ved dreining af
sveven tilvenstre er bragte ned til det tal, som står
1 de midtere åbninger b.
Vil man f. ex. addere 12 og 250 så dreier man
det nærmest tilhøire stående hjul K (enerhjulet) 2
Afsatser videre frem, det vil sige så langt, at tallet
2 kommer tilsyne i den nærmest tilhøire stående
åbning a. Derpå stiller man det andet hjul K
(tierhjulet) således, at tallet l kommer tilsyne i den
tilsvarende åbning a. Herpå dreier man sveven C
tilvenstre således, at tallet 12 viser sig i den
midtere række &, hvorpå det første, andet og tredie
(ener, tier og hundrede) hjul K stilles således, at
tallet 250 kommer frem i åbningerne a, og sveven
C dreiet en gang tilvenstre, hvorefter summen af
begge tal 262 viser sig i de midtere åbninger b,
idet det nærmest tilhøire liggende registerhjul 2,
det næste 6 og det f elgen ie 2 af satse l omgange
fremdreiedes.
Ved subtraktion er operationen naturligen netop
den modsatte. Man stiller først alle hjul K og E
samt cylinderen P på nul. Derpå stiller man
hjulene K således, at minuenden kommer frem i de
øvre åbninger a og dreier sveven C tilvenstre netop
som ved addition, hvilket har tilfølge, at minuenden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
