Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 2.
TEKNISK UGEBLAD.
Indhold: Femogtyveårs jubileum. - Tekniske nyheder:
Patenter i 1887. - Ulykkesforsikringsselskabet «Sigyn«. - Sjelden
virkning af et skud. - Fra Skiens formandskabs ordfører. - Central-
stationer for buelys. - Sadi Carnot, den franske republiks præsident.
- Thymol som reagens for koniferin og træstof. - Bog- og
bladnyt. -
Femogtyveårs jubileum.
står endnu fremdeles ligeoverfor uløste
spørgsmål af den betydeligste rækkevidde for vor
industri og teknik og således for hele landets økonomi,
næ-ringsveienes ophjælp. Det kan imidlertid nu ikke
vare længe, inden disse opgaver får sin endelige
løsning - den eneste hjælp til at komme ud af vort nu
værende økonomiske uføre. Vi tænker her på en
virkelig med de praktiske formål for øie gjennemført
organisationaf departementet for de
offentlige arbeider og på oprettelsen af en
tidsmæssig teknisk høiskole. Til disse formål
trænges der imidlertid personligheder. Om vi end
ikke har nogen rigdom på sådanne, så har vi dog
Skåret efter fotografi af Szacinski. |
illllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllJlllllllUl
enkelte mænd der vilde være en lige stor
akvi-sition som chef for departementet for de offentlige
arbeider, som de vilde være som direktør for den
tekniske høiskole. Men det er vanskeligt for os
teknikere at få klargjort ikke alene vor berettigelse
til at komme i betragtning ved besættelsen af
sådanne stillinger men endog den absolute
nødvendighed af, at sådanne stillinger besættes med dygtige
fagmænd. Det er kun ved hver jubelfest, der
gives os anledning til at hævde den betydning,
standen har for samfundet, og hvad dette skylder
den enkelte for nidkjær og dygtig virken. Det er
os derfor idag en glæde at bringe to af vor stands
hædersmænd frem for offentligheden i billede og
omtale.
Hakon Olaf Christian Torp. Det er nu 25 år
siden distriktsingeniør Torp blev ansat som
baneingeniør ved Kongsvingerbanen. Han er født 1838,
gjennemgik Oarlsruhe polyt. Institut fra 1856 til
1859, hvorefter han ved sin hjemkomst fik
ansættelse som ingeniørassistent ved anlægget af
Kongsvingerbanen og siden ved
Hamar-Elve-rumbanen. Efter Kongsvingerbanens åbning for
drift overtog han 1ste januar 1863 stillingen
som baneingeniør ved denne, hvilken post han
indehavde indtil den forandrede ordning af vore
jernbaners administration i 1883, da han forfremmedes
til distriktsingeniør i 1ste trafikdistrikt, der foruden
Skåret efter fotografi af Rude. |
lllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllHIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIll
Kongsvingerbanen omfatter begge Smålensbanerne.
Torp har indlagt sig stor fortjeneste af sin
virksomhed ved Kongsvingerbanen, idet det er faldt
i hans lod på denne bane at ombygge ikke mindre
end 15 større og mindre træbroer med ialt 66 spand
til jernbroer med en bekostning af nær l million
kroner.
At udføre sådanne arbeider under en jernbanes
drift uden at bringe forstyrrelse i den regelmæssige
trafik og uden uheld er ingen let opgave. Men
Torp er det lykkedes at løse denne på en
påskjøn-nelsesværdig måde, idet ikke et eneste tog har
været stoppet eller forsinket på grund af nævnte
arbeider.
Blandt disse må da særlig nævnes ombygningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
