Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
TEKNISK UGEBLAD.
12te jan. 1888
af den betydelige bro over Glommen ved Petsund,
der var forbundet med mange vanskeligheder. Ikke
alene broens størrelse, men flødningsforholdene og
byggegrundens beskaffenhed krævede stor
forsigtighed og teknisk indsigt for at arbeidet skulde gå
godt og sikkert.
Mangen søvnløs nat kostede dette arbeide Torp.
Kun den, der har havt med sådanne arbeider at
gjøre, forstår ret at bedømme deres værd. Når
alting går godt ties der stille. Lokomotiv og vogne
ruller den samme vei som før; og få eller ingen
ved, at angst og uro er den mands lod nat og dag,
hvem det hele og store ansvar påhviler.
Det skal her også nævnes, at Torp i væsentlig
grad har medvirket ved at få en heldig
konstruktion af vore for fjernelse af snehindringer byggede
sneploge, siden hvis anskaffelse togene kun
undtagelsesvis og da på grund af utilstrækkeligt antal
ploge har måttet stoppe.
Torp var med blandt stifterne af Ingeniør- &
Arkitektforeningen, af hvis «organ» han har været
redaktør, ligesom foreningens formandspost har
været ham betroet. Han er nu medlem af
redaktionskomitéen for «Teknisk Ugeblad», og af
foreningernes repræsentantskab.
I diskussionen om vore jernbaners sporvidde
har han taget virksom del, idet han ivrigt har
for-fegtet normalsporets berettigelse også under vore
forhold.
Spørgsmålet om oprettelse af en teknisk
høiskole hertillands har i Torp havt en varm talsmand
såvel inden vore tekniske foreninger som i
dagspressen.
Da linierne
Charlottenberg-Gøteborg-Stockholm i 1871 blev endelig sat i forbindelse,
dekoreredes han med Wasaordenen.
Torp kan glæde sig ved at have sine mange
underordnedes udelte agtelse og hengivenhed.
De har derfor benyttet anledningen til
nytårsdag at tilstille ham en gave bestående i tvende
malerier samt en adresse som udtryk derfor og for
det inderlige ønske om, at han snart må blive
helbredet af den sygdom, hvoraf han nu i længere
tid har lidt, så de snart måtte få se ham i
virksomhed blandt sig igjen.
Maskiningeniør Lauritz Elfred Hoff er født
1833 i Laurvig. Som ganske ungt menneske kom
han til Belgien for at studere ingeniørvidenskaben
ved école des mines et des arts et manufactures i
Ltittich. Efterat have taget examen ved denne
læreanstalt i 1854 tilbragte han endnu nogle år i
Ltittich som tegner og konstruktør ved et
derværende mekanisk værksted, hvorefter han kom hjem
og var i 1858 assistent ved en papirfabrik, men
blev snart efter - i 1859 - ansat ved de norske
iernbaneanlæg og derpå, den 1ste januar 1863, som
ingeniørassistent og to år senere som maskiningeniør
ved Norsk Hoved- og Kongs vingerjernbane, i hvis
tjeneste han siden har stået og nu den 1ste ds.
feirede sit 25-års jubilæum.
Den virksomhed, der ved vore jernbaner er
henlagt under de afdelingschefer, der benævnes
maskiningeniører, omfatter, som man ved, driften og
vedligeholdelsen af det rullende materiel. Det store
publikum, der som bekjendt tror, at bestyrelsen af
en jernbane er en meget enkel og ligefrem sag,
tror jo også, at når man har kjøbt et passende
antal lokomotiver og vogne, behøver man kun at fyre
og smøre for at kunne bruge dein uafbrudt, indtil
de engang i en fjern fremtid som helt udslidte må
erstattes med nye. De der tænker slig, skulde
imidlertid få en anden mening, om de kunde få en
udsigt over alt det arbeide, som maskiningeniør
Hoff nu kan se tilbage på som udført ved
maskinafdelingen i de forløbne år til vedligeholdelse af
det oprindelig anskaffede materiel og til supplering
af samme med nyt for at imødekomme den voxende
trafik.
Da Hovedbanen blev anlagt i en tid, da
jernbanevæsenet var forholdsvis lidet udviklet og
ganske ukjendt hos os, måtte også de
forbedringer og forandringer af det rullende materiel,
som den almindelige udvikling og vore tildels
særegne trafikforhold påkrævede, blive meget større
ved Hovedbanen end ved de senere byggede baner,
hvor man kunde tage de vundne erfaringer til
indtægt, og de arbeider, som Hoff i denne henseende
har forestået, er tilsammenlagt meget betydelige.
Ligesom Kongsvingerbanens maskinafdeling
stadig har været administreret underet med
Hovedbanens, er også den samme branche ved
Smålens-banen, siden dennes åbning for drift, bleven
forenet med Hovedbanens, og det herved betydelig
øgede administrationsarbeide har derfor i de senere
år beslaglagt Hoffs arbeidskraft i høi grad.
Her har man imidlertid atter en af disse
særsyn, et af disse huller i administrationen, som vi
så ofte finder under vore endnu i faglig retning
uorganiserede forhold. Medens Hoff faktisk er
1ste trafikdistrikts maskiningeniør, så står der i
statskalenderen kun prikker for dennes navn,
medens man må lede op Hoff under Hovedbanen.
Og her møder da det endnu forunderligere, at denne
mand kun er opført med en gage af kr. 3696
medens den normerede gage (med alderstillæg) i de
betydelig mindre 2det og 4de distr. udgjør resp. kr. 4 800
og 4200 for de der fungerende betydelig yngre
funktionærer. Har departementet for de offentlige
arbeider den rigtige forståelse af dette misforhold?
Udenfor sin virksomhed ved jernbanen er
maskiningeniør Hoff vel kjendt i vor ingeniørverden.
Han er mangeårigt medlem af Den polytekniske
forening og har tidligere udviklet adskillig
fortjenstfuld virksomhed der. Specielt må nævnes hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
