Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 2.
TEKNISK UGEBLAD.
mangeårige deltagelse i redaktionen af
«Polyteknisk Tidsskrift», der gjennem tiderne har modtaget
mange betydelige bidrag fra lians hånd.
I den skandinaviske forening af
jernbanefunktionærer, jernvågsmannasållskapet, er Hoff medlem
af den norske styrelsesafdeling.
Med sine mangesidige og grundige kundskaber
forener L. E. Hoff en sjelden nobel karakter og
et elskværdigt væsen, der har skaffet ham
særdeles mange venner og gjort ham overmåde afholdt
af sine mange underordnede.
Ved sit 25 års jubilæum som funktionær ved
Hovedbanen sidstleden 1ste januar blev han
komplimenteret af maskinafdelingens personale, der som
et tegn på sin erkjendtlighed overrakte ham et
kaffeservice af sølv.
Tekniske nyheder.
j8 Patenter i 1887. I 1887 blev til patentkommissionen
indleveret 442 ansøgninger om patent. Af disse var 146 fra
indlændinger og 296 fra udlændinger. Der blev afslået 46
bevilget 238, medens resten henstod uafgjorte ved årets
slutning. Der blev ialt i 1887 udfærdiget 417 patenter.
Ulykkesforsikringsselskabet. <Sigyn».
Bogbinderpersonalet i Bergs dampbogbinderi - ialt 43 personer -
har tegnet forsikring mod ulykkestilfælde i «Sigyn*.
n. Sjelden virkning af et skud. I anledning vor notis
med denne overskrift i <Tekn. Ugebl.» for 1ste decbr. ifjor
beder hr. stenbrudseier W. Werner os om at oplyse, at hans
stenbrydere allerede i 1884 ved hans stenbrud
«Wilhelms-berg> i Lier med et skud udsprængte en hel granitblok på
ca. 800 m3 indhold altså ca. 2100 tons vægt. Skuddet var
ladet med 12,5 kg. krudt.
Fra Skiens formandskabs ordfører. Som formand
i byggekomitéen giver jeg mig den ære at meddele, at der
er indkommet 14 konkurrancetegninger til ny kirke for Skien
nemlig:
1. Mærket: «Pas>, bestående af 6 blade tegninger.
2. - <Håb», - .c 6 - -
3. - «Luther», - « 6 - -
4. - «0m alle lys i verden slukkes ud, lystanken
lever dog; thi den er Gud». Ibsen.
6 blade tegninger.
5. - «Excelsior», bestående af 8 blade tegninger.
6. - «Agon>, - « 6 – -
7. - «>, bestående af 4 blade
tegninger.
8. - «>, bestående af 5 blade
tegninger.
9. - «Aehto>, bestående af 7 blade tegninger.
10. - «Vaar», - « 4 -
11. - «La vérité», - « 4 - -
12. - cl / \ j », bestående af 6 blade
\/n 1 f"P V tegninger.
13. Mærket: «Paris>, bestående af 2 blade tegninger.
14. - «Jeschuah» - « 6 - -
Med alle fulgte også overslag og beskrivelse samt en
forseglet konvolut.
Skien d. 7de januar. 1888. Paul Koht.
Centralstationer for buelys. Efter direktør Bryns
reiseberetning hidsættes idag følgende:
De første af disse anlagdes i årene 1876 og 1877 i de
forenede Stater og er senere voxede overordentligt raskt
både i størrelse og antal, således at der nu knapt findes en
eneste, selv nokså liden by derover, uden at den har sin
elektriske buelyscentralstation. I Europa derimod findes der
sågodtsom intet tilsvarende til disse; de yderst få anlæg, som
findes, er meget små og ubetydelige.
De amerikanske centralstationer tilhører overalt særskilte
aktieselskaber, der er dannede i vedkommende byer; ikke
sjelden findes der endog i samme by flere kompanier, der har
delt territoriet mellem sig, eller som konkurrerer med
hinanden. Det overveiende største antal af lamperne anvendes
til gadebelysningen, kun et forholdsvis mindre antal lamper
finder anvendelse i større butiklokaler, restaurationer og andre
store lokaler. Meget hyppig leier butikeieren nogle
buelamper til ophængning i gaden udenfor sit lokale for at drage
opmærksomheden hen på dette, og i de større forretningsgader
bidrager disse privat leiede lamper betydelig til den brillante
oplysning i gaderne.
I de større byer brænder i regelen lamperne den hele nat
alle da^e i året; i de mindre byer derimod slukkes i regelen
en del eller alle lamper efter midnat, samt når der er
måneskin.
De almindeligst anvendte lysstyrker af lamperne er
nominelt 2 000 lys. Sammenlignet med europæiske opgaver over
lysstyrker er dog disse 2000 lys i regelen ikke mere end ca.
l 200 tyske normallys.
I gaderne sættes disse lamper på ca* 6 meter høie
jernstolper, og anbringes fast på toppen af disse, således at
de folk, der daglig skal tilse lamperne, pudse dem og
indsætte kulspidser, må klatre op for at kunne udføre sit arbeide.
Kun på nogle yderst få steder er lampen anbragt således på
stolpen, at den for rengjørings skyld kan heises ned.
Som regel er der, hvor ikke kvartalerne er overordentlig
store, anbragt en buelampe ved hvert gadekryds, hvorved som
oftest afstanden mellem dem bliver ca. 70 å 80 meter. I de
til gadekrydset stødende 4 gader indspares i regelen 6 å 10
almindelige gaslygter, hvorved er at mærke, at der af
buelamperne leveres en mange gange så stor lysmængde. Skjønt
lyset fra buelamperne bliver temmelig ujævnt fordelt på grund
af den store afstand mellem dem, så er dog
gjennemsnitsind-trykket af lys i de af buelamper oplyste gader så stort, at
man ved at gå fra en af disse til en sidegade, hvor endnu
gasen er bibeholdt, får indtryk af, at der er mørkt og
ubehageligt.
I de første år, da man begyndte med anvendelse af
buelamper, oprettedes ofte høie tårne, i hvis top der blev ophængt
flere buelamper af stor lysstyrke, for på denne måde at kunne
belyse et større distrikt. Der skal således findes flere små-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
