Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 4.
TEKNISK UGEBLAD.
13
Indhold: Figurerne ved Universitetets gavlfelt. Hr. arkitekt
Due. - Moderne gasbrændere. (Slutning). -
Foreningsefterretninger. – Tekniske nyheder: fndførelse af elektrisk lys. -
Oin afbøininger i lydstrålernes retning:, som i visse tilfælde kan gjøre
lydsignaler tilsøs uvirksomme. Norsk Patentblad no. 16 med
planche LXXI-LXXVT. -
Figurerne til Universitetets gavlfelt.
(Af H. M. Schirmer).
"et er i og for sig en begivenhed, at et gavlfelt
erholder sit plastiske udstyr her i landet.
Såvidt mig bekjendt, har man kun et eneste
sted gjort tilsprang til det før, og det er længe
siden, det var ved Bergens toldbodbygning i
Dansketiden, ud mod Vågen. Men der rak man ikke læn
gere, end til at sætte frem de rå klæberstensblokke,
således, som de endnu står. Skulperede blev de
aldrig. Og det er kun en grov men velformet
renæssancebygning, og det er kun et våbenskjold med
løveholdere i relief, der skulde pryde gavlfeltet.
Universitetets hovedgavl, med søiler og anter,
er en græsk portikus i ren stil. Den er direkte
formet efter den fineste bygning der er levnet i det
fornemme Athen, den er formet i Erechtaions billede.
Ligheden er kun i formen, men det er formen,
der er det afgjørende i de plastiske kunster, skulptur
og arkitektur. Den er ikke udført af finkornet hvidt
marmor fra Pentelikos, men af grovkornet rød granit
fra Grefsenåsen. Dens fine ornamentik er derfor ikke
meislet i materialet selv, det lod sig ikke gjøre,
men leveret af en zinkstøber i Berlin. Hellerikke
står den på Akropolis, skjønt somme påstår, at
den hviler på en klippe. Andre mener, kanske
med større ret, at den hviler på opskyllet land.
Men vakker er den ialfald. Den er det fineste og
mest gjennemførte stykke arkitektur, vi besidder
her i staden, og den er formet korrekt i alle
enkeltheder.
Når denne portikus derfor skal fuldføres,
derved, at dens gavlfelt skal erholde sit plastiske
udstyr, er det selvfølgeligt en pligt lige over for
værket selv, at også det plastiske udstyr bliver korrekt,
og det er herom jeg vil tillade mig et par ord.
Da Skeibrok skulde gå iværk med sine figurer,
af hvilke modellerne nu skal være færdige til to,
talte vi sammen om sagen, og til min overraskelse
meddelte han mig da, at han var nødt til at udføre
sine figurer kun i høit relief, fordi gavlfeltets dybde
ikke var tilstrækkelig for runde figurer, en
fremgangsmåde, der ikke findes fulgt, ved noget eneste
græsk gavlfelt. De var altid, for så vidt de havde
figurligt udstyr, fyldte med fritstående runde figurer,
der stilledes ind i gavlfeltet.
Ved nærmere eftersyn viste det sig nu, at vort
gavlfelt ikke er beregnet for figurlig udsmykning,
idet man har sat tympanon1 ets granitblokke i flugt
med arkitrav og fris, istedetfor at stille dem så
langt tilbage, at der blev plads for runde figurer,
og formet den overliggende gesims herefter. Man
tænkte sig formodentlig ikke dengang muligheden af,
at et plastisk udstyr nogensinde skulde komme til
udførelse.
Af dette forhold under opførelsen af gavlen
er man nu ifærd med at trække konsekvensen, på
den overmåde uheldige maner, at man tvinger
billedhuggeren til at udføre sine figurer i relief, ikke
som rundt, fritstående arbeide, altså i strid med
stilen, istedetfor at trække den eneste forsvarlige
konsekvens, der påbyder at flytte tympanon’et
tilbage, og omforme den overliggende gesims, således
at det plastiske udstyr kan blive korrekt og gjøre
sin fulde virkning.
Det er særdeles ilde, at man ikke bringer et
så væsentligt forhold på det rene, og ordner sig
herefter forinden man skrider til det betydelige
værk, at give et gavlfelt af denne udstrækning dets
plastiske udstyr, thi fortsættes kan arbeidet ikke
på den vei man nu har betrådt, med mindre man
med åbne øine vil lade en offentlig bygning
maltraktere på den uheldigste og uforsvarligste måde.
Hr. arkitekt Due.
der slap det ud! Og’ jeg som følte mig
overbevist om, at det var foreningens værdighed,
der lå Dem så på hjertet, at De ikke kunde være
med på en fremgangsmåde, som brød med den
traditionelle. Bare sag og saglige hensyn! Således
deklamerede De dog i debatten, hr. Due, ikke sandt ?
I Deres smukke opsats i forrige nummer af
Ugebladet heder det nu: - - «Og end mindre
kunde jeg tilegne mig den overbevisning, at
foreningen af denne grund burde antage sig
anbefalingen af hr. Nissens valg som foreningsanliggende.
Derfor stemte jeg mod forslaget».
Rejektionerne gjør sig selv!
J eg agter forøvrigt ikke at betale med samme
mynt, som den De udgir for ægte vare. De kalder det jo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
