Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 4.
TEKNISK UGEBLAD.
15
og* som kun vilde sætte den ældre gasbelysning i
et altfor slet lys vilde vi nemlig betegne som uhyre,
og jo mere man øger på, desto større tilsnigelse <
ligger der i udsagnet, og desto mere vil man efter
vor formening skade gasværket. Anbring en
para-boloidisk reflektor bag en ældre brænder, og inål
lysstyrken, og man vil sikkerlig finde ud, at de
ældre brændere er betydelig mere gasbesparende
end de moderne regenerativbrændere, men dette
vilde være den samme tilsnigelse, som man nu
anvender til skade for de ældre brændere, der dog
har det beståendes ret. Gn anden fordel, som de
moderne lamper har, er den, at de på den mest
direkte, made kaster did, hvor man behøver det.
Det samme kan man imidlertid opnå ved at
anbringe reflektorer over de ældre brændere, og det
bør her bemærkes, at de reflektorer man således !
anbragte kunde være bedre end de matte flader,
som tildels reflekterer [lyset nedad i de moderne ;
brændere. Når man hertil lægger, et de moderne :
brændere er meget kostbare, og - som vi tror - i
mere udsat for at fortæres, da gasflammen her |
direkte opvarmer den hele brænder, så er det et ’
stort spørgsmål, om ikke vindingen gar op i spin- i
dingen. Det er imidlertid at håbe, at disse bræn- ’
dere snart vil blive billigere, og det kunde da bi- ;
drage til, at brugen af dem vil stille sig gunstigere
i økonomisk henseende, end vi ovenfor - i sand- j
hedens medfør - har troet at burde sætte dem i j
forhold til de ældre brændere, der vistnok under j
mange omstændigheder vil hævde sin plads. j
Der er imidlertid andre hensyn end de økono- |
"iniske, som bør tages, når man skal vælge den for hvert
sted mest passende brænder. Vi tænker her på de l
sanitære hensyn der vistnok af elektrikerne og skrupu- \
løse mennesker er bleven tillagt en altfor stor be- j
tydning, men som alligevel i enkelte tilfælde bør !
tillægges nogen vægt, som f. ex. ved belysning af j
sygehuse og beboelsesrum. Mange skylder på j
gasen, når der indtræder en høi temperatur eller j
kvalm luft i et rum, medens man retteligen
bør kaste skylden over på den i vore bygninger
ofte forekommende mangelfulde ventilation. De
moderne brændere tager imidlertid brådden af
denne beskyldning, idet de foruden at give et
roligt og hvidt lys, tillige frembringer mindre varme
end de ældre brændere, fordi
forbrændingsprodukterne afkjøles af den luft, der føres til brænderen,
og fordi der er let adgang til, - ved hjælp af rør
- at bringe gasens forbrændingsprodukter -
væsentlig bestående af vanddampe og kulsyre - ud
af vore beboelsesværelser, samtidig som man ved
hensigtsmæssig anbragte åbninger på ovennævnte
rør kan bidrage til, at de af åndedrættet kommende
gasarter - væsentlig bestående af kulsyre og
kvælstof, der ikke kunne underholde åndedrættet, og som
virker skadelig derved, at de forringer den
procentvise surstofmængde i luften - kunne suges ud i
fri luft ved hjælp af forbrændingsprodukternes
stig-kraft. Foruden at bevirke en bedre ventilation,
og at formindske temperaturen i beboelsesrum etc.,
så kan regenerativbrænderne ikke lettelig forårsage
ildebrand, fordi flammen i disse er tæt omsluttet
af en glasklokke, og fordi forbrændingsprodukterne
enten er betydelig afkjølet, når de forlader
brænderen, eller fuldstændig indesluttede i rør, dersom
de fores ud i fri luft. På grund af alle disse
fordele, der i mange tilfælde kommer vel med, må vi
på det bedste anbefale brugen af regenerativbrændere
for gas, uagtet vi tror, at man ikke på langt nær
vil opnå den økonomiske gevinst, som man har
forespeilet os, og som blandt andet har fået en
støtte i attest fra - som man skulde tro -
sagkyndig autoritet.
Til Veiledning for publikum er det imidlertid
af høieste vigtighed at få en rigtig besvarelse af
spørgsmålet? Vi har ovenfor fremhævet de to
hovedhensyn, nemlig de økonomiske og sanitære,
der her er at tage. I værksteder og fabriker, hvor
det gjælder om at få et så fordelt lys som mulig,
tror vi, at Meurlin’s brændere eller snitbrændere i
almindelighed vil være passende, medens
rundbrænderne, og de moderne brændere uden bortførelse af
forbrændingsprodukterne passer godt der, hvor man
har en god ventilation, medens regenerativbrændere
med bortførelse af forbrændingsprodukterne vil
bidrage til en bedre ventilation, og således egne sig
fortrinlig til brug på de steder, hvor ventilationen
er mislig. Der er imidlertid så mange hensyn at
tage ved valget af brændere, at man vistnok gjør
klogest i at henvende sig til erfarne gasingeniører
for at få et fornuftigt råd. For de som nærmere
vil studere disse spørgsmål, vil vi henvise til
gasværkets udstilling af forskjellige brændere, hvor
man af hr. ingeniør Svendsen - der har megen
erfaring i disse sager - med aldrig svigtende
Velvillie får nøiagtig og pålidelig Veiledning ved valget
af brændere. Lux.
Foreningsefterretninger.
Ingeniør- & arkitektforeningen. Møde fredag den 30te
december 1887. Arkitekt Schirmer holdt foredrag om og
foreviste tegninger kedkommende Kjøbenhavnerudstillingen
1888 specielt hvad den norske frøudstilling angår. Efter
forslag1 af ingeniør Vogt henstilledes det til bestyrelsen at
under overveielse istandbringelsen af en årlig fortegnelse over
foreningens medlemmer med angivelse af alder, studiested,
ansættelse o. s. v.
Månedsforsamling 6te januar 1888. Der
indvo-teredes ingeniørerne Beichmaun, R. Syberg, Leif Nilsen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
