Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
TEKNISK UGEBLAD.
26de jan. 1888
D. Knudsen, Kristiania og ingeniør Wahlstrøm, Labro
træsliberi. Bestyrelsen anmodedes om at overbringe hr. ingeniør
H. Torp foreningens lykønskning i anledning af hans 25-årige
jubilæum og tak for hans virksomhed i foreningen. Arkitekt
Furst fremsatte forslag om indsendelse af andragende til
regjeringen om at der gives foreningen anledning til at udtale
sig, forinden valg1 af nye prisdommere for regjeringsbygningen
foregik, hvilket forslag enstemmig besluttedes oversendt
arkitektgruppen til hurtigst behandling og afgivelse af indstilling.
Møde den 13de januar 1888. Tilstede 32
medlemmer. Arkitektgruppens indstilling i anledning af arkitekt
Furst’s i forrige møde fremsatte forslag behandledes. Efter
en livlig diskussion om, hvorvidt foreningen skulde tage
noget skridt i sagens anledning, blev dette vedtaget mod l
stemme. Derefter vedtoges arkitekternes udkast til
henvendelse mod 7 stemmer. I diskussionen deltog d’hrr, formanden,
arkitekt Due og ingeniør Vogt, der talte mod henvendelsen
og d’hrr. Nissen, Munthe, Lekve, A. Schirmer, Fleischer,
Nordan, Talen og Roshauw der dels forsvarede arkitekternes
udkast og tildels foreslog dette ændret således, at det kun
af foreningen blev oversendt departementet med anbefaling.
Den polytekniske forening. I møde den 20de december
1887 tilstede 50 medlemmer og 2 gjæster. Der indvoteredes
arkitekt Victor N o r d a n, arkitekt E i n a r Smid t og
ingeniør Thomas B røn l und. Professor Vogt holdt foredrag
om verdens guld-, sølv- og kobberproduktion.
l møde den 10de januar tilstede 30 medlemmer. Der
indvoteredes kaptein i generalstaben Ho Herman n,
bryggerimester von der P l a n i t z og ingeniør J e n s e n. Dr. R e u s c h
holdt foredrag over bergbygning, ertser og nyttige mineraler
på kysten mellem Bergen og Stavanger.
I møde den 1.7de januar tilstede 28 medlemmer. Der
indvoteredes løitnant Ed. Hjort h, Statens veivæsen.
Forst-mester Scheen holdt foredrag om trælasthandel og
tømmerpriser. Derefter diskussion.
I møde den 24de januar tilstede 52 medlemmer og l
gjæst. Der indvoteredes lir. rørhandler R.eisiger. Hr.
ingeniør L e eg a ar d holdt foredrag om regler til
bestemmelse af søeus støclkraft og om disse reglers anvendelse i
havneby gi i ing. Derefter diskussion.
Tekniske nyheder.
n. Indførelse af elektrisk lys. Direktionen for Akers
mek. værksted har besluttet at indføre elektrisk lys på dette
etablissement. Som bekjendt, kjøbte værkstedet for en tid
siden en større part i Elektrisk Bureau, der er den største
virksomhed i dette fag her i landet. Akers mek. værksted
er således bleven interesseret i udbredelsen af elektrisk lys,
og det tagne skridt anser vi for at have en vidtrækkende
betydning, især da gasprisen her i Kristiania ikke er
betydelig nedsat; dersom det sker herefter, kan det muligens
komme forsent.
Om afbøininger i lydstrålernes retning, som i
visse tilfælde kan gjøre lydsignaler tilsøs
uvirksomme. H. Fizeau har forelagt videnskabernes akademi
i Paris nogle bemærkninger herom i anledning af de jevnlig!
ind trættende søulykker ved sammenstød m ellem skibe, der
har været udstyrede med alle slags sikriugsmidler og bl. a.
også har havt kraftige lydapparater, som sirener, dampfløiter
o. s. v. Disse lydapparater, som i mange tilfælde er til stor
nytte, kan undertiden svigte.
Lydens hastighed i luften er, som bekjendt, proportional
med J/’\ _|_ at, hvor a - 0,00866 er luftens udvidelseskoeffi
cient, t dens temperatur. Heraf følger at lydens hastighed
voxer omtrent 0,00183 X 333 m. for hver grad, den opvarmes.
Indtræffer det nu, at havets overflade har en temperatur,
der er høiere end middeltemperaturen i de ovenover værende
luftlag, vil temperaturen i disse være forholdsvis hurtigt
aftagende opefter indtil en vis høide. Dette vil hyppigst kunne
indtræffe om natten, men vil også jevnligt kunne ske om
dagen i tåget veir.
| Ved sådanne leiligheder, ved hvilke man netop vil være
i foranlediget til at benytte lydsignaler, må
ternperaturfor-i skjellen og den derved fremkaldte forskjel i lydhastigheden
l nødvendigt bringe de lydstråler, der i nærheden af havets
\ overflade under almindelige forhold vilde gå vandret, til at
i afbøies opad. Medens nemlig den del af lydens bølgeflade,
j der går tæt over vandet, på grund af den høiere temperatur
: vil gå hurtigst, vil de høiere gående dele efterhånden blivr
. mere og mere tilbage. Heraf bliver følgen, at bølgefladen
l istedetfor som ved konstant temperatur at udbrede sig i
lod-| ret stilling over havfladen, udbreder sig i heldende stilling,
j idet de nederste dele får et stadig voxende forspring for de
j øverste. Herved vil lydstrålerne o: de retninger, i hvilke
l lyden forplantes, også forandres, idet forplagtningsretningen
j til enhver er vinkelret på bølgefladen. Bølgefladens voxende
! hældning må derfor have til følge, at lydstrålerne rettes
be-! staudig mere opad, så at de i nogen afstand, hvor lyden under
\ almindelige forhold med lethed vilde kunne høres, kan gå
| uhørte hen over et skib.
Fizeau har for det tilfælde, at temperaturen i luften af
; tager 1/io° for hver meters stigning i høide, beregnet, hvor
i høit en oprindelig vandret lydstråle hæver sig i forskjellige
j afstande fra udgangspunktet:
i Afstand .... 100, 250, 500, 750, 1000 m.
; Lydstrålens høide . 0,9 5,7 22,9 51,5 91,6 «
Der kan sikkert ofte, i hvert fald indenfor begrænsede
j områder, indtræffe betydeligt større temperaturfald end Vto°
pr. meter, så at lydstrålen kan blive betydeligt mere afbøiet.
Det eneste middel, man har til at afværge følgerne heraf, er
at anbringe såvel lydgiveren som den, der skal høre lyden,
så høit som muligt.
Virkninger analoge med de her omtalte, må fremkomme
på grund af vinden. Dens hastighed er voxende opefter,
indtil en vis høide. En lydbølge, der går imod vinden, vil
på hvert sted have en hastighed i forhold til jord- eller
vandoverfladen, der er hastigheden i luften minus vindens
hastighed samme sted. Lyden vil altså i det tilfælde gå hurtigst
nærmest jorden, og ly d strålen bøies derfor ligesom før opad.
For en lydstråle, der gar med vinden, vil det omvendte ske;
den vil bøies nedad; der samles altså fra de høiere lag
lydbølger, soin kastes tilbage fra jordoverfladen. Derved
forklares det, at lyden høres langt bedre med vinden end mod
vinden. (T. f. Ph. & Oh.).
Rettelser.
1 l artikelen «Moderne gasbrændere» i forrige nummer har
| der side 10 i tabellen indsneget sig følgende trykfeil:
! Gasforbruget pr. time for brænderen J. No. 3 står an-
givet til 420, skal være 320 liter, og lysstyrken for brænderen
J. No. 7 i horisontal retning står angivet til 176, der skal
være 166 normallys.
Kristiania. Det Steenske Bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
