Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 7.
TEKNISK UGEBLAD.
27
detaljer, beskrivelser og overslag for det hele anlægs
vedkommende og desforuden de fornødne tegninger og beskrivelser,
til nrararbeidets udførelse samt specificeret overslag over de
hertil fornødne omkostninger (!) med andre ord et projekt så
detaljeret udarbeidet, at det om ønskes gjerne kan benyttes
og udføres af hvilkensomhelst anden end forfatteren; det var
sandelig en god slump kostbare arbeider, som den ærede
byggekomité der agter at komme i besiddelse af og det til
og med gratis! Programmet stiller nemlig ingen godtgjørelse
i udsigt for det bedste projekt, formentlig på basis af,
at man er vandt ved at få anbud gratis; men i det
foreliggende tilfælde er der ikke tale om anbud af den slags, som
man med nogen berettigelse kan vente at erholde uden
betaling, her foreligger meget mere en almindelig konkurrance
om udkast til et ventilations-varmeanlæg, hvor, efter
programmet at dømme, et fuldkomment arrangement er hovedsag og
Sammes kostende bisag. Men er det en konkurrance i den
almindelige betydning, så bør også de for sådanne nu alminde-
ligt anerkjendte regler komme til anvendelse; alle parter vil
hermed være bedst tjent, og skal man tillade sig at henlede
den ærede byggekomiteés opmærksomhed på en i «T. U.» no.
6 d. år refereret henvendelse fra den norske Ing.- &
Arkt.-forening til den norske Håndværks- og Industriforening i en
lignende anledning.
Endelig skal man tillade sig at forespørge, hveiu der
skal bedømme de muligvis indkomne forslag? De for
sanbudet* opstillede betingelser forudsætter et vidtløftigt og
kostbart anlæg, der kræver megen specialfaglig indsigt og
erfaring ikke alene hos anbyderen men også, og ikke mindst,
hos den, der skal bedømme udkastene og selvfølgelig er det
et spørgsmål af største betydning for anbyderen, hvorvidt han
har garanti for, at hans konkurrancearbeider får en sagkyndig
bedømmelse eller ikke, det er vel derfor ikke noget ubilligt
forlangende, at man først og fremst får dette spørgsmål bragt
på det rene, forinden man giver sig ikast med et så
vidtløftigt arbeide. r.
Erechteion, Universitetsportalen og - hr. H. M. Schirmer.
Hr. Schirmer slipper ikke s å let fra det. Det må vises
ham alvorligt, at det ikke går an at udkaste løse
beskyldninger, og når de så tilbagevises, da at affærdige det hele
med et par overlegent klingende ord og - nye beskyldninger.
Jeg har vist, at alle hr. S. påstande vare urigtige - og
hvad tror man så han svarer? Han imødegår intet af hvad
jeg har sagt, men udtaler ikke desto mindre, at «den
personlige, saglige kyndighedsprøve, som De benytter leiligheden
til at aflægge, turde ellers være mindre vel skikket til at
styrke tilliden til Deres komité >. Det er det hele. Dermed
skal jeg være «abgeblitzt»!
Foruden at være formand i den nævnte komité, (hvis
formands navn hr. S. er for stor til at vide eller erkyndige
sig om) har jeg den ære at være lærer i kunsthistorie ved
vort Universitet. (Ja hr. S. ved formodentlig i sin Olymp
heller ikke, hvem dette er, derfor sætter jeg mit navn under
denne artikel). Min stilling som sådan tillader mig ikke at
modtage hr. S. beskyldning.
Et er at feile, det er menneskeligt og passerer
universitetslærere såvelsom andre mennesker, men et andet er at
ville afvise andres påstande ved angivelser, «der ikke ere
skikkede til at styrke tilliden». Det vilde være utilladeligt
for en universitetslærer, og en insinuation herom kan og vil
jeg ikke tåle.
Jeg må derfor uleilige hr. S. med at bede ham stige ned
fra sin piedestal og gjøre grei rede for, hvad der i hin
«kyndighedsprøve» - som kun skulde tjene til at vise hr.
S.’s mangel på kyndighed - er «mindre skikket til at styrke
tilliden* til komitéen eller mig. Jeg svarer for
rigtig-tigheden af ethvert af mine ord ihin
«kyndigheds-prøve». (For komitéens »kvalifikationer* skal den selv i
sin tid svare fuldkommen fyldestgjørende, derfor behøver hr.
S. ikke at ængste sig).
Jeg skal hjelpe hr. S. et stykke på gled. Hr. 8. har
formodentlig nu seet lidt nærmere på Erechteion i dets
nuværende tilstand (et par fotografier er jo dertil tilstrækkelig),
og fundet, at jeg har ret i, at der ikke findes nogen bevaret
gavl og aldrig har fundets nogen porticus med anter, der
kunde tjene til derefter «direkte> at «forme* vor porticus,
siden han intet har havt at svare. Men jeg sagde i min
forrige opsats: «Jeg ved godt, hvad det er, hr. S. har hørt
om en lighed mellem noget ved vore Universitetsbygninger
og Erechteion og har misforstået og rørt sammen». Nu, da
jeg må fordre en redegjørelse af ham, er det også min pligt
at forklare ham, hvad jeg dermed mente.
Der er fra Erechteions vestside en v æ g, eller rigtigere
overdelen af en v æ g, der har fire halv søiler i væggen. Fra
denne væg har Universitetets arkitekt hentet visse motiver
til sin porticus. Han har tænkt sig selve vægkvadrene borte,
forlænget væg-anterne tilbage (man erindre, at jeg til mit
udtryk i forrige artikel: «Erechteion har ingen anter»
til-føiede: «Murfremspring i flugt med» [fristående] «søiler» (-
væg-anter har det naturligvis -) således har arkitekten
forvandlet halvsøilerne til fritstående søiler, på disses arkitrav
har han sat en gavl af egen konstruktion, men vistnok
forskjellig fra den, der engang må have kronet hin væg; endelig
har han sløifet den nedre væg under halvsøilevæggen og sat
en trappe umiddelbart foran søilerne. Denne smule lighed,
der er tilbage, forsvinder så næsten ganske derved, at de små
dimensioner på det lille E. hos os er forvandlede til store,
hvorved det hele indtryk forandres. Dette er det, hr. S.
tillader sig at kalde, at »Universitets porticus er direkte
formet e f ter» Erechteion!!
Nu har hr. S. alt, hvad jeg har at sige. Nu får han
være så god, uden omsvøb og dikkedarer at påvise, hvad det
er, der er «mindre skikket til at styrke tilliden > til komitéen
eller mig. Indtil dette er skeet, indtil han har påvist feilene
enten i mine påstande om reliefers og halvfigurers existence
i græske gavle eller i min påstand om universitetsportikens
forhold til Erechteion, simpelt og ligefrem, uden alle
storladne fagter, må han finde sig i, at jeg
karakteriserer hans optræden som løs og uvederheftig og
fastholder, at hans påstande alle ere urigtige fra
først til sidst.
Kristiania d. Ilte februar 1888.
L. Dietrichsen.
I Erechteions billede.
(Af H. M. Schirmer).
Den meget lærde formand i «komitéen for Univertitetets
kunstneriske udsmykning», hvis navn er mig ubekjendt, har,
blandt meget andet særligt taget mig det ilde op, at jeg-
har udtalt den sandhed, at Universitetets portikus er formet
i Erechteions billede*. Efter den østre portikus, naturligvis.
Når man fremsætter den udtalelse, at en gjenstand er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
