Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
TEKNISK UGEBLAD.
16de febr. 1888
formet i en andens billede, så har dette, efter vanlig
sprogbrug den betydning, at der er et direkte afledet forhold
tilstede. Men det insinuerer ingenlunde en fotografisk
afspei-ling, en kun håndværksmæssig kopi.
Det står skrevet til og med i Bibelen, at mennesket er
skabt i Guds billede, hvoraf dog vei neppe nogen fornuftigt
tænkende mand vil tage foranledning til den påstand, at alle
mennesker er nøiagtige gjenparter af Vorherre, vi følte os da
ikke bunden i taknemmelighed til Michel Angelos kraftige
ånd, for dens frembringelse af et billede af høiere art, og en
komparation i dette forhold turde derhos være beheftet med
væsentligt større hindringer, end en komparation mellem
Erechteion og Universitetets portikus.
«Intet menneske ved med sikkerhed, hvorledes de
forsvundne gavl er fra Erechteion har seet ud> meddeler
bemeldte formand.
Fuldkommen rigtig, forsåvidt ingen i de seneste
århundreder levende har seet Erechteion i sin fulde opretstående
tilstand, da Erechteion som bekjendt er og længe har været
en ruin. Men det er rekonstrueret efter endnu opretstående
dele og forefundne fragmenter, af specialkyndige mænd, af
Stuart og Revett, af Inwood, af Muller, af Schinkel selv -
og yidstnok af adskillige flere, af Tetaz t. ex. - den samme
Schinkel, der har formet vore Universitetsbygninger og den
her omhandlede portikus, og alle disse rekonstruktioner falder
sammen i gavlspørgsmålet.
Når jeg derfor har benyttet det udtryk, at Universitetets
portikus er formet i Erechteions billede, da sigter dette
selvfølgelig til det rekonstruerede Erechteion, som man kjender, ikke
til det, som man ikke kjender, derom kan dog vel ialfald ingen
fagmand være i tvivl, såsom man ikke vel kan forme i et
billede, som man ikke kjender, og afledningen ved Universitetets
portikus er her umiskjendelige led for led.
Man behøver blot at gå ind på Universitetsbibliotheket,
tage Stuart og Revett’s plancher og sammenligne, så vil man
komme til fuld klarhed i så henseende.
At det ved Universitetsts portikus har passet i den arki-
tektonske anordning at skyde anterne frem, istedetfor, som
ved Erechteion at lade dem ligge tilbage med kun svagt
fremspring foran murfladen, og istedet at stille søiler også
på flankerne, er i denne forbindelse en biting, som alene d en
kan fæste sig ved og ville slå kyndighedskapital af, lige over
for en almindelig karakteristik, der sidder i uret, som skal
søges dækket, eller «har misforstået og rørt sammen», som
bemeldte formand så yderst smagfuldt har udtrykt sig
ligeoverfor mig.
Forøvrigt har man ved Erechteions vestre front ganske
samme anordning, som hos os, men søilerne er her, som
bekjendt, kun blændede.
Hvad der forståes ved græske gavlfigurer, vil enhver
kunne få indtryk af og besked om ved at gå op i
Skulpturmuseet, og tage i øiesyn de afstøbninger af gavlfigurer fra
Partenon og fra Aegina, som der forefindes.
Den tale bemeldte formand fører om en skulperet fris i
relief er ørkesløs, såsom her aldeles ikke er tale om
frisskul-pering, der altid var og måtte være i relief, forsåvidt de ikke
udgjorde specielt belastede dele, men om gavlfigurer. Det er
at tale udenfor sagen.
Bemeldte formand anfører også exempler på centaurer,
der er skårne over på mitten, og enkelte figurer, der til
fuld-stændiggjørelse af grupper indimellem andre er behandlet i
relief, samt et exempel fra en liden tempel lignende
magasinbygning i Olympia, der har havt basreliefer i sin gavl.
Det er vist altsammen meget rigtigt, men jeg forstår
ikke hvad der skal opnåes eller opklares i nærværende
forbindelse ved at servere al denne hakkemad.
Bemeldte formand beklager, at jeg ikke til korrigering af
de daværende forhold var <bestaltet aviskritiker i Olympia*.
En høflighed er den anden værd. Jeg må til ^jengjæld
beklage, at der for nærværende ikke er nogen lærestol ledig
i Abdera. Jeg vilde ellers finde mig forpligtet til at virke
for bemeldte formands kaldelse did. Han viser sig efter
åndsgaver og tænkesæt at være i umiskjendelig slægt med
indvånerne af hin celebre stad.
Foreningsefterretninger.
Ingeniør- & arkitektforeningen. Månedsforsamling fredag
den 10de februar. Der indvoteredes ingeniørerne F. Owren,
Nereng og C. Nørbech, Kristiania. Ing. Beichmann foreviste
og forklarede et af ham konstrueret redningsapparat for
ildebrandstilfælde.
Den polytekniske forening, I møde den 7de februar
tilstede 27 medlemmer. Der indvoteredes: Ingeniør Georg
Lekve, Frognerkilens fabrik; bryggerimester Georg
Christiansen, Aktiebryggeriet; grosserer Fred. Christensen;
chemiker dr. Se hib b y e, Skien; ingeniør Olaf Lenschow.
Stipendiat dr. Otto holdt foredrag om brændevin og dets
forurensninger.
I møde den 14de februar tilstede 20 medlemmer. Der
indvoteredes: Chemiker dr. Vigo Drewsen. Stipendiat
dr. Otto fortsatte sit foredrag om brændevin og dets
for-urensninger.
Årsberetning for Bergens tekniske forening fra
generalforsamling til generalforsamling eller fra 15de februar 1887
til 9de februar 1888.
I generalforsamlingen gjenvalgtes den gamle bestyrelse
bestående af d’hrr, ingeniørerne W. Neumann, J. K. Gill og
Krogh.
Fra nedsatte komitéer.
Komitéen af 29de marts 1886 til eventuel revision
af den foreslåede bygningslov for Bergen, bestående
af d’hrr, arkitekt Faye, bygmester Gulliksen, stadskonduktør
v. d. Lippe og smedemester Flood underrettes i skrivelse af
4de juli 1887 bestyrelsen om, at den har formået sagfører A.
Gjermo til uden godtgjørelse velvillig at fungere som
sekretær ved komitéens forhandlinger. Forøvrigt har komitéen
besluttet at udsætte sagens videre behandling, indtil
lovforslaget af 15de marts 1886, der ved bygningskomrnissionens
bemærkninger er indsendt til departementet, er returneret
derfra. Komitéen af 6te december 1886 - d’hrr, ingeniører
Sontum, Thoresen og Gill - til fremlæggelse af forslag til
motiveret udtalelse angående det offentlige
anbudsvæsen foranledigede den under 24de og 27de oktober
1887 stedfundne diskussion om det offentlige anbudsvæsen der
udmundede i en henvendelse til arbeidsdepartementet dateret
28de s. m. I februar md. refererede formanden skrivelse fra
teknikernes understøttelsesforening i Kristiania
med anmodning til bestyrelsen at bistå understøttelsesforenin-
gen i dens bestræbelse for at vinde almen udbredelse blandt
landets teknikere I oktober 1887 afholdtes diskussionsmøde
i anledning indkomne forslag fra førnævnte komité af 6te
december 1886 om henvendelse til arbeidsdepartementet
angående forholde ved vort anbudsvæsen. Man
besluttede i anledning veivæsenets indbydelser til anbud sådan
henvendelse til departementet, hvor den tekniske forenings
standpunkt i denne sag blev detaljeret fremholdt.
Den 28de november optoges maskinistloven til
fornyet behandling.
Direktør Berner gjorde rede for lovens stilling. Refererede
foreningens forslag sammenholdt med det af
Kristi.’riafor-eningerne opstillede, på bergensforslaget væsentlig byggede,
udkast, hvorpå skredes til postvis gjennemgåelse og diskusion.
Den 5te december fortsattes diskusionen, efterat begge
forslag til brug som manuskript for medlemmerne forelå
trykt, hinanden paralelle.
Den 12te december afsluttedes behandlingen af loven,
der blev givet nogle mindre væsentlige ændringer fra dens
oprindelige form.
Ingeniør Fasting stillede følgende forslag, der enstemmig
vedtoges: «Foreningen anmoder storthingsmand Berner om
at foretage de fornødne skridt til fremme af deres i møde af
12te december endelig vedtagne udkast til maskinistlov».
Det endelige udkast blev trykt i et antal af 200 expl.,
til mulig uddeling i Storthinget.
Foreningen bemyndigede bestyrelsen til hurtigst at
oversende forsvarsdepartementet det endelig vedtagne udkast med
fornødne oplysninger. Bestyrelsens skrivelse til departementet
i denne anledning expederedes under 31te december.
___________ (Forts.).
Tekniske nyheder.
Kirkekonkurrancen i Skien. Ifølge meddelelse er
følgende projekter til ny kirke for Skien af
bedømmelses-komitéen præmierede:
1. «Excelsior», udarbeidet af hr. stud. arch. Finn Knudsenr
er tildelt 1ste præmie, kr. l 200.
2. «Pas», udarbeidet af assistent ved Trondhjems domkirkes
restaurationsarbeider, hr. arkitekt Alf Ho få und, er tildelt
2den præmie, kr. 800.
Komitéens indberetning om konkurrancen og dens
udfald skal blive offentliggjort i vort næste no.
Det biieenske Bogtrykt eri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
