Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 10.
TEKNISK UG E B L A D.
37
Indhold: Departementet for de offentlige arbeider - Lidt om
laftebygninger. - Foreningsefterretninger. - Planche XII-
XVI. - Patentbeskrivelser: Kuglesprøite af T. Nordenfeldt. -
Ildslukningsbombe af A. Benzon. -Fremstilling af ichtyolsulfosyrerne
og deres salte af R. Schroter. - Kalkkarbonatholdige fosforiter af J.
Cox. - Forbedringer i måden at behandle vegetabilske stoffe af T. (r.
Young og J. Pettigren. - Maskine for hugning af flisaffald af O. Peder
sen. - Forbedret kuglesprøite af T. Nordenfeldt. -Forbedret kammer
-ladningsmekanisrne af T. Nordenfeldt. - Luftrensende ventilationsovn
af H. J. Nielsen. - Bagerovn af J. L. W. Olsen. - Repetergevær med
baglademekanisnie af T. Bjerknæs. - Veiemaskine af E. Wblner. -
Hvælvkapper af Stenstrup og B. Råven. – Varme- og
desinfektions-apparat af L. Guhring og W. Kohrer. - Chamotte kalorifer af C. Trape.
- Slagtrommel af P. A. Waller. -
Departementet for de offentlige arbeider.
departementet for de offentlige arbeider har nu
byttet chef, idet statsråd Astrup på
begjæ-ring og af politiske hensyn blev entlediget den 17de
februar og nu er efterfulgt af premierløitnant i
Trondhjemske brigade Oscar Jacobsen, der siden
1878 har været amtsingeniør i Hedemarken.
Det vil erindres, hvordan de tekniske og
industridrivende stænder i sin tid ihærdigt arbeidede
for oprettelsen af et departement for de offentlige
arbeider, og at resultatet blev dets oprettelse ved
kgl. resolution af 30te juli 1885, samt at statsråd
Astrup den Bdie august næstefter overtog dets
bestyrelse. Vort blad udtalte dengang bl. a.
«Det er selvfølgelig med tilfredshed, at den
tekniske stand hilser oprettelsen af et
departement for de offentlige arbeider.
Men hvad der er ligeså vigtigt som
departementets oprettelse, det er dets indre udstyr med
arbeidende, kyndige kræfter. Det er vor
ufravigelige formening, at dette departement, hvis det på
nogen måde skal gjøre nytte for sig og skal kunne
opretholde sin autoritet ligeoverfor de institutioner,
som nu er henlagt under det, gjennemgående må
være besat med dygtige, kundskabsrige fagmænd.
Først og fremst må expeditionssekretærerne være
teknikere.
Det giver os noget håb, at det er en mand
fra praktisk bedrift, som er sat til chef for dette
departement, og som skal organisere det».
Når vi nu ser tilbage på de resultater for stan-
den og de tekniske interesser, som er opnåede ved
det nye departement, da tror vi, at alle fagmænd
vil være enige om, at de kun er sådanne, som
lige godt kunde være nåede gjennem det tidligere
Indredepartement. Den organisation af
Arbeids-departementet, som skulde kunnet forskaffe sagerne
en faglig behandling under dette er ikke kommen
istand.
Men så længe ikke en sådan omorganisation
af arbejdsdepartementet blir gjennemført, kan ikke
i dets arbeide bli frugtbart og det vil fra teknikernes
i side ikke blive omfattet med nogen særlig Sympathi
j eller interesse.
Det er derfor med adskillig spænding, at
landets teknikere og industridrivende har imødeseet
den nu stedfundne udnævnelse af ny chef for dette
departement. Vi tør ikke stille noget horoskop for
den nye, sågodtsom aldeles ukjendte statsråds virke
til teknikens fremgang hos os. Hans held vil ganske
bero på hans evner, og om han magter at fri sig
for sideinteresser til sit egentlige fag - det
militære - for udelukkende at ofre sig for landets
produktive og økonomiske vel. Vi havde i denne
henseende følt os anderledes trygge, om en
fremragende mand fra det praktiske produktive arbeides
felt eller en kjendt og dygtig tekniker i en
fremtrædende administativ stilling var blevet overdraget
den ansvarsfulde departementschefsstilling. Det
skulde glæde os, om fremtiden vilde vise, at vor
ængstelse var ugrundet.
Lidt om laftebygninger.
(Af bygmester
At vore laftehuse efterhånden synker såmeget
og de deraf følgende ulemper ved bordklædnin- j
ger og panelinger, stolper og strækfiske, murpiber !
og brandmure, døre og vinduer, indvendigt betræk j
m. m. m., deri har den hos os almindelig brugte j
laftemåde stor skyld. Denne laftemåde er som be- j
kjendt, at man «medhugger» stokkene, efterhvert som j
de indlægges i væggen. Medhugget udhuler man !
noget mere end ryggen på den underliggende stok j
kræver, fordi det er omtrent umuligt med det almin- j
delige lafteværktøi at gjøre udhulingen sådan, at
stokkene allesteds passer nøiagtigt sammen.
Stokkene blir derfor liggende bare på medhuggets
yderkanter, og da disse er noget skarpe, tørrer de mere
sammen end stokken forøvrigt, ligesom de under en
D. Jensen).
større tyngde også trykkes noget sammen. Er
medhugget noget stort, gaber det såmeget over
ryggen det hviler på, at der under tyngden og
tørringen finder en glidning sted, der blir såmeget større
da medhuggets kanter er udsat for at sprænges
noget ud. Alt dette gjør at bygningen efterhånden
synker meget sammen. For større og tungt
belastede bygninger, der uhindret får synke, kan
vistnok indtil halve synkningen skrives på denne
lafte-mådes regning.
En anden stor ulempe, man har af denne
laftemåde er - da man ikke kan få synkemon nok alle
steder - at væggen hænges noget op og derfor blir utæt
og glissen. Disse vægge er også vanskelige at få
tættede. Ikke sjeldent driver man tjæredrev i med-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
