- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 6te Årgang. 1888 /
38

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

38

TEKNISK UGEBLAD.

8de marts 1888

farene, men derved skamferes medhuggets kanter,
og da der ingen bund er for drevet, kan man ikke
få dette arbeide gjort ordentligt. Når bygningen
tørrer og - som det næsten altid er med større
bygninger - hænger sig noget op i bordklædning
og lign., så falder tjæredrevet væk og væggen blir
da så meget utættere, da man ved drivningen har
afstumpet medhuggets kanter betydelig. Skal disse
vægge holde sig nogenlunde tætte, må man både
lægge tilstrækkeligt af et tættemateriale inde i
medhugget under oplaftningen og senere kline i
medfarene med et passende hjælpemateriale.

Endnu nok en stor ulempe har lafternåden, og
det er at væggene blir lidet stabile. Hvem har
ikke set en ældre laf te væg - ja den behøver samen
ikke at blive gammel før det kan mærkes -, der
har slåt bukler på sig snart ud snart ind, snart
høiere oppe snart længere nede på væggen. Hvad
kommer vel det af? Har væggen ikke været
util-børligt tungt belastet for materialet, kommer det
af laftemåden. I dette tilfælde kommer det af, at
de enkelte stokkes understøttelsespunkter ikke i
horisotal retning ligger lige langt fra deres
tværsnits tyngdepunkter, og at disse tyngdepunkter ikke
ligger i samme vertikal; eller med andre ord:
med-huggene ligger ikke nøiagtigt i midten af
vægtykkelsen, og medhuggenes midte ligger ikke nøiagtigt
i lod over hinanden opigjennem hele væggen. Og
dette er omtrent uundgåeligt ved denne laftemåde.
Har man gode og rette materialier og øvede
omhyggelige arbeidere, kan jo de største
uregelmæssigheder her undgåes, men der skal i .denne Fig. l.
henseende ikke store unøiagtigheder til
før stabiliteten svækkes betydelig. Værst f
blir det på de steder, hvor en større
tyngde samler sig på et enkelt punkt
af væggen t. ex. ved tagstolstolper og
lign. Har man ikke adgang til at sætte
strækfiske på en væg der særlig lider
af de nævnte feil, står man næsten
op-råd. Fig. l viser en sådan væg i snit.
En linje a-b trukken gjennem
medhuggenes midtpunkter, viser hvordan væggen
under tyngdens påvirkning vil forskyde sig,
hvorved stabiliteten fortvæk blir mindre
og mindre. Af medfarenes vexlende
størrelse kan man også på forhånd se,
hvordan væggen vil forskyde sig. For store
og for små medhug svækker også
stabiliteten i væggen.

Denne laftemåde burde på grund af
sine feil - meget stor synkning,
vanskelighed ved at holde tæt og meget liden
stabilitet - ikke bruges til større
bygninger, og hvor en større tyngde skal
hvile på væggene.

En langt bedre laftemåde har man

a i

i firskåren laft uden medhug. Synkningen blir her
ikke nær så stor og stabiliteten meget større.
Begge disse fordele kommer af at stokkene får hele
vægtykkelsen sorn liggeflade. Drivning med
tjæredrev gjør disse vægge meget tætte. En mangel er
det dog, at man ofte bruger løsfjær i pløiningen,
hvorved indtrængende vand kan blive stående inde
i pløiefuren og rådne væggen. Denne laftemåde
bruges dog sjelden undtagen ved plankebygninger.

Også vore navforbindelser lider af væsentlige
mangler. De almindelig brugte som kammenavet,
sinkenavet og krydsnavet, har alle den feil at de
ikke binder stokken i dens fulde høide, men kun
stokkens hals. Derved har stokken adgang til at
vride sig i væggen, hvorved denne blir både utæt
og mindre stabil.

Også en anden feil har disse nav, og det er,
at deres indvendige vertikale sider er direkte
gjen-nemgående, hvilket gjør at navet blir meget utæt
når tømmeret tørrer sammen, og så får man den
bekjendte træk i krogene.

Laftehuse bruges som bekjendt i stor
udstrækning hos os. Både på landet og i en stor del af
de mindre byer bruges de, foruden som almindelige
landbrugsbygninger, private forretnings- og
våningshuse, også som kommunale bygninger: kirker, skoler,
sygehuse m. fl. og offentlige bygninger, som
embedsboliger, forvarings- og forretningslokaler af mange
slags. Denne byggemåde har således en stor be-.
tydning hos os. Fremfor murbygning har den jo
den fordel at være langt billigere i anlæg, og er
anerkjendt for at afgive sunde og behagelige
opholdsrum, da materialet har liden ledningsevne for kulde
og varme. Skal imidlertid denne sidstnævnte fordel
som den vigtigste opnåes, gjælder det om at
sam-menføie materialet på en måde, der gir huset den
største vedvarende tæthed og stabilitet.

I ældre tider da husene oftest byggedes små
og lave, kunde almindelig medhuglaft nok på en måde
være tjenlig; men til de krav vor tid stiller både
til rumstørrelse og udstyr, passer denne laftemåde
lidet. Den er simpelthen forældet, Den udføres
den dag idag på samme måde som for århundreder
tilbage. Når denne laftemåde desuagtet trods sine
store mangler endnu næsten bestandig bruges, og
det endog til de største træbygninger, så kommer
dette vel af, at den falder billigere og er lettere at
udføre for hånd end firskåren laft, Til dette sidste
medgår der jo både mere og dyrere materiale,
ligesom arbeidslønnen også blir adskillig dyrere, når
man ikke har adgang til færdige maskinarbeidede
materialier.

Det skulde dog antages at medhuglaft måtte
egne sig for tidsmæssige forbedringer, og når hensyn
tages til den betydning det hos os har fået, idet
huse i hundrevis år efter år oplaftes på denne måde,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:57:30 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1888/0048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free