Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
TEKNISK UGEBLAD.
15de marts 1888
18 steder en snedybde af fra 3,0-4,0 m.
6 - « - « « 4,0-5,0 «
På et enkelt sted fandtes ikke bund med den 5,0
m. lange målestang.
På Aurlandslinien har der ikke været opstillet
stænger’. Målingen har her været udført af
gård-bruger Lars L a i n, og det har vist sig, at der på
forhøiningerne af terrænet var liden sne, medens
der i fordybningerne enkeltvis lå skavler af fra 4,0
til 5,0 meters dybde. Der er langs Aurlandslinien
noteret flere sneskred end ved de andre linier.
Hr. kaptein Lund har i en beretning til bane-
direktøren i anledning sine befaringer i høifjeldet i
sommer fremholdt som sin formening, at der på
fjeldovergangen ikke vil tiltrænges lang-e
kontinuerlige indbygninger, da vinden
antages at ville holde linien klar for sne
på de strækninger, hvor den ligger over
terrænet. Det var hr. kaptein Lund, der som
bekjendt gjorde en tur over fjeldet i vinteren 1874,
da der var ualmindelig store snemasser i fjeldet,
og han har således havt anledning til at studere
sagen under de ugunstigste sneforhold,
k.
Moderne gasbrændere.
I det første nummer af «Teknisk Ugeblad for
dette år, påbegyndte vi nogle artikler angående de
moderne gasbrændere. I disse artikler forsøgte vi
at forklare disse brænderes økonomiske og sanitære
betydning. Da spørgsmålet efter vor formening har
megen rækkevidde, idet gasprisens nedsættelse -
der både kan og bør gjennemføres - er gjort
afhængig af, hvorvidt man ved brugen af de nye
brændere kan opnå nogen økonomisk gevinst, så havde
vi ventet, at de af os forfægtede anskuelser var
bleven underkastet kritik, for at man derved kunde
rykke sandheden nærmere ind på livet. Da en
sådan kritik endnu ikke er fremkommen i nærværende
blad, og der heller ingen udsigt er til, at vore
artikler, der naturligvis ikke pretenderer at være
nøiagtige i alle detaljer, vil blive imødegåede, så
griber vi atter pennen for at fremføre nogle
bemærkninger, både for og imod de af os før udtalte
anskuelser.
Den i vide kredse udbredte anskuelse, at de
moderne brænderes absolute lyseffekt er 2 å 3 gange
så stor som de bedste ældre gaslampers, anser vi
fremdeles for i høieste grad overdreven. Ved at
gå ud fra de opgaver der stod til vor rådighed,
kom vi til det resultat, at lyseffekten kun var ca.
*/5 større. De opgaver, som vi meddelte om
lysstyrken af de ældre brændere er hentet fra
gasværket, men efter hvad vi har hørt sige, så skal
lysstyrken være lidt for høit ansat, for de ældre
brændere. Som forklaringsgrund hertil kan anføres,
at lysstyrken afhænger ikke alene af brænderens
konstruktion, men også af gasens lysstyrke. Er nu
brænderens lysstyrke målt på en tid, da gasen har
været meget kulvandstofrig, og som følge deraf
givet meget lys ved forbrændingen, så lader
ovennævnte forhold sig let forklare. Det her anførte
har imidlertid ikke nogen væsentlig indflydelse på
den af os angivne forøgelse af lyseffekten for de
moderne i forhold til de ældre brændere. Ialfald
skal der overvættes meget til for at lyseffekten af
de sidstnævnte brændere skal forøges fra ca. V5
(efter vort skjøn) til 2 å 3 gange, som er den efter
vor mening feilagtige gjængse anskuelse,
I vore foregående artikler udtalte vi ligeledes
at den gasbesparelse, man fik ved brugen af de nye
brændere for en del kompenseredes derved, at disse
er meget kostbare, og at de sandsynligvis ifølge sin
konstruktion vilde være udsat for at fortæres. I
sidstnævnte henseende vil vi imidlertid henlede
opmærksomheden på en lampe, der efter vor mening
synes at være den enkleste og varigste
regenerativlampe, nemlig Siemen’s konstruktion af denne med
snitbrændere. Selve brænderen er ialfald ikke her
udsat for hurtig at fortåres, medens forøvrigt flammen
opheder den øvrige lampe. Lysstyrken af denne skal
heller ikke give de andre regenerativbrændere noget
efter, men herom ved vi imidlertid intet med vished.
Vi har før udtalt, at forbrændingsprodukterne
afkjøles af den luft der føres til brænderen, og som
følge heraf vil temperaturen formindskes i de med
gas belyste rum. Ugebladets redaktør har
imidlertid gjort os opmærksom på, at det neppe forholder
sig således, og vi må i det væsentlige give den
ærede redaktør medhold heri. Det er nemlig klart,
at størstedelen af den varme, som luften optager
fra forbrændingsprodukterne, igjen tilføres disse.
At temperaturen formindskes i de med
regenerativlamper belyste rum beror naturligvis først og fremst
på, at man har let adgang til fuldstændig at
bortføre forbrændingsprodukterne, og dernæst på at
man på grund af gasbesparelsen får mindre
forbrændingsprodukter. Disse forhold har
imidlertid kun betydning i sanitær henseende, og har ingen
indflydelse på den af os forfægtede anskuelse, og
som vi anser for kjernepunktet i vore foregående
artikler, nemlig at det er en stor overdrivelse, når
den absolute lyseffekt af de moderne lamper angives
til 2 å 3 gange de bedste ældre brændere, Alt vei
overveiet bliver derfor vistnok besparelsen ved
brugen af de nye brændere ikke på langt nær så stor,
som man har forespeilet os.
Kristiania fite marts 1888. Luse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
