Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 11.
TEKNISK UGEBLAD.
41
Indhold: Jernbaneundersøgelserne. - Moderne gasbrændere. -
Om telefonforbindelse mellem byerne. - Foreningsefterretninger.
- Tekniske n y hede r. Reisestipendier for veivæsenets ingeniører.
- Anskaffelse af telegraf apparater. - En obligation. - Lokal baner. -
New-Yorks ingeniørvæsen. - Bog- og bladnyt. - Norsk
Patentblad no. 21 med planche LXXXXI- LXXXXIT1. -
Jernbaneundersøgelserne.
den Storthinget forelagte indstilling angående
jernbaneundersøgelserne findes indtaget en af
undersøgelseschefen udarbeidet oversigt over de i
denne budgettermin udførte arbeider samt forslag
fra jernbanestyrelsen angående
undersøgelsesarbei-dernes fortsættelse i næste budgettermin. I
bilagene til indstillingen findes beretninger om de hidtil
udførte snemålinger på fjeldovergangen med hensyn
til den projekterede Bergensbane.
Af undersøgelsesschefens redegjørelse sees, at man
på Nordbane-Samholdslinien har undersøgt
stykkerne Grorud-Hakkedal, Skøien-Kolbu og Leira
-Gol. Man har på det sidstnævnte stykke
udstukket en linie med en maximumstigning af l: 53,
men det har vist sig, at dette vil medføre en
forlængelse af linien, sammenlignet med firtiendedelens
anvendelse, af 10,7 km., samt at man kommer ind
i et mindre gunstigt terræn med de til liniens
udvikling nødvendige vendekurver.
På fjeldovergangen har undersøgelserne været
koncentrerede på Aurlands- og Ulvikslinien, men
man er endnu ikke ved nogen af disse kommen til
nogen afslutning med arbeiderne i marken. Man
har ved nivellementet fundet Gjeiteryggens høide
over havet at være l 224 m. altså 76 m. lavere end
Finsedalsliniens høieste punkt ved Taugevand.
Man har imidlertid sænket liniens formationsplan
til l 145 m. over havet altså 79 m. under Gjeiteryggen,
hvilket vil forkorte linien 2,9 km., men
nødvendig-gjør en 2 750 m. lang tunnel. Dette ser noget
påfaldende ud, og det så meget mere som denne tunnel
kommer at ligge på det høieste af fjeldovergangen
med meget vanskelige transportforhold under
byggeperioden.
Foruden den nævnte tunnel har man på
Aur-landslinien Klovefjeldtunnelen på 3 800 ni.,
Stum-daltunnelen på l 500 m. og Graverhalstumielen på
4 200 m.
På Ulvikslinien har man gjennemført
femtiende-delen ved nedstigningen fra Memorge til
Herbergs-ryggen på en strækning af 25,3 km. Man har
tillige opnået at føre linien fra Austdalen over til
Norddalen høiere op end tidligere forudsat uden at
behøve en større tunnellængde end 2400 m.,
hvilket tillige har medført en forkortelse af linien, samt
at den får en heldigere beliggenhed i Norddalen end
tidligere.
Undersøgelseschefen foreslår arbeiderne
fortsatte på Ulviks- og Aurlandslinien og påpeger som
nye linier;
Harestuvand - Grua- Randsfj ord med
sidelinie til Totenåsen, K r i s ti a n i a-S ø r k e d a l e n
-Randsfjord samt Sandviken-Ask.
Styrelsen har derimod foreslået, foruden
undersøgelsernes fortsættelse ved de to alternativer i
høifjeldet, at strækningen fra Krøderens nordende
til Ask bliver medtagen i den kommende
budgettermin, og at Sandviken-Ask først optages i den
derefter kommende termin.
Det er påfaldende, at der i indstillingen ikke
findes nogen oplysninger om, hvilke forudsætninger
man har gået ud fra ved undersøgelsesarbeiderne,
hvad sporvidde, skinnevægt, krumningsradier m. m.
angår. Disse har nemlig stor indflydelse på
overslagssummerne, og de fortjener derfor visselig at
blive gjenstand for motivering og drøftelse i et
dokument som det omhandlede.
Af bilagene fremgår det, at undersøgelserne af
sneforholdene på fjeldovergangen under vinteren
1886-87 har været udførte ved de alternativer,
som fornemmelig har været på
tåle-Målingerne har været udførte i
overensstemmelse med en af den forhenværende chef for
jernbane-undersøgelsen lir. kaptein H. IT. Berg udfærdiget
instrux, i hvilken det er påbudt, at snedybden skal
måles ikke alene ved de opstillede stænger men
også på enkelte punkter mellem disse, samt at man
vexelvis skal måle snedybden på forhøjninger og i
fordybninger af terrænet for at se variationerne i
snedybden. På strækningen fra Rundalen gjennem
Moldå- og Finsedalen, hvor Mons Almendingen
har udført målingerne, er der opstillet 234 stænger for
at vise liniens beliggenhed i terrænet, medens
snedybden ved befalingen i december måned 1886 blev
målt på 729 og i februar måned 1887 på l 254
punkter.
Ved den sidstnævnte bef åring var snedybden
under l meter på 567 steder og fra 2,0 til 3,5 m.
på 277 steder.
Austdalen følger Ulvikslinien på en strækning
af ca. 15 km., og på denne strækning har
gårdbruger L. Hydlæ udført snemålingerne. Der har
været opstillet 42 stænger, medens snedybden i
februar og april 1887 blev målt henholdsvis på 145
og 146 steder. Ved befaringen i april fandtes på;
14 steder en snedybde af fra 0,0-0,5 m.
10 - « - « 0,5-1,0 «
36 - « - « .;, 1,0-2,0 «
62 - « - « « 2,0-3,0 «
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
