Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 11,
TEKNISK UGEBLAD.
45
i en naboledning. Jo nærmere ledningerne ligger
hinanden og på jo længere strækning de følges jo
stærkere bliver induktionen. På linier over 20 å
30 kilometer bliver den i regelen så stærk, at den
er høist generende, og på over 50 kilometer bliver
den som oftest så stærk, at man næsten lige godt
hører, hvad der tales på den anden linie, som på
ens egen. Derved umuliggjøres selvfølgelig den
samtidige brug af linierne, da man kommer til
som man siger at tale i munden på hinanden.
Det første middel, man tænker på, for at undgå
denne induktion, er selvfølgelig at flytte linierne
fra hinanden – f. ex bruge høie stolper og lægge
den ene på toppen den anden lavt nede. Men, det
er det uheldige ved induktionen, at den forstærkes
i overordentlig høi grad med den længde, hvorpå
linierne følges ad, medens den formindskes meget
lidet med den større afstand mellem linierne.
Den mathematiske formel, der udtrykker
forholdet mellem disse faktorer ser nemlig sådan ud:
%T/- (Log nat. –;.."’ -r- 0,75
Heri betyder L afstanden, hvorpå linierne
følges ad og W den elektriske modstand i linie og
apparater. Endvidere er r afstanden mellem linierne.
Det vil af denne formel erkjendes for det første,
at man for at ophæve eller gjøre induktionen
forsvindende liden, må gjøre r - eller afstanden mellem
linierne - overordentlig stor, da jo hele det i
parentesen indsatte udtryk må blive meget lidet,
2 L
altså udtrykket Log. nat. -~ måtte blive lige eller
kun lidt større end 0,75.
For at vise hvilken indflydelse afstanden mellem
ledningerne har, skal jeg her opnotere nogle
beregnede værdier af denne parentes for forskjellige
værdier af afstanden mellem linierne.
Jeg har forudsat, at liniernes længde - den
afstand, hvorpå de to ledninger følges, - er 50
km., altså en længde, der giver en så stærk
induktion, at de to ledningers samtidige benyttelse er
omtrent umulig. Regner jeg da ud værdien af
denne parentes, når den indbyrdes afstand mellem
ledningerne er en Ya meter, så finder jeg tallet 11,45.
For l meters afstand formindskes værdien til
10,75. Altså ved at fordoble den indbyrdes afstand
mellem ledningerne, formindsker man ikke
induktionen med mere end ca. 6 å 7 pct. Jeg har videre
regnet ud værdierne for indbyrdes afstande mellem
ledningerne indtil 10 m., hvoraf det vil sees, hvilken
forholdsvis liden indflydelse forøgelsen af den
indbyrdes afstand har. Værdierne bliver nemlig:
for l m. afstand 10,7 for 6 m. afstand 8,9
c 2 « - 10,0 « 7 « - 8,7
« 3 « - 9,6 « 8 « - 8,6
« 4 « - 9,3 .9 : - 8,5
« 5 -< - 9,1 « 10 * - 8,4
Altså ved at anbringe ledningen på den anden
side af en meget bred landevei - hvilket jo 10 m.
afstand vil blive - opnår man endnu ikke andet
eller mere end at formindske induktionen med ca.
40 pct.
Altså er der ingen eller liden nytte i to
telefonledninger mellem punkter der ligger i stor
afstand fra hinanden, undtagen man kan føre disse
ledninger ad forskjellige veie frem.
Der har derfor været studeret og arbeidet
overordentlig meget på at finde midler til at
ophæve induktionen. Det har dog til dato kun lykkes
på en meget utilfredsstillende måde - på en meget
ufuldstændig vis.
Jeg skal ikke her gå nærmere i detail om de
hjælpemidler, man har til delvis at formindske
induktionen. For virkelig at blive den kvit må man
gribe til metallisk cirkel - ledning frem og tilbage
- hvad der jo fordyrer anlægget i høi grad, men
hvorved ulempen rigtignok også næsten fuldstændig
kan fjernes.
I en metallisk cirkel vil nemlig den strøminpuls,
der ved induktion frembringes fra en
hvilkensom-helst anden elektrisk kilde, i begge ledninger komme
til at løbe i samme retning og altså i kredsløbet
modvirke hinanden. For at de fuldstændig skal ophæve
hinanden, er det derfor en betingelse, at
strømin-pulsen må virke i lige afstand fra begge ledninger,
og jo nøjagtigere denne betingelse bliver opfyldt
ved liniernes bygning, jo fuldstændige!’e vil man
ta induktionen bort.
Jeg har hermed omtalt de mest fremtrædende
i tekniske vanskeligheder ved telefonering på lange
afstande, og man vil have bemærket, at de to
bote-inidler, man til dato har kunnet finde til at
overvinde dem, er to temmelig kostbare midler, nemlig
’ anvendelse af kobbertråd istedetfor jerntråd og
anvendelse af metallisk cirkel-ledning både frem og
tilbage. Herved fordyres i temmelig høi grad
anlægget af de længere linieforbindelser, således at
disse bliver forholdsvis pr. km. mange gange så
kostbar som de almindelige korte ledninger, der
benyttes ved telefonanlæggene i byerne.
Det vil derfor være indlysende, at man, nar
afstanden bliver større, vil få at overvinde
økonomiske istedetfor tekniske vanskeligheder. Når
nemlig omkostningerne ved linieanlægget og dermed den
årlige sum der tiltrænges til vedligehold samt til
forrentning og amortisation af anlægskapitalen voxer
hurtigere end afstanden, så må man komme til
grænser, udover hvilke det ikke lønner sig at
benytte telefonen, men hvor man indtil videre må
nøie sig med telegrafen. Denne er nemlig telefonen
aldeles overlegen med hensyn til prisbillighed på
de længere afstande.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
