Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
TEKNISK UGEBLAD.
15de marts 1888
For det tøriste er nemlig- de elektriske strømme
der benyttes for telegrafering ca. 100 gange så
stærke som de, der benyttes ved telefoneringen,
ligesom de variationer eller forandringer i den
elektriske strøm, der behøves for at bevirke de
telegrafiske tegn, er overordentlig enkle og grove i
sammenligning med de fine variationer, der kræves
for telefoneringen. De telegrafiske strømme er
derfor ikke på langt nær så ømfindtlige som
telefonstrømmene og man behøver således hverken
kobber-ledninger eller metaliske cirkler selv på meget lange
telegrafledninger. Omkostningerne pr. km. er derfor
omtrent de samme på lange som korte
telegrafledninger.
Medens således en brugbar telefonledning til
Trondhjem vil koste ca, 250000 kr., vil en
telegraf-ledning til det samme sted kun koste ca. 60 000 å
70 000 kr.
Heri ligger dog ikke det mest afgjørende.
Sammenligner man nemlig hvorledes en telegrafledning
og en telefonledning kan udnyttes i det samme
tidsrum, så vil man se en uhyre forskjel.
På en telefonledning kan man nemlig kun føre
en samtale ad gangen - Hivert fald hidtildags -
flere end et par samtalende kan ikke i samme
øieblik benytte samme ledning. En telegraflinie kan
derimod benyttes ikke alene til samtidig at telegra-
fere både frem og tilbage på, men også til samtidig
at telegrafere i samme retning og det ikke blot 2
telegrammer men et meget stort antal. Hvor mange
man i praksis har drevet det til, ved jeg ikke, men
experimental har man kunnet sende lige indtil 72
telegrammer samtidig gjennem samme tråd, nemlig
ved De l a ny s Differential-Telegi afsystem.
Ifølge et foredrag af Preece, som fornylig er
holdt i Britt. Association, skal man i England ved
hjælp af den der anvendte hurtigtelegrafi med
automatiske telegrafapparater have drevet det til at
telegrafere lige til 600 ord i minuttet gjennem samme
ledning. Hvor meget dette er, vil man få et begreb
om ved at høre, at en dygtig telegrafist ved hjælp
af et alm. Morseapparat, vei sjelden driver det til
at telegrafere mere end 12 å 15 ord i minuttet,
man ser her i hvilken grad en telegraflinie med de
moderne hjælpemidler kan udnyttes, når det gjælder.
Forholdet er altså dette, at i de 3-4 eller 5
minutter, hvori en telefonledning - og det sågar både
en tur- og retiirledning - er helt ud optaget kun
for udvexlingen af en enkelt samtale mellem to
personer, så. er der i en telegrafledning, og det kun en
enkelt ledning og en meget billigere ledning,
expe-deret måske flere hundrede telegrammer.
(Fortsættelse).
Foreningsefterretninger.
Ingeniør- & Arkitekt-foreningen. Møde fredag1 den 9de
marts 1888. Tilstede 25 medlemmer.
Ingeniør J. Vogt holdt foredrag om < elektriciteten som
dynamisk kraft>, specielt til drift af sporvogne.
Af de 4 forskjellige måder, hvorpå elektriciteten kunde
tilføres vognene, nemlig -.
1) gjennem de begge sporveisskinner,
y) - tvende på stolper langs banen ophængte tråde,
hvorpå en kontaktvogn løber, der ved
lednings-tråde står i forbindelse med den elektriske
motor på sporvognen (stolpebaner).
.3) - underjordisk ledning, og
4) - sekundære batterier (akkumulatorer) er denne
sidstnævnte, den som fortiden er særlig gjenstand for
fagmænds opmærksomhed og hvormed der i de sidste 5 år har været
anstillet omfattende forsøg. Siden marts 1888, da den sidste
større prøvefart med den slags elektriske vogne foretoges i
London, er man gået betydelig fremad. Således opnåes siden
forrige år af et privat selskab i Bryssel, med 6 med
akkumulatorer forsynede tospændsvogue, et par sporveisstrækninger
med stigninger indtil l på 21 i en længde af 1480 m. med
en - efter den kortere driftstid at dømme - antagen udgift
af omtrent 14 øre pr. km. pr. vogn. I Hamburg, hvor 2
vogne - akkumulatordi’ift - forsøgsvis har været i drift i
omtrent l år, kostede driften af en 7000 kg. tung vogn (Hl
personer) ca. 12,6 øre pr. vognkilometer.
Foredragsholderen omtalte de sidstleden oktober foretagne
forsøg i Filadelfia med sporvogne drevne med akkumulatorer.
Han fremviste en tegning, hvor de forandringer var angivne, som
herværende sporvogne måtte undergå for at gjøres skikkede
til at drives med akkumulatorer. Disse vogne, således
forandrede vilde blive o 000 l\ -5500 kg. tunge, d. v. s, 21 - så
tunge som de nu er, og ombygningen med akkumulatorer
m. v. koste ca. 5 500 kroner pr. vogn. En ny elektrisk
sporvogn for herværende drift vilde komme på ca, 8000 kroner.
I den kjendsgjerning, at traktionsudgifterne ved de fleste
europæiske sporvogne, drevne med heste udgjør ca. 60 pct.
af samtlige udgifter - Kristiania sporvei nærmere 50 pct. -
ligger den stærke opfordring til at ombytte hestekraft med
en eller anden elementærkraft, og af disse er utvivlsomt elek
triciteten og da sandsynligvis driften med sekundære batterier
mest praktisk. Imidlertid er det endnu ikke lykkes, at kunne
bringe driftsudgifterne ved akkumulatordrift så lavt ned, at
den for mindre enspændervogne, som de her i Kristiania
løbende kan konkurere med heste, hvor traktionsudgifterne pr.
vognkilometer udgjør 10 å 11 øre.
At akkunmlatordrift for mindre enspendervogne endnu
er for kostbar blev udtrykkelig fremholdt under en diskussion
på den i september 1887 i Wien afholdte konferance i den
internationale sporveisforening.
. (Foredraget vil senere blive trykt i Teknisk Tidsskrift).
Direktør Bryn var enig med Vogt i, at
akkumulator-systemet endnu ikke af hensyn til driftsomkostningerne var
modent til at udføres. Det var ham imidlertid bekjendt, at
stolpesystemet i Amerika var anvendt på flere steder,
og at dette havde vist sig fordelagtigt,
Kontorchef Fenger-K rog troede, at tidspunktet i det
hele taget var nær, da man kunde indføre elektriske baner;
troede at akkumulatorsystemet var at foretrække for
stolpesystemet.
Formanden forespurgte om ikke de klimatiske forhold
hos os om vinteren med sne og rim vilde berede stolpebanerne
vanskeligheder.
Bryn troede ikke, dette vilde blive tilfældet.
Ing. Boshauw forespurgte, om de elektriske baner ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
