Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 13.
TEKNISK UGEBLAD.
55
imidlertid ikke at befatte sig med folk, som de ikke
forstår, og som ikke forstår dem.
Det følgende vil fortælle om de ting og de
metoder, jeg har seet i anvendelse på de forskjellige
steder, og hvilke jeg kan anbefale på det bedste,
da jeg selv har arbeidet efter dem i en længere tid.
Pletvarefabrikationen er en forholdsvis ny
industri. J begyndelsen af dette århundrede begyndte
man i Sheffield en fabrikmæssig fremstilling af
kobbervarer, overtrukne med sølv. Dette sølv var ikke,
som i vore dage, overtruket ad galvanisk vei, men
var ved rent mekaniske behandlinger bleven fæstet
til grundmetallet. Dette Sheffield Flate var meget
solid og sølvbelægget var på enkelte meget tykt.
Omendskjønt disse varer, som brugsgjenstande
var langt at foretrække for de nu for tiden
anvendte, var der dog ved deres fremstilling en hel
del vanskeligheder at overvinde. Man kunde
således ingen støbte ornamenter anvende, ønskedes der
forsiringer og ornamenter, måtte disse i regelen
først presses af tyndt fintsølv, derefter blev de fyldte
med bly og senere forsigtigt påloddede gjenstanden.
Omstændeligheden ved forfærdigelsen, samt det
tykke sølvbelæg, som udfordredes for, at det skulde
holde sig fæstet på metallet gjennem de forskjellige
bearbeidelser gjorde, at disse pletvarer blev meget
dyre og for sådanne varer er nu for tiden
prisbilligheden af stor betydning.
Nu for tiden bruges denne fremgangsmåde aldrig,
den galvaniske metode har aldeles fortrængt den
Sheffield’ske. Ved den galvaniske metode kan alle
mulige former og alle slags forsiringer anbringes på
de mest forskjellige måder, og først når varerne er
fuldt færdige, galvaniseres de.
Varernes forfærdigelse er almindeligt
metal-arbeide ligesom ved forfærdigelsen af sølvarbeider.
De fleste gjenstande bliver gjort ved hjælp af
presser, dreiebænke og andre hånd værksmask in er, dog
bruges også en del håndarbeide, såsom hamring,
og cesilering. Alle de forskjellige arbeider ved
pletvarer afhænger selvfølgeligt, af hvilket metal de er
forfærdigede; det er en selvfølge, at ved et blødt
metal bruges en ganske anden fremgangsmåde end
ved et hårdt. De fleste pletvarer forarbeides af
messing, kobber og nysølv, endvidere er man i den
sidste tid begyndt at anvende flere nye kobber- og
nikkellegeringer, de sidste mest af den grund, at
de, når sølvovertrækket er afslidt, ikke viser så
afstikkende flekker, eftersom også legeringen er hvid.
Foruden disse hårde metaller anvender man
også bløde metaller, såsom bly, tin og
britania-metal. Pletvarer af denne slags finder en storartet
udbredelse på grund af den ligetil forbausende lave
pris, til hvilken de kan sælges. Disse varer er
imidlertid ikke solide, det beror alt på, til hvilket
brug de er bestemte. Til gjenstande, der ofte er
i brug er de meget upraktiske, dels på grund af
metallets blødhed og dels fordi de er meget usolid
pletterede. For gjenstande, der er bestemte mere
for pryd end for brug, kan de vistnok anvendes,
men løber alligevel hurtigt an og bekostningen med
at få sådanne sager solid pletterede er for stor i
forhold til disse varers værdi.
Galvaniseringen af metalvarer, den såkaldte
plettering eller elektroplettering, sker altid ad våd
vei ved hjælp af den elektriske strøm.
Man kan inddele pletteringen i 3 afdelinger.
Den første består i metallernes rensning, den anden
i den egentlige galvanisering og den tredie
varernes polering. Alle disse processer er forskjellige
for de forskjellige metaller og deres forskjellige
former.
Rensningen tilsigter at få alt fedt, smuds og
oxyd bort. For at borttage fedt og smuds koges
gjenstandene i en opløsning l: 10 af kaustisk kali
eller natron. Dette foregår i en dobbelt jernkjedel,
hvoraf den inderste er gjennemhullet og således
indrettet at den kan hæves ud. Varerne lægges
i den gjennemhullede kjedel og koges i Vædsken en
halv times tid, hvorefter den gjennemhullede kjedel
hæves ud og overhældes med koldt vand.
Processen, der foregår, er den, at den kaustiske
kali eller natron vil forsæbe de indeholdte
fedtpartikler og denne sæbe vil så opløses i luden. Støv
og smuds vil i regelen løsne fra metallet ved denne
proces, i modsat fald må det bearbeides med børster
og pulveriseret pimpsten, indtil de er rene. Alle
metaller kan dog ikke behandles på denne måde.
Zink kan således ikke koges i denne opløsning, idet
der dannes zinkoxyd og natron og denne zinkoxyd
indtager en syres plads ligeoverfor den stærke base,
kali, eller natron og ved denne proces vil zinken
opløses. Zinkgjenstande dyppes et øieblik i den
varme opløsning, hvorefter de børstes med reven
pimpsten. Derefter dyppes de i en tynd
svovlsyre-beitse. Ved at gjentage denne operation vil man
tilslut få dem fuldstændig rene. For bly, tin og
britaniametal anvendes samme metode.
Som kjendetegn på, at alt fedt er borte,
gjælder altid, efter hvilken som helst affedtningsrnetode,
at vandet må kunne flyde overalt på gjenstandene
uden at trække sig sammen på enkelte steder, i
hvilket tilfælde de ikke er frie for fedt og så må
operationen gjentages indtil fuldstændig rensning
er opnået.
De på denne måde affedttede gjenstande har
ved denne behandling antaget gule og brune farver,
| der er oxyder af metallerne. Gjenstandene kan
også før affedtningen have været oxyderet og må
således befries herfor, for at blive fuldstændig
metalliske. Dette sker i fortyndede syrer; som oftest
anvendes fortyndet svovlsyre. Efter denne foreløbige
fjernelse af oxydet afskylles gjenstanden i rent vand,
hvorefter den egentlige afbrænding foregår.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
