Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
TEKNISK UGEBLAD.
29de marts 1888
end et ordentligt ventilationssystem i forbindelse
med lokalopvarmning, og er det første billigere at
drive end det sidste. Det antages i almindelighed
at centralopvarmning både i anlæg og drift er
såmeget dyrere end lokalopvarmning, men denne
antagelse beror på en misforståelse, idet man
sammenligner uensartede ting; man sammenligner nemlig,
hvad det koster at anlægge en lokalopvarmning
uden ventilation med centralopvarmning med
ventilation, og på dette grundlag vil man let kunne
få frem, både at lokalopvarmning er billigere at
anlægge og desuden billigere at drive. Komitéen
har ved hr. konservator Brunchorst ladet foretage
en del luftprøver i flere af Bergens skoler, og
resultatet af samme viser, at de forhåndenværende
lokalopvarmningsanlæg ikke på meget nær formår at
holde skoleluften indenfor de renhedens grænser,
som hygienikerne til sundhedens bevarelse anser for
tilladelige.
Endelig bringer indberetningen en tabel, der
indeholder de resultater, man er kommen til i andre
byer i Skandinavien, nemlig i Gøteborg, Malmø,
Kjøbenhavn og Kristiania, Tabellen viser, at alle
nyere almueskoleanlæg er forsynet med
centralopvarmning, således i Gøteborg 3, Malmø 3,
Kjøbenhavn 10 og Kristiania 3; disse 19 skolehuse
opvarmes alle med luftvarmeapparater; herfra
undtages dog Vestergades friskole i Kjøbenhavn, der
har damp-luft-varmeapparater. I samtlige byer er
man i det hele taget vel tilfreds med
centralopvarm-ningsanlæggene, og spørgsmålet om hvorvidt man
ved fremtidige skolebygninger agter fremdeles at
benytte centralopvarmning besvares af alle med ja.
Uagtet man ikke i et og alt kan dele de af
komitéen fremsatte anskuelser for enkelte
detaljespørgsmåls vedkommende, så tør man dog trykt
anbefale indberetningen til interesseredes
opmærksomhed; den indeholder, om just ikke nyheder, så
dog meget af interesse, og bærer præget af et
samvittighedsfuldt og grundigt arbeide. H.
Indberetning til I ndredepartementet fra stipendiat Brynjulf Brynildsen i Bergen.
Efter ansøgning erholdt jeg i sommeren 1886
et stipendium for i England at uddanne mig videre
som galvanisør og pletvarearbeider.
Min uddannelse som tekniker i forbindelse med
mine praktiske kundskaber som guldsmed havde i
flere år sat mig istand til at sysle med galvaniske
arbeider, men da denne industri hos os er temmelig
ny og ufuldstændig, måtte jeg hente mine
kundskaber udelukkende af udenlandske tidsskrifter.
For at prøve de i disse givne råd, var det
nødvendigt at gjøre en hel række experimenter, efter hvilke
jeg kom til nogenlunde god forståelse af de
forekommende arbeider. Imidlertid er denne måde at
erhverve sig praksis på meget besværlig, og
experi-menterne koster desuden ikke så ganske lidt.
Det blev mig ganske indlysende, hvilken nytte
et længere ophold i udlandet kunde have, for at
jeg kunde se, hvordan man indretter sig der ved
sådant arbeide på den mest praktiske måde.
Jeg var så heldig at erholde plads i en
bekjendt pletvarefabrik og galvanisk anstalt i
Kjøbenhavn. I denne arbeidede jeg i længere tid,
hvorefter jeg reiste til Tyskland for også at arbeide der.
Det var mig imidlertid umuligt at opdrive en
lignende plads dersteds, og jeg tog derfor arbeide
som guldsmed.
I Schweitz fik jeg ansættelse som galvanisør
hos en sølvarbeider, men da der ikke var nok af
den slags arbeide hos ham, måtte jeg, ved siden af,
arbeide som sølvarbeider.
Det er nemlig meget sjeldens at erholde plads
i en galvanisk anstalt, dels på grund af, at enkelte
holder disse ting hemmelig, dels fordi man ikke har
brug for mange folk ved galvaniseringen.
Jeg besluttede derfor at reise til England, hvor
masseproduktionen af pletvarer foregår, søgte hertil
håndværksstipendium og erholdt det.
I eftersommeren 1886 reiste jeg til England.
Mit første besøg gjaldt Birmingham, bekjendt for
sin enorme pletvarefabrikation, men efter et
længere ophold i denne by, vilde det dog ikke lykkes
mig at erholde nogen plads. Jeg måtte nemlig snart
erfare, hvad det vil sige at være udlænding i
England. Principalerne antog af princip ingen
udlænding, for at dette ikke skulde vække misnøie hos
de arbeidsløse Englændere. Jeg reiste derfor til
London.
Her var forholdene ganske anderledes, man var
mere vant med udlændinge; allerede den anden dag
efter ankomsten havde jeg plads hos en bekjendt
elektro- plater & gilder, hvilken plads jeg
indehavde, indtil jeg i eftersommeren 1887 afreiste til
Norge, da jeg anså min reises udbytte som meget
godt, og havde opnået hvad jeg ønskede.
For dem, der på lignende måde, skulde ville
søge beskjæftigede i England, kan jeg ingen andre
byer anbefale end London. Der er bedre udsigt til
at erholde ansættelse i London end noget steds på
kontinentet. Dog gives der én betingelse for at
erholde ansættelse, den er, at man på forhånd må
kjende sproget. Vistnok kommer der mange til
London, der ikke taler sproget, men det går i
regelen meget langsomt fremad for dem. I Tyskland
er det i denne retning bedre. Englænderne gider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
