Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
TEKNISK UGEBLAD.
5te april 1888
i varm tilstand, i første tilfælde trænger den
længere tid, men bliver i regelen både smukkere og
jevnere end om den var brugt varm. Anvendes
Vædsken varm, må den være i et blykar. Når
gjenstandene er matte, afbrændes de på sædvanlig
måde. Dersom kun enkelte dele af gjenstanden skal
være mat, beskyttes de steder, der ikke skal måttes,
med en fernis.
De således behandlede gjenstande kan nu med
en gang bringes i det galvaniske bad, dog
foretrækker man først at amalgamere dem.
Amalgamere (overtrækning dem kviksølv) anvendes, fordi
dette danner ligesom et bindemiddel mellem
grundmetallet og det på gjenstanden udfældte metalliske |
overtræk og bevirker at dette heftes bedre. End- |
videre er denne amalgamering en prøve på, om
gjenstanden er tilstrækkelig ren til at bringes i det
galvaniske bad. Ved gjenstande af kobber ansees
denne amalgamering for overflødig. For messing
og især for nysølv ansees amalgamering for meget
fordelagtig. Denne amalgamering må ikke
overdrives, eftersom gjenstandene bliver sprøde derved
og let kunde springe istykker senere. For små
gjenstande er amalgamering overflødig, for sager,
der skal forsølves eller forgyldes stærkt, er
amalgamering meget at anbefale.
Denne amalgamering foregår ved et øiebliks
neddypning i en tynd opløsning af salpetersur
kvik-sølvoxydul. Jo stærkere gjenstanden skal
galvani-seres desto stærkere amalgameres den.
Således amalgamerede eller afbrændte gjenstande
bringes nu i det galvaniske bad. Skal gjenstanden
forsølves, bringes den i en sølvopløsning. I
almindelighed er det en opløsning bestående af
cyansølv-cyankalium med cyankalium i overskud. Ved
tilberedningen af denne opløsning anvender man
rettest krystalliseret eller smeltet salpetersurt sølvoxyd
(helvedessten), der i opløsning bundfældes med
cyankalium. Det fremkomne bundfald er cyansølv. Når
der nu tilsættes mere cyankaliumopløsning vil det
bundfældte cyansølv atter opløses, hvorved erholdes
et dobbeltsalt, en forbindelse af cyansølv med
cyankalium. Denne opløsning tilsættes nu destilleret
vand, indtil den har den for det bestemte brug
nødvendige koncentration. Istedetfor salpetersurt
sølvoxyd, kan man også opløse klorsølv i
cyankalium.
Ved at nedlægge de preparerede gjenstande i
en sådan forsølvningsvædske, vil der vistnok
udfældes sølv på gjenstanden, men dette nedslag er
meget for tyndt og er ikke godt fæstet til metallet.
For at få en god udfældning anvendes derfor den
elektriske strøm eller som den særlig for dette
brug-kaldes galvaniske strøm. Det er ligegyldigt på
hvilken måde denne strøm frembringes, når den kun
er passende stærk og nogenlunde konstant.
Gjenstandene udhænges ved kobbertråde fra
den negative pol og disse kaldes i dette tilfælde
kathoder, medens der fra den positive pol hænger
fintsølvsplader, der kaldes anoder.
Virkningen opnåes nu ved, at den elektriske
strøm går gjennem forsølvningsvædsken og udfælder
metallisk sølv ved den negative pol, altså på
gjenstanden. På denne måde vilde altså badet blive
fattigt på sølv, dersom man ikke ved den positive
pol havde hængt sølvplader. Den elektriske strøm
vil bevirke, at det i Vædsken indeholdte cyankalium,
vil omdanne sølvpladens overflade til cyansølv, hvopå
dette igjen af det i overskud værende cyankalium
vil opløses til cyansølv-cyankalium, altså til det
samme, hvoraf badet består.
På denne måde vil altså badet altid beholde
den samme sølvgehalt, dersom der altid er lidt
cyankalium i overskud. Da der bortdunster
cyan-vandstof og vand af Vædsken, må der fra tid til
anden tilsættes endel cyankalium og vand.
Smukt forsølvede gjenstande skal, når de tages
ud af badet have en blålig hvid farve, er farven
gul, har man anvendt for stærk strøm, er den
rødlig, indeholder badet for lidet sølv. Overtrækket
må endvidere være glat og ikke kornet.
Varigheden af gjenstandes henliggen i forsølvningsbadet
afhænger fuldstændig af, hvor stærkt de ønskes
forsølvede. Ønskes der en bestemt sølvmængde
ud-fældt, må man veie gjenstanden før og efter
galvaniseringen. Ved en stærk strøm vil den ønskede
vægt opnåes hurtigere end ved en svag, men bliver
sjelden så smukt udfældt, som i sidste tilfælde.
På denne måde kan kobber, messing, nysølv,
nikkel, jern, tin, bly og britaniametal blive direkte
forsølvede, medens zink først må forkobres solid.
Ved finere pletsager ønsker man undertiden at
enkelte drevne eller pressede ornamenter skal være
forgyldte, dette udføres da på følgende måde: Man
forsølver først fuldstændig, bedækker så alle de
steder, der ikke skal forgyldes med en dækfarve.
Derpå kommes gjenstanden i forgyldnings Vædsken,
hvori de ubedækkede steder vil forgyldes.
Denne dækfarve kan enten være en i
terpen-tinolje opløst harpixart, eller den kan være
asfaltfernis. Til en sådan harpixopløsning sættes gierne
et mørkt farvestof for bedre at kunne skjelne de
anstrøgne steder. Dækfarven kan efter
forgyldningen atter fjernes fra gjenstanden ved hjælp af
terpentinolje.
De således færdigforsølvede gjenstande bliver
afskyllede i varmt vand, enten kradsede med
cirkel-kradsbørste af messingtråd for dreiebænken, eller
skurede med almindelig sand, dog er kradsning at
foretrække. Efter at have undergået denne
behandling tørres de og er færdige til pollering.
Denne kan iværksættes enten ved polerstål
og-blodstene, eller ved såkaldt polissering o: en fin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
