Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 14.
TEKNISK UGEBLAD.
59
afslibning* med meget fine men hårde pulvere, indtil
de have fuldstændig glands.
Undertiden polerer man først med polerstål og
blodstene og polisser derefter med det fineste
pulver. Dette pulver er i regelen jernoxyd, det
såkaldte pariserrødt.
Til frembringelse af den elektriske strøm
anvender man, hvor man ikke har brug for nogen
elektrisk motor, en række elektriske elementer, der
tilsammen danner et elektrisk eller galvanisk batteri.
Af sådanne existerer der en mangfoldighed. De
mest anvendte er Bunsens elementer, hvis poler er
retortkul og zink. Kullet anbringes i en porøs
lercylinder fyldt med koncentreret salpetersyre, zinken,
i form af en hul cylinder, står udenom lercylinderen
i et cylindrisk glas, hvori svovlsyre l : 10. For at
disse zinkcylindre ikke skal opløses for hurtigt af
syren amalgamerer man dem og anbringer på
bunden af glasset endel kviksølv for at zinken altid
skal holde sig amalgameret.
Samme elementer kan også bruges som
krom-syreelementer, når man istedetfor salpetersyren
anvender kromsyre eller en blanding af dobbelt
kromsurt kali, svovlsyre og vand.
Til at måle den elektriske strøm bruges en
galvanonieter. Denne er indrettet som et
almindeligt kompas, kun at den er omviklet med
kobbertråde. Når strømmen gar gjennem trådene, vil
magnetnålen drives bort fra nord, jo større
afvigelsen er, desto stærkere er strømmen. Til at gjøre
en strøm svagere anvendes en strømregulator.
Gjenstande, der er mislykkede i forsølvningen
kan atter aftrækkes sølvet ved at lade dem hænge
frit i et kar, hvori en blanding af koncentreret
salpetersyre og svovlsyre. Blandingen må være
fuldstændig vandfri og salpetersyren må kun
udgjøre en ringe del af Vædsken. Den stærke
vandfri svovlsyre angriber ikke i synderlig grad kobber,
messing, nysølv etc., men den indeholdte
salpetersyre vil med lethed opløse sølvovertrækket uden at
beskadige grundmetallet.
End hurtigere foregår processen, når man istedet-
for salpetersyre anvender salpetersurt kali og holder
svovlsyren varm. Der vil da uddrives salpetersyre
af det salpetersure kali og denne vil da opløse
overtrækket.
Af gamle virkningsløse galvaniske guld- og
sølvbade gjælder det også at kunne gjenvinde de
sidste rester af guld og sølv.
Guldopløsninger inddampes til fuldstændig
tørhed og den tørre rest glødes og smeltes, hvorved
man erholder metallisk guld i en klump.
Sølvopløsninger fældes i regelen med saltsyre,
hvorved der udfældes klorsølv, dog må denne
tilsætning ikke overdrives, da klorsølv er opløseligt i
saltsyre. Det udfældte klorsølv udvaskes og
smeltes med potaske og kalcineret soda. Ved
tilsætning af saltsyre, uddrives cyanvandstofdampe, der
er overordentlig giftige, og for hvilke man må
iagttage forsigtighed for ikke at indånde dem.
Alle stoffe, hvormed en galvaniser omgåes er
meget giftige, det må derfor være ham meget
magtpåliggende, at holde blåsyredampe i lokalet borte
ved en kraftig ventilation.
Alle galvaniske arbeider beror på teori.
Udfældningen af metallet skyldes den elektriske strøms
adskillende egenskaber. De galvaniske bades
tilberedning så at de er ledende og kan vedligeholde
sig selv skyldes kemien.
Men det vilde dog være umuligt kun ved teori
at kunde overvinde alle de vanskeligheder, der
forekommer ved denne slags arbeider. Der udfordres
en stor erfaring og en rigtig opfatning af, hvad
der foregår, for at man med én gang kan se, hvori
en eventuel feil stikker. I modsat fald famler man,
forsøger snart det ene, snart det andet for at rette
på feilen, indtil der er bleven forødet både tid og
penge på en ting, der kunde været gjort i et øieblik.
Praktiske og teoretiske kundskaber forenede
kan på dette felt udrette det meste. Skal man med
nogenlunde sikkerhed og fordel kunne befatte sig
med disse arbeider, må man absolut være inde på
fysik og kemi.
Foren i ngsefterretn i nger.
I Den polytekniske forenings møde den 27de marts holdt
ingeniør Th. Lekve et foredrag om forudsætningerne
for en planmæssig udførelse af vore
jernbaneundersøgelser.
Foredragsholderen påpegede, at der indtil året 1882
havde været detaljeret undersøgt 3069 km. og’generelt
undersøgt 2513 km. eller tilsammen 5582 km. Af disse faldt ikke
mindre end l 224 km. på Vestlandsbanen forskjellige
alternativer mellem Skien og Kristianssand. Senere har der på
denne strækning yderligere været undersøgt let byggede
sidelinier fra byerne ind i landet. I de senere år har
undersøgelserne fornemmelig været koncentrerede på Bergensbanen
alternativer såvel på fjeldovergangen som østenfjelds.
Foredragsholderen antog, at en nærmere drøftelse af spørgsmålet
om vor fremtidige jernbanebygning vilde have begrænset
undersøgelsesarbejderne, så vel hvad Vestlandsbanen som hvad
Bergensbanen østenfjeldske alternativer angår.
Foredragsholderen gjorde nærmere rede for den indflydelse, som den
forudsatte bygningsmåde har på overslagenes størrelse. Når
terrænforholdene ikke var særdeles vanskelige vilde
forudsætninger for bygningsmåden have større indflydelse på
overslagets størrelse end terrænets form. Det blev påpeget, at
man i udlandet mere og mere anvender forskjellig
bygnings-måde for hovedlinier og sidelinier. Ved siden af stærkt
byggede og kostbare gjennerngangslinier har man let byggede
og billige lokalbaner.
Ved planlægningen af de førstnævnte søgte man at
tilveiebringe muligst direkte forbindelser mellem endepunkterne,
medens man ved lokalbanerne lagde hovedvægten på at give
dem en central beliggenhed i det betræffende distrikt. Også
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
