Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
TEKNISK UGEBLAD
12te april 1888
ligningen anstilles med lysstyrken i rummet som
udgangspunkt. Det gjentages utrykkeligt på side
14, at den følgende tabel er fremkommet under
«ovennævnte forudsætninger^ og dog er lysstyrken
i horisontal retning (maximum af lys) sat op i
tabellen for de gamle brændere. At en
godsnit-brænder giver høist 2,8 istedetfor 3,0 normallys pr.
l kubikfod gas har vistnok mindre betydning, (se
rettelsen på side 42), men hovedsagen er at en så
stor eifekt nemlig 2,8 lys kun opnåes vinkelret fra
blussets flade. I snittets retning får man kun 2,3
lys og nedad naturligvis end mindre, eftersom
brænderen selv kaster skygge. Noget lignende gjælder
for Suggs Argandbrænder, den giver ikke 3,5 men
kun 3,2 lys pr. l kubikfod gas, hvilket tillige er
maximum af lys i horisontal retning. Lysstyrken
er ifølge brænderens konstruktion mindre i samtlige
øvrige dimensioner og vertikalt nedad indtil
henimod 0. Omend den skygge som dannes und e r de
gamle brændere er mindre end det mørke felt, som
ligger over de moderne brændere, så må der dog
tages hensyn hertil, hvis lysstyrken i rummet skal
benyttes som målestok, men dette er ikke gjort
ligeoverfor de ældre brændere. De i tabellen på
side 14 opførte tal 3.0 og 3,5 er derfor ubrugelige.
For de moderne lamper finder forfatteren
lysstyrken i rummet ved at antage at 40 pct. af lyset er
reflekteret og uden anden begrundelse for denne
antagelse end at forfatteren «tror» at nærmere 50
pct. af lyset er reflekteret. Jeg har derfor gjort
nogle forsøg med den lille reflektorring (fra Siemens
lampe J. No. 4) anbragt i forskjellige stillinger
bag-almindelige gasbrændere. Det viser sig nu, at
16 pct. af det vinkelret fra reflektoren målte lys er
reflekteret, og af det lys, som falder i 45° vinkel
skyldes kun 9 pct. reflektoren.
Da reflektorens virkning er noget forskjellig
efter blussets form er kun de høieste resultater
opført. Disse målinger giver en antydning om, hvor
feilagtigt det er at «multiplicere det i 45° målte lys
med 0,6 for at finde den sande middellysstyrke for
kuns direkte kastet lys» (s. 11).
Under almindelige omstændigheder har det liden
interesse at sammenligne lysstyrken i rummet, støtter
man sig også til urigtige talangivelser så kan
resultatet blive aldeles misvisende, og hvad som helst.
Det kommer hovedsagelig an på, at undersøge
hvormeget lys denne eller hin brænder giver der, hvor
man har brug for det, øg da det nu i regelen er
arbeidspladsene eller væggene i et lokale, som skal
oplyses, så kommer det mest an på en lampes
lysintensitet i horisontal retning og vertikalt nedad.
Man må regne med forholdene, som de er og
ikke bekymre sig om, hvorledes man c tror» de
kunde være. Man behøver derfor ikke anstille
teoretiske beregninger eller formodninger, men kun se
på de tal, som angiver lysstyrken, og i hvilke ret-
ninger lyset kastes, ellers kommer man til at føre
både sig selv og andre på vildspor.
Følgende tabel viser lysstyrken i normallys pr.
l kubikfod gas.
Horisontalt.
Vertikalt ned.
Kubikfod gas pr. 1 time.
Snitbrænder ....
2,5
< 2,5
4 å 6
Argandbrænder . . .
3,2
< 3,2
5 å 10
Mnchall .....
4,2
< 4,2
5 å 8
Suggs chromarti . .
5,0
ca. 9
6
Suggs Aladdin . . .
4?5
8 a 9
4
"\\Tenhani
4,5
9,2
6,3
Wenhani
j 4,2
10 å 12
10 a 24
Siemens .....
6,4
9,3
16 å 45
Siemens siiitbrænder .
ca. 9,2
7,5
Opgaverne over Wenhamlamperne er hentet fra
professor Posters rapport i «Journal of G-aslightmg
1885, s. 742.
I den samme journal decbr. 1887 angives
Siemens snitbrænder til 7,4 lys (sandsynligvis middeltal
af horisontal og vertikal) pr. l kubikfod gas, medens
Siemens selv opgiver 9,2 lys lodret ned.
Lysstyrken i horisontal retning er for de fleste
lampers vedkommende kontrolleret ved det
herværende gasværk.
Man må nu huske på, at regenerativlamperne
kaster skygge opad, medens de ældre brændere
kaster mindre lys opad end horisontalt, og har en
mindre skygge nedad. Dette kan have betydning,
når det gjælder at oplyse f. ex. et større lokale med
et lyst tag, men man må også komme ihu, at en
lyskildes intensitet aftager med kvadraten på
afstanden, hvorfor det fra taget reflekterede lys ikke kan
betegnes med «en masse» (side 2). Er nu væggene
eller gulvet af en lys farve, så måtte kanske reflexen
herfra være en «uhyre masse», når der benyttes
regenerativlamper, eftersom disse sender 3 å 4 gange
så meget lys nedad, som de gamle brændere?
Kommer det an på at oplyse f. ex. en
skrivepult, så kan naturligvis lyset såvel af de gamle som
nye brændere koncentreres nedad. Ifølge prof.
Fosters undersøgelser gav regenerativlamperne med
hvid opalreflektor indtil 12 å 16 lys pr. l kubikfod
gas. Prof. Cohn, som har anstillet talrige forsøg
med lampeskj ærmer (Beleuchtungswerth der
Lampen-glocken 1885) anfører, at med de almindelig
brugelige reflektorer fremkom det bedste resultat med
en tragtformig melkeglasklokke, hvis diameter
nedentil var 27,5 cm., oventil 8 cm., høiden 19 cm. En
Argandbrænder, som horisontalt gav 14,7 lys (uden
skjærm) kastede, når skjærmen anvendtes lodret ned
20,5 lys. Altså vil en Argandbrænder å 3,2 lys pr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
