Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 15.
TEKNISK UGEBLAD.
63
at sætte læseren i den rette stemning, vil fremgå af
følgende: Gasbelysningens indførelse daterer sig
fra 1814 (London) og i Tyskland byggedes det første
gasværk 1826. Ifølge Schillings statistik existerede
indtil 1850 kun 35 gasværker i hele Tyskland og
Østerrige, medens antallet dersteds for tiden er over
600, hvortil kommer henimod 200
privatetablissementer, som har eget gasværk. I Norge trådte det
første gasværk i virksomhed 1848. Man vil alene
af disse opgaver kunne slutte, hvor forsvindende
liden udbredelse gasen havde indtil 1850. Først
efter denne tid, og kort før petroleumoljens
fremkomst begynder gasens overlegenhed at gjøre sig
gjældende, men selv i vor tid er den langt fra
eneherskende.
Hidtil har der hos os ikke været nogen
nævneværdig konkurrance med det elektriske lys, og
gasprisen er ikke bleven nedsat af den grund, men
forbedrede fabrikationsmetoder, større udnytten af
biprodukterne, samt billigere råstoffe har været de
væsentligste faktorer; hertil tør man vistnok knytte
den forhåbning, at gasens forøgede anvendelse til
andre formål end belysning, hvorved årsproduktionen
jevnere fordeles fremdeles vil bevirke en reduktion
af prisen. Hvad meningen er med de ^kunstige
midlere, vil kanske hr. Lux give oplysning om.
Det er imidlertid at håbe publikum får øinene
op for, at ikke alene priserne, men også en
fornuftig anvendelse af gasen er bestemmende for,
hvorvidt denne belysningsart er lønnende.
Da det på et sted heder, at «elektrisk lys
fremstilles af stenkullenes slumrende varmeevne», og
derpå igjen at «lyset fremkommer ved at en
elektrisk strøm går igjennem en leder af kul eller
piatina», må det være kulforbruget under dampkjedlen
til maskinernes drift, som giver anledning til den
slutning at «begge lyssorter (gas og elektricitet)
kommer af kul»! og «hvis man derfor vil tjene
uforholdsmæssigt mere på gas end elektrisk lys,
så må dette sidste vinde i konkurrancen»!! (side 1).
Denne originale udvikling er imidlertid for intet
at regne i sammenligning med det næste afsnit, der
skal omhandle regenerationsprincipet og dets
anvendelse på de moderne gasbrændere. Her siges nemlig
for fuldt alvor, at da «brændematerialets overførelse
til gasform besørges af gasværket og er ens for alle
brændere, så er regenerativlamperne kun delvis
baseret på Siemens princip!
Stenkullenes tørre destillation i retorterne
betragter forfatteren som en regenarationsproces og
tillige som en gjenvinden af varme, idet han siger
der fremkommer en besparelse ved at overføre det
faste brændmaterial til gasform (stenkullene til
lysgas). Det er overflødigt at fremholde det splinterny
i denne lære, at der fremkommer en besparelse af
varme ved at overføre et fast legeme til gasform,
da enhver, som har læst fysik ved, at en sådan over-
førelse altid er forbunden med et betydeligt forbrug
af varme, og al den ildning, som foregår i
retortovnene sker derfor kun for at tilveiebringe denne
varme; men siden forfatteren taler om regeneration
på gasværket, så skal jeg gjøre opmærksom på, at
hvad der regenereres (gjenvindes) i
regenerativovnene er en del af den varme, som føres til
skorstenen med forbrændingsgaserne, men disse har
naturligvis intet at bestille med den lysgas, som føres
til lamperne i byen.
Dette er således den «ene vei* ad hvilken
forfatteren vil vise, at besparelsen ved anvendelse af
regenerativlamper kun må udgjøre en brøkdel af,
hvad man ellers tænker sig ved anvendelsen af
Siemens princip, men det synes ikke at være noget
hinder for udtalelsen på næste side at «de nye
brændere betegne et stort fremskridt», «er meget
gasbesparende», «besidder også en anden stor fordel»
osv., på side 15 igjen at «det er et stort spørgsmål
om ikke vindingen går op i spindingen» så endelig
atter på sidste spalte «at brugen af
regenerativlamper må vi anbefale på det bedste».
Disse modsigelser (angående økonomien) gjør
sig ikke gjældende, når forfatteren udtaler, at
temperaturen i beboelsesrum formindskes; thi dette
gjentages ikke mindre end 4 gange og opstilles endog
som en vigtig betingelse for en regenerativlampes
gode egenskaber, at forbrændingsprodukternes
temperatur bør være så lav, at forbrændingsluften har
optaget det meste af deres varme! (side 10).
«Den første fordring, som må stilles til en
moderne lampe er, at man tilfører en nøiagtig
afpasset luftmængde (s. 10). For det første går det
nu ikke an at opstille en naturlov, hvorpå alle
brændere er baseret, som en «f ordring», endmindre
insinuere om «slurveri» fra fabrikantens side på
dette grundlag; thi en af de første fordringer til
enhver gasbrænder er, at den kan virke under så
ringe tryk som muligt, så det undgåes at luft
hvirvles ind i flammen, men det vilde være ligeså
unødvendigt som uoverkommeligt for en fabrikant at
afpasse luftåbningerne exact til en bestemt kvantitet
gas, da denne ikke er af ens beskaffenhed i nogen
by og endog lidt variabel for hver dag. Det er
ingenlunde som hr. Lux anfører noget tegn på for
små luftåbninger, når en lampe oser, men som enhver
ved kun et varsel om, at gasudstrømningen er større
end brænderen er beregnet til. Ved hjælp af
kranen er det let at tilveiebringe det rette forhold
mellem luft og gas, for at opnå den fordelagtigste
lysvirkning, når ingen regulator er anbragt.
Den tredie fordring at lampernes enkelte dele
ikke må hurtig fortæres (s. 10) passer på de fleste
ting og er forsåvidt overflødig.
Efter et udtog med skisse fra Siemens
«cirkulære» sammenlignes de nye og gamle brændere, og
efter hvad der fremholdes på side 11 skal sammen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
