Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
TEKNISK UGEBLAD.
Sdie mai 1888
han en del af sin virksomhed, da han for
helbredens skyld måtte opsøge et mildere himmelstrøg.
Men vinteren var ikke mild i syden iår. Ludvig
Nobels helbred forbedredes ikke i Cannes. Derfra
nåede i stedet budskab om hans bortgang den 12te
april iår.
En ny generation af den Nobelske familie voxer
op for at tage de foregåendes rige arv - meget
rigere i åndelig hensende end i materiel. Det var
ikke millioner Robert, Ludvig og Alfred arvede
efter Immanuel, og om de end har skabt sådanne
til sine efterkommere, så er det ikke ved
millionerne men ved personlighederne, at navnet Nobel
er voxet til en rig arv og ære for fædrelandet.
(Tildels efter H. W. i Illustrerad Tidning-).
Kvarestensbroen.
Kvaresten færgested over Otteråen ligger
omtrent 11 km. ovenfor Kristianssand. Hovedveien
fra denne by går på elvens vestside og deler sig
ved gården Mosbø i to grene. Den egentlige
Sæters-dalsvei går tilvenstre, medens den anden gren fører
tilhøire hen til Kvaresten Færgested, hvorover
færselen til den østre del af Kristianssands indre
Opland således fører.
Færgestedet var længe til stor gene såvel for
den lokale færsel som for gjennemgangstrafiken,
hvorfor der allerede i 1886 bragtes på bane at få
anbragt en bro ved Kvaresten. Sagen blev senere
udsat, delvis på grund af det projekterede
jernbaneanlæg gjennem dette strøg, idet man til
indskrænkning i anlægsudgifter tænkte sig muligheden af at
kunne kombinere en vei- og jernbanebro.
I 1886 fremkom der imidlertid privat forslag
til Storthinget om bevilgning til opførelse af veibro
ved Kvaresten, hvilket havde tilfølge, at der i dette
år og senere i 1887 bevilgedes de fornødne midler
til projektets gjennemførelse.
Broen er inddelt med 2 spænd å 49 m.
theoretisk spændvidde og 4 m. kjørebredde.
Underbygningen er af sten, nemlig en pillar
fundamenteret på pælerost samt to murede landkar på
fundament på fast fjeld. Overbygningen er af jern og
brodækket af trælangbærere med over- og
underliggere samt slidebane af planker. De tilstødende
veie er kun omlagt for i fornøden udstrækning at
skaffe adgang til broen, hvis nedre gurters underkant
er lagt ca. 1,5 over høivand.
Da pillarmurværkets underkant ligger ca. 1,75
m. under lavvand, blev pillaren opført i sænkekasse
efter samme princip som for den i 1884 af
veivæsenet udførte bro over Lyngdalselven ved Faret
(konf. «Norsk Teknisk Tidsskrift» 1886, 5te-6te
hefte). Fundamenteringsarbeiderne og murværkets
opførelse frembød forøvrigt ingen specielle
vanskeligheder, ligesom heller ikke anbringelse af det for
jernoverbygningens montering nødvendige stillads
krævede særegne foranstaltninger,
For murværkets udførelse var der vedtaget
følgende bestemmelser:
De til pillarer og landkarerne anvendte stene
skal være af en fast og solid fjeldart, og ikke vise
nogensomhelst revner eller feil. Hvert inurskikt
må mindst have en høide af 0,4 m. Respektive
stene hugges nøiagtigt sammen i but- og ligfladerne.
Kopenderne derimod kan lades noget ujevne. Der
må gjennemgående være godt forband i alt
murværk. Pillarerne må bestå af massiv mur og ikke
af en murkrands med fyldning af mindre stene.
Respektive murskikt befæstes til hinanden med
jernbolter.
Ved pillar og landkarfrontmur lægges
murværket i cementmørtel, hvilket udføres således, at
fladerne først nøiagtig sammenlægges, hvorefter der,
før vedkommende sten endelig lægges til på sin
plads, på ligfladen udbredes et mest mulig tyndt
skikt af tyndflydende cement.
Broens jernoverbygning er udført efter det enkle
retvinklede triangelsystem med trykkede vertikaler
og Strukne diagonaler. Bærevæggenes teoretiske
høide er 5 m., hvorved der således er bleven
anledning til anbringelse af øvre transversaler. Mellem
øvre gurter findes intet diagonalvindforband, idet
de øvre transversaler og tilsvarende vertikaler er
konstrueret stærke nok til at føre de på øvre gurte
virkende horisontale kræfter ned til nedre gurtes
knudepunkter og over på det her anbragte
horisontalforband, der er konstrueret stærkt nok til at
optage samtlige virkende horisontale kræfter.
Horisontalforbandet er udført med krydsede diagonaler i
hvert af tværbærerne dannet felt, hvorved
respektive diagonaler kun forudsættes at skulle optage
strækkende kræfter.
I den statiske beregning er der forudsat en
mobillast af 450 kg. pr. m2, broflade, og et
vindtryk af 250 kg. pr. m2, ubelastet bro og 150 kg.
pr. m2, for belastet bro. Fremgangsmåden ved
udførelsen af den statiske beregning og
udarbei-delsen af jernoverbygningens detaljer har været i
overensstemmelse med de i de senere år ved
statens veivæsen anvendte metoder (konf. «Norsk
Teknisk Tidsskrift>, 1888, om Skarnæsbroen).
Efter den detaljerede vægtberegning er broens
totale jernvægt for 2 spænd å 49 m. spændvidde
=-= 109 936 kg. således ca. 55 tons pr. spænd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
