Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 19.
TEKNISK UGEBLAD.
79
Indhold: Nyt tørreapparat. - Uddrag af meddelelser fra det
statistiske Centralbureau. - Dampkjedlers proportioner. - Tekniske
nyheder: Kirkekonkurrancen i Bergen. - Agtelse for håndværket. -
Veivæsenet i Akers herred. - En udbredt forekomst af alunsten
(alunit) og svovl i Ny Syd-Wales. - Om salpetersyrens
oprindelse og Skjæbne i planterne. - Pulsometer-muddermaskine. -
Ke-ceptkasse: Æsker af træ ogpapir. -Bog- og bladnyt. -Planche
XX-XXIV.-Patentbeskrivelser: Forbedringer ved bagladeskyts
af W. Gårdener. - Kløvertærskemaskine af A. Hallingwordth. -
Pneumatisk lukningsmetode for flasker og andre beholdere af W. Greve. -
Kontrolapparat af C. R. Runquist. - Lukningsapparat for
ildsluknings-bomber af G. L. Chopin. - Maskine for fabrikation af mærkelapper af
S. A. Jensen. - Kapselmaskine for springfjære af C. Foliestad. - For-_
"bedringer ved møllestene aO. C. Wedekind. - Forbedringer ved
gas-motorer af Deutz. - Tafelvægt af T. Røstad og T. Larsen. -
Forbedringer ved selvvirkende symaskiner af A. Watkins. - Korketrækker af
A F. Petersen. - Snørelægningsmaskine af L. Barstad. - Seng i
piede-stald af J. Gjersøe. - Tougkuplinger af A. Engelmann. -Forbedringer
ved fabrikation af papirkar af Friedr. Westphal. - Forankring af
svømmende gjenstande af R. M. Ruck og E. Jones. - Brokbind af H.
Westphal - Spoleapparat for symaskiner af O. Hosch. - Forbedrede
hjulnav og axler af J. Koch, T. Hansen og V. Eberth. - Varmeluftsmaskine
af J. W. Æ. Elling. - Apparater til metallisk fremstilling af guld- og
sølvbroderier, fletninger, snore og deslige af A. S b aner. - Forbedret
symaskine af Thokle. -
Nyt tørreapparat.
æsten ved alle industrielle anlæg, i
textilindu-strien, i papir- og træmassefabrikationen,
ligesom i læderfabrikerne har man indretninger til
at tørre de frembragte eller tilberedte materialer, og
man kan uden overdrivelse sige, at sådanne
fabri-kers rentabilitet tildels er betinget af denne
indretnings godhed.
*"~ Så meget mere påfaldende synes det, at der
netop hvad tørreanlæg angår endnu hersker
tilstande, som står i en mærkværdig modsætning til
teknikens ellers så fremskredne standpunkt. Det
kan derfor være af speciel interesse at lære at
kjende en fremgangsmåde, som nu udføres af
ingeniør Kori i Berlin, og som efter vor opfatning vil
fremkalde en stor forandring på dette område.
Førend vi beskriver den nye indretning, kan
det være hensigtsmæssigt at fremkomme med nogle
bemærkninger om tørreprocessens væsen.
Ved tørring ved varm luft adskiller man 3
perioder. I den første anvendes den indførte varme
luft til at forhøie temperaturen i det stof, som skal
tørres. I den anden periode undviger den
bort-strømmende luft mættet med fugtighed, og i den
tredie og sidste periode strømmer luften bort med
stadig mindre fugtighedsgehalt og med stigende
temperatur. Grænsen, altså den fuldstændige
ud-tørren, er nået, når den til- og den bortstrømmende
luft har samme temperatur.
Det er naturligt at der under denne sidste
tør-ringsperiode finder et stort varmetab sted, idet der
går meget varme tabt med den bortførte, ofte kun
lidet fugtige luft.
For at undgå disse mangler foreslår ingeniør
Kori følgende indretning: I hosstående skisse
betyder F kanal for frisk luft, A kanal for den
bortførendes fugtige luft og C kanal til varmekammeret.
K er en stilleklaf med to vinger, som ved dreining
lukker for kanalen F i samme grad, som den giver
udgang fra åbningen O henimod C. Ved H er i
kanalen for fugtig luft anbragt et hygrometer, som
angiver fugtighedsgehalten i procent.
Under tørreprocessens anden periode har klaffen
K den punkterede stilling, d. e. den gjennem
åbningen O undvigende luft kommer fuldstændig ind i
kanalen A, hvorved hygrometeret angiver 95 til
100 procent mættelse. Ved begyndelsen af den
3die periode går fugtighedsgehalten ned. Klaffen
K bliver da dreiet lidt henimod A, således at endel
af den gjennem O bortførte luft kommer til kanalen
(7, hvorved mængden af den gjennem kanalen A
undvigende luft aftager. Den til varmekammeret
gjennem kanalen C strømmende består således ikke
blot af frisk luft, men af en blanding af fugtig og
frisk luft, hvorved fugtighedsgehalten af den
gjennem kanalen A bortførte luft atter stiger og
hygrometerets viser nærmer sig mættelsesgrænsen. Jo
længere tørringen af materialet skrider frem, desto
mere lukkes ved dreining af klaffen K
friskluft-kanalen F og bortføringskanalen A,. og desto mere
cirkulerer gjennem O luften tilbage til
varmekammeret. Klaffen J5Ts stilling bestemmes ved
hygrometerets udvisende, idet det altid må angive 90 til
100 pct. mættelse.
Er tørringen næsten fuldendt, behøves der til
at fjerne den nu ubetydelige i materialet værende
fugtighed kun et lidet volum luft, hvorfor kanalen
K kan lukkes næsten helt. Går ved denne stilling
af klaffen hygrometerets viser hurtig tilbage, så er
tørreprocessen at anse som endt.
Varmelegemet i varmekammeret, hvad enten
det er kalorifer eller dampvarmelegeme, stilles under
den tredie tørreperiode efterhånden mere af, hvad
der ved anvendelse af temperaturregulatorer foregår
selvvirkende.
De fordele, som denne tørremåde frembyder,
er let indlysende. Med hjælp af hygrometeret og
stilleklaffen K har man det i sin magt til enhver
tid at begrænse luftudstrømningen fra
tørrekammeret således, at den undvigende luft er næsten mættet
med fugtighed. Derhos er det ikke nødvendigt at
(Forts, side 81).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
