Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
TEKNISK UGEBLAD
Sdie mai 1888
nafta fra det kaspiske til det sorte Hav. Omkostningerne
ved foretagendet overstiger 50 millioner f r es.; ledningen må
årlig kunne befordre 1280000 tons nafta; koncession er
gyldig for CO år; den russiske regjering har forpligtet sig til i
de første 10 år ikke at meddele nogen anden koncession, men
har forbeholdt sig ret til efter 20 års forløb at kjøbe
ledningen. (Chem. Zell).
A Om forskjellige maltarters virksomhed. Ifølge
Th. Moravski og M. Glåser’s undersøgelser må anskuelserne
om de forskjellige maltarters virksomhed forandres således:
1) rugmalt har en meget større forsukrende kraft end
havre-malt. 2) hvedemalt er på ingen måde det uvirksomste; det
overgår derimod ligeledes havremalt betydelig og er, om ikke
overlegen, så dog af lige værdi som rugmaltet. 3) den
forsukrende kraft i omhyggelig tilberedt rug- og hvedemalt står
kun lidet tilbage for bygmaltets; i enkelte tilfælde blev den
endog fundet ligeså stor, 4) Havremalt har en mindre
forsukrende kraft end det af andre kornsorter fremstillede malt.
5) det ved almindelig temperatur frembragte maismalt har
en endnu svagere forsukrende kraft. Gror maismaltet ved
30° C. og driver man groningen indtil græsspirerne er blevne
2-3 gange så lange som kornet, tager den forsukrende kraft
betydeligt til og voxer til ligeså stor som havremaltets.
(Chem. Zeit,).
Retsafgjørelser,
Høiesteretsdom angående en
bygningskommissions ansvar, Eiendommen Møllenberg på Baklaudet i
Trondhjem blev ved lov af 6te juni 1863 indlemmet i byen, og
senere blev der reguleret gader over eiendommen; men kun
dennes nordre del blev tillige matrikulerrt. Møllenbergs
eierske havde imidlertid på sit private kart afsat de
forskjellige parceller, hvori hun agtede at udstykke eiendommen til
byggetomter, og til sit eget brug havde hun på dette kart
givet disse parceller private minimere. Af hende fæstede nu
citanten en tomt, beliggende på eiendommens søndre, endnu
ikke matrikulerede del, eier af eieren på egen hånd var
mærket med no. le. Han indgav nu rekvisition om
bygnings-forretning, der lød på «grand matr.-no. l c, Nedre
Møllen-berggade». Sådan forretning blev derefter sat på
stadskon-duktørens kontor, og der tilførtes protokollen, at stadsko
nduk-tøren som bekjendt med byggestedet intet fandt til hinder
for grundplanens befølgelse, hvorfor denne også approberedes.
Da husene omtrent var færdige, blev stadskonduktøren
opmærksom på, at de var byggede i et reguleret gadekryds.
Citanten blev som følge heraf ved politiretsdom tilpligtet at
bortfjerne dem, forsåvidt de lå udenfor gadelinierne, og i
dommen blev der forbeholdt ham regres til de funktionærer,
der måtte antages at bære ansvaret derfor.
Bygningskom-missionens feiltagelse bestod deri, at kommissionen havde
misforstået rekvisitionens angivelse, no. l c, Nedre
Møllen-berggade, der som anført, ligger på eiendommens søndre del,
idet den gik ud fra, at tomten lå på dennes nordre,
matrikulerede del, hvor der virkelig var et sådant no., medens der
ikke fandtes noget til det private grundnummer l c svarende
offentligt no. på den søndre del.
Citanten sagsøgte nu bygningskommissionens medlemmer,
politimesteren, stadsingeniøren øg stadskonduktøren til
erstatning for det her ved nedrivningen påførte tab, og ved den
af høiesteret under 25de juli f. år (Retst. f. 1888, s. 277)
enstemmig stadfæstede underretsdom blev de indstevnte dømt
til in solidum at godtgjøre ham den skade, han led ved at
måtte nedrive, bortføre og gjenopføre bygningen og ved deres
afsavn. Procesomkostningerne ophævedes.
Det fremhævedes af førstvoterende, hvortil de øvrige
høiesteretsmedlemmer i det væsentligste sluttede sig, at
bygningskommissionens undladelse af at efterkomme påbudet i
Trondhjems bygningslov af 12te juni 1869 om, at
bygnings-forretninger skal afholdes på stedet, har været årsag til feilen,
og at der såmeget mindre var grund for kommissionen til at
dispensere sig fra sin pligt i så henseende, som der handledes
om et nybyggerstrøg, der dels allerede var matri kuleret, dels
ikke, og hvor de private nummer, hvis tilværelse var
stadskonduktøren bekjendt fra før af, ikke faldt sammen med de
offentlige, ligesålidt som nogen udstikning i marken endnu
betegnede de regulerede gader. Det tilføiedes, at
stadskonduktøren senere endog havde været tilstede på tomten, ialfald
efter at grundmuren var påbegyndt, for efter sin instrux at
kontrolere arbeidet, men at feiien ikke blev opdaget før en
tid derefter. Det udhævede s sluttelig, at undladelsen af at
foretage åstedsbefaring måtte betragtes som en fælles sag
for den samlede kommission, så at der ikke kunde blive tale
om at vælte hele ansvaret på stadskonduktøren alene.
Blandede meddelelser.
Ulykkesforsikring. En overretssagfører i Horten faldt
på det glatte føre og brak det venstre ben. Efter få dages
forløb viste der sig symptomer på blodforgiftning, hvorfor den
syge måtte sendes ind til Rigshospitalet, hvor han for nogle
dage siden afgik ved dødeu.
Dette viser, hvad et benbrud, der i almindelighed ikke
ansees for at medføre synderlig fare, under uheldige
omstændigheder kau føre til.
Den forulykkede var forsikret i
Ulykkesforsikringsselskabet «Sigyn > for en sum af kr, 12000 hvorfor han betalte
en årlig præmie af kr. 22,50.
Bog- og blad ny t.
Barnards Repetitorinm der Chemie flir studirende
Mediciner und Pharmaceuten, sowie zum Gebrauche bei
Vorles-ungen. I. Anorganische Chemie. 3 Opl. Af Joseph
Spenn-rath. J. A. Mayer. Aachen 1888.
Blandt de mange repetitorier, som skal tilfredsstille
medicinernes og farmaceuternes fornødenheder, udmærker det
foreliggende sig ved en behagelig korthed og kan vel også
tildels takke denne omstændighed, at allerede 3die oplag er
blevet nødvendig. Dette adskiller sig fra de foregående
hovedsagelig kun ved, at et kapitel om termokemi er tilføiet.
For medicinere kan bogen indeholde tilstrækkeligt lærestof;
enkelte steder kunde til og med betydelige forkortelser være
fordelagtige (således f. ex. beskrivelsen af talliumsaltene,
deres krystalform etc., ting, som selv en kemiker af fag ikke
kan tages ilde op ikke at vide).
Derimod frembyder bogen påfaldende lidet angående de
for medicinere og farmaceuter så vigtige giftstoffe og deres
kj endetegn. En farmaceut, som kun har lært omtrent så
meget kemi, som Barnards repetitorium indeholder, vil neppe
uden et sædvanligt held kunne bestå en examen. Som
exempler kan nævnes de knappe meddelelser om
kviksølvforbindelser, og om påvisning af arsen samt antimon. Overhovedet
kan man vel betegne det som en uskik at indrette sådanne
repetitorier eller ledetråde i kemi samtidig for medicinere og
farmaceuter, da det, som de sidstnævnte behøver, går langt
videre, end hvad der er nødvendigt for en mediciner, for hvem
kemien kun er et bifag. Repetitoriets korte stil og
oversigtlige stoffordeling fortjener den bedste omtale.
(Chem. Zeit).
Kristiania. Det Steenske Bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
