Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1OO
TEKNISK UGEBLAD.
7de juni 1888
tricitet. Ingen tvivler længer på, at dette inden
kort tid vil gaa i opfyldelse. Den største hindring
er dog gasselskabet, der allerede nu føler de tab,
som det elektriske lys har forvoldt dem. Det
an-strænger sig derfor til det yderste ved f. ex. at
nedsætte gaspriserne og gjøre gasinstallationerne i
husene gratis. Selskabet forsøgte en tid på den
udvei, som forresten mislykkedes, nemlig at få
overtage komunens større påtænkte elektriske anlæg.
Publikum og autoriteterne, som i begyndelsen
var mistænksomme, er nu næsten på det rene med
den elektriske belysnings store fordele, idet de har
fået øie op for dens ringe ildsfarlighed, lysets
behagelighed og dekorative virkning. Hertil har især
Opera Oomique’s brand, varmen og den dårlige
gasluft, som før var i magasiner og teatre bidraget.
Storartede anlæg er derfor gjort f. ex. i
magasinerne Au bon marché, Louvre, Printemps og i de
fleste teatre. Blandt disse udmærker sig især den
store opera med 1000 glødelamper foruden en del
buelamper. Installationen, der blev ledet af
Edison-selskabets direktør Mr. Vernes, var uhyre
vanskelig på grund af den store plads, der udfordredes
til maskinerne og paa grund af vanskelighederne,
der var forbundne med at få anlægget af
ledningerne nogenlunde kombineret med gasrørene. I
det hele taget vil større elektriske anlæg lettes
betydelig ved, at der ved bygningernes opførelse
tages hensyn til de elektriske installationer.
For at se lidt mere på elektricitetens
anvendelse i det almindelige kan man en aften gå ned
over de store boulevarder, Paris’s hovedgader. Da
så godt som hvert hus her enten er kafé, teater
eller indehar en eller flere butiker med storartede
udstillinger i vinduerne, og enhver af disse vil gjøre
sig mest mulig gjældende, så er følgen heraf bleven
elektrisk lys næsten overalt. Kaféerne og
buti-kerne som indvendig belyses med glødelamper ofte
af mat eller farvet glas samlede i de mest
smagfulde buketter, kaster et strålende lys ud gjennem
de store vinduer, der overalt går næsten helt ned
på fortauget, medens udenfor buelamper ikke gjør
mindre virkning. Gaslygterne og de butiker, der
endnu har gas, falder aldeles igjennem. I det hele
taget træffer man elektrisk lys næsten overalt, og
daglig ser man nye anlæg. Park Monceau og den
store plads «place de Louvre» har allerede længe
været oplyste, den sidste med 5 intense buelamper:
4 der hænger forholdsvis lavt og l i midten ca. 20
alen tilveirs. De mindre forretningsdrivende f. ex.
skomagere og skræddere, som bruger en liden
gasmotor, benytter denne øieblikkelig om aftenen til
at drive en dynamo og få lys. I de fleste fabriker
og større forretninger falder elektricitetens
anvendelse af sig selv. I det store skrædderetablissement
«la belle Jardiniére» overføres således kraften fra
en stor generator i kjælderen til alle symaskinerne
i øverste etage ved hjælp af små motorer.
Samtidig underholdes en del elektriske lamper.
Elektriciteten tilveiebringes på høist forskjellige
måder. Nogle abonnerer i nærliggende
centralstationer (5 ialt) og får ledninger tilført fra disses
underjordiske kabler, andre har sin egen generator,
som dels drives med damp- eller gasmaskine og
dels med maskiner for komprimeret luft, hvilket
forresten ikke falder billigere; på en hel del
steder benyttes endelig akkumulatorer, som enten lades
på centralstationerne, eller som på grund af deres
tungvindte flytning har egen ledning til sin ladning.
Flere teatre f. ex. benytter akkumulatorer på
sidstnævnte måde.
De akkumulatorer, som nu benyttes mest er
Juliens, konstruerede 1885. De består af en
gjen-nemhullet plade af en legering, der ikke oxyderes,
nemlig bly og antimon med lidt tilsat kviksølv.
På udstillingen i Antwerpen i 1885 blev forsøg
gjort med nogle af disse, der allerede havde været
længere tid i brug. Efter 20 på hinanden følgende
ladninger og udladninger kom man til følgende
resultat :
For ladning.
Strømstyrke i ampéres pr. kg......1,50
Midlere elektromotorisk kraft for hvert
element i volt........... 2,6
Ampére-time pr. kg..........12,20
Forbrugt arbeide i kgm. i kg.....9894,00
For udladning.
Strømstyrke i ampéres pr. kg......1,63
Den midlere anvendelige potentialdifferents pr.
element, i volt..........1,97
Ampére-time pr. kg.........11,12
Tilbagegivet arbeide i kgm. pr. kg. . . 8004,00
Udbytte.
I ampére-time for hvert 100......91,14
I watt-time for hver 100...... . 80,89
Vægten af de plader, der er nødvendige til
at udføre det arbeide, en hest kan udføre
i l time = 270 000 kgm., i kg.....33,75
Disse akkumulatorer holder sig godt og har
således meget lidet af den almindelige feil at
strømmen på grund af bundfald af sig selv sluttes.
Det elektriske lys er her i Paris på grund af
kullenes og som følge deraf også gasens høie pris
forholdsvis billig. Et godt bevis herpå er
hippodromen, sandsynligvis Europas største cirkus, hvor
den elektriske belysning består af 133 Jablochkoffs
lamper, 18 Gramme’s regulatorer og 1083
glødelamper med en samlet lysstyrke af 104088
normallys. De aftenlige udgifter består af:
Jablochkoffs lamper .... 38,20 frcs.
Kul..........5,25 «
Swan’s lamper......8,75 «
Stenkul.........43,70 «
Smørelse........ 19,40 «
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
