Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 23.
TEKNISK UGEBLAD.
101
Forskjelligt.......13,50 frcs.
Vand........... 10,70 c
Personale........87,85 «
227,35 frcs.
Hertil må endnu tilføies 103,90 frcs. til gas
og olje, så at den samlede udgift pr. aften bliver
331,25 frcs.
For at opnå samme lysstyrke med gas, hvilket
naturligvis er aldeles unødvendigt og på langt nær
ikke vil forlanges, måtte man anvende l 784 kubik-
meter i timen, idet man brugte blus på 120 liter.
Totalkonsumptionen blev da under den 3 Y* time
lange forestilling 6 244 kubikmeter til en pris af
l 873,20 frcs.
I alle tilfælde kan man heraf dømme, at det
elektriske lys her i Paris ved store anlæg mindst
er ligeså billigt som gas og i alle måder bedre.
Mai 1888.
Michael Lie.
Mitisstøbning.
Den for nogle år siden af T. Nordenfelt*) i
et jernstøberi i Carlvik ved Stockholm indførte nye
metode har til hensigt at fremstille smedbare
støbevarer direkte af kulstoffattigt blødt jern, uden at
aducere det. Jernet - gammelt svensk jern i form
af hestesko, klinknagler etc. - støbes fra
smeltediglerne i former, som har fået den nødvendige
temperatur i specielle med petroleumsaffald eller
petroleum opvarmede ovne. Som material for
støbeformene anvendes ifølge Østbergs *) meddelelser ren
ildfast lere, som brændes, pulveriseres og blandes
med melasse eller sukker som bindemiddel. Til
støbningen anvendes en øse, som er lukket med et
låg og forsynet med en egen varmeindretning, for
ovenfor metalbadet at frembringe en varm svagt
reducerende flamme. Som vigtigt for, at støbningen
skal lykkes, anbefales at sætte 0,05 til 0,1 pct.
aluminium, i form af aluminiumjern med noget
sili-kum og kulstof**), til det smeltede metal, hvorved
dette bliver tyndflydende og udfylder tynde tversnit.
Den forklaring, som Østberg giver om denne
tilsætnings virkning, at den forringer metallets
smeltetemperatur med 160 til 280° C. og derved berøver
det egenskaben at udvikle gaser, holder ikke stik***).
Meget mere må man antage, at
aluminiumtilsæt-ningen hovedsagelig udfører den opgave at ødelægge
det i smeltebadet opløste jernoxydul, der er den
egentlige grund såvel til gasudviklingen som til at
det bliver tykflydende og hvilket, som
hovedbestanddel i slaggen, ikke mangler i noget sveisjern.
*) La Société des Ingenieurs civils, dans son Compte
rendu des travaux du mois de décembre 1886 meddeler,
at M. Peter Østberg fra Stockholm har inventeret en
ny slags støbt stål, kaldet «metal mitis».
**) o: aluminiumholdigt råjern.
***) Østbergs forklaring er efter nævnte afhandling således:
c Tilsætningen formindsker smeltetemperaturen 250°, og
gjør metallet meget tyndflydende. Denne
tyndflyden-hed letter gasernes undslippen».
Østberg siger altså ikke, at tilsætningen berøver
blandingen egenskaben at kunne udvikle gaser, man at
den letter gasernes undvigelse på grund af, at massen
bliver så tyndflydende. Red.
E. W. Davenports forsøg bekræfter denne antagelse:
med mangan tilsat jern steg i formerne og gav en
hullet støbning, medens det med aluminium tilsatte
jern forholdt sig ganske rolig; i ingen af prøverne
kunde der senere påvises aluminium, ligesålidt som
i de virkelige mitisstøbestykker efter Nordenfelts
metode. Aluminiumets nytte kan således kun bero
på dets oxydation. Det er åbenbart istand til at
forhøie kulstoffattigt gjøtjerns støbbarhed, og kan
for visse endemål være en fordelagtig erstatning
for den nu brugelige mangan- eller
siliciumtilsætning, forsåvidt ikke dets høie pris foreløbig endnu
ei1 til hinder for en udstrakt anvendelse af dette
middel. En liden i gjøtjernet tilbageblivende
alu-miniumgehalt forhøier, efter de af John W.
Spencer anstillede forsøg, jernets fasthed, men samtidig
i høiere grad dets sprødhed, idetmindste indenfor
grænserne 0,11 til 0,33 aluminiumgehalt, hvormed
der blev experimenteret. En påfølgende udglødning
formindsker sprødheden betydeligt.
(Chem. Zeit).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
