Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 25.
TEKNISK UGEBLAD.
107
Indhold: Kjøbenhavnerstipendierne. - Det elektriske lys i
Europas teatre. - Om anvendelse af fluorkrom til uldfarvning. -
Regjerings-konkurrance. -Foreningsefterretninger. - Tekniske
nyheder: Elektrisk kraftoverføring.- Termometer med fylding af kviksølv og
sølv. - Røgfri sprængstoffe. - Bestemmelse af kulstof i de i handelen
værende jernsorter, - Prøvning af olivenolje. - Forbedring af Marsh’es
apparater. - Bog- og bladnyt. - Norsk Patentblad no. 27 med
planche CXV-CXVIII. -
Kjøbenhavnerstipendierne.
j følge Bekjendtgjørelse fra departementet for det
Indre vil det af Storthinget til stipendier for
håndværkere og teknikere til at besøge
den nordiske håndværks- og industriudstilling i
Kjøbenhavn bevilgede beløb af kr. 10000 blive uddelt
i begyndelsen af næste måned. Ansøgninger om
stipendierne, der vil blive uddelt med summer fra
100-200 kroner, kan indsendes til vedkommende
amtmand inden udgangen af indeværende måned.
Da det vil være af interesse snarest muligt at
få oplysning om der med «teknikere» er ment
ingeniører, kemikere, arkitekter osv., tillader man
sig at henstille til redaktionen at søge oplysning
herom i departementet til offentliggjørelse i
Ugebladet.
I tilfælde vilde det også for ansøgerne blandt
teknikerne være af betydning at få vide, hvem der
vil blive overdraget at afgive forslag til
stipendiernes fordeling. Sådanne forslag afgives som bekjendt
nu for de almindelige håndværkerstipendier
af Håndværks- og Industriforeningen og for
stipendier til teknikere i privat virksomhed af
bestyrelsen for Ingeniør- & Arkitektforeningen og
Den polytekniske forening.
#
* *
I anledning af ovenstående inserat skal
redaktionen meddele, at stipendiebeløbet er bevilget af
Storthinget i overensstemmelse med de af de
forskjellige foreninger, deriblandt også Den norske
Ingeniør- & Arkitektforening og Den polytekniske
forening, indgivne andragender.
Efter i departementet for det Indre indhentede
oplysninger vil der under «teknikere» formentlig blive
henregnet såvel ingeniører som kemikere, arkitekter
osv., da der hverken i foreningernes andragende eller i
Storthingets beslutning er givet nogen engere
begrænsning. Hvad uddelingen angår, vil der blive
gået frem på den sædvanlige måde, at det
overdrages foreningernes bestyrelse (resp. den nedsatte
stipendiekomité) at afgive indstilling, medens
departementet har at fatte afgjørende beslutning.
Stipen-diebeløbet vil efter nærmere bestemmelse blive
fordelt mellem teknikere og håndværkere.
Det elektriske lys i Europas teatre.
Paris er den by i Europa, som har de fleste
teatre og etablissementer oplyste med elektrisk lys,
og som har de mønsterværdigste installationer.
Næsten overalt er maskinerne installerede på stedet
selv. Mangel på plads har nødsaget nogle enkelte
til at benytte akkumulatorer i mangel af ledning
fra en centralstation. De vigtigste teatre er:
Operaen, Opéra-comique, Odéon,
Vaudeville, Palais-Royal, Gymnase, Renaissance,
Porte-Saint-Martin, les Nouveautés,
Am-bigu, les Folies Dramatiques, les Varietés
og Theåtre de Paris.
Mange af Frankrigs andre byer har også
elektrisk lys i teatrene.
I Lyon har municipalrådet bestemt, at alle
teatre skal oplyses med elektricitet. Byerne Marseille
og Toulouse har hver et teater oplyst på denne
måde, medens i Nancy og La Rochelle teatrene kun
delvis har elektrisk lys. I Perpignan og Bordeaux
er man ikke fuldt færdig med de elektriske anlæg.
En lov af 27de marts 1888 har i Spanien
påbudt elektrisk belysning af alle teatre. Operaen i
Madrid er oplyst med 12 buelamper af Krizik’s
system og l 500 glødelamper. Ligeledes er elektrisk
lys indført under tyrefægtningerne både for at
oplyse lokalet og for at hidse tyrene ved at rette
lysstråler fra projektører mod dem.
I England er i de sidste år mange teatre
oplyste med elektricitet. Savoy-teatret har
således 1158 glødelamper af Swan’s system, Disse får
sin kraft fra to Siemens’s vexelstrømmaskiner, der
drives af 3 dampmaskiner tilsammen på 130
hestekræfter. Udenfor teatret står en stor buelampe,
som har sin egen dynamo.
Olympia Hall har 64 buelamper af Brush’s
system og 350 glødelamper. Princes teater
har ligeledes 350 glødelamper hver på 16 normallys,
der får sin strøm fra en Siemens dynamo, som igjen
drives af en gaskraftmaskine på 12 hestekræfter.
Empire Hall, teater Exeter og flere andre er også
oplyste elektrisk. Den første har 120 glødelamper.
Skotland har kun et teater oplyst på denne
måde, nemlig theater Royal i Glasgow, hvor det
engelsk-amerikanske selskab Brush har installeret
300 glødelamper.
I Briissel har Monnaie teatret 600 gløde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
